FTF har den 24. november 2015 modtaget Beskæftigelsesministeriets forslag til lov om ændring af deltidsloven i høring og har i den forbindelse følgende bemærkninger: 
Lovforslaget skal ses på baggrund af Kommissionens begrundede udtalelse nr. 2011/4080 af den 20. juni 2013, hvori Kommissionen opfordrede Danmark til fuldt ud at overholde deltidsdirektivet (Rådets direktiv 97/81/EF) for så vidt angår den kommunale uddannelsessektor. Kommissionen ønskede især, at de danske myndigheder sikrer ens ansættelsesvilkår for deltidsansatte, som arbejder mindre end 8 timer om ugen, eller som er ansat i mindre end en måned, i forhold til sammenligneligt fastansat personale.

Med lovforslaget er det Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at alle deltidsansatte, uanset timetal, sikres de rettigheder, som de har krav på i medfør af deltidsdirektivet. Det skal ske ved at ophæve deltidslovens § 2 og dermed bilag B-D, der udgør rammeaftaler og kollektive overenskomster på det offentlige område. Konsekvensen af lovforslaget er herefter, at ansatte, der ikke måtte være omfattet af en kollektiv aftale, der som minimum svarer til bestemmelserne i deltidsdirektivet, bliver omfattet af LO/DA-aftalen af den 9. januar 2001, jfr. § 1.  
På baggrund af EU-Kommissionens åbningsskrivelse af den 28. november 2012 har parterne på det kommunale og regionale område pr. 1. august 2014 ophævet den tidligere fastlagte 8 timers grænse i aftaler og overenskomster. 
Ved at lade bilag B-D udgå af loven vil anvendelsen af LO/DA-aftalen blive udvidet. FTF skal i den forbindelse bemærke, at der ved at anvende LO/DA-aftalen på det offentlige område fremover vil kunne opstå tvivl i forhold til, hvilke konkrete ansættelsesvilkår, der gælder ved ansættelse af en person, der måtte blive omfattet af LO/DA-aftalen.  
Som eksempel herpå kan nævnes, at LO/DA-aftalen ikke direkte undtager løst ansatte fra aftalens bestemmelser. Af § 4 i LO/DA-aftalen (princippet om ikke forskelsbehandling) fremgår bl.a., at ”Når det er hensigtsmæssigt og berettiget af objektive grunde, kan overenskomstparterne gøre adgangen til særlige ansættelsesvilkår afhængig af betingelser som anciennitet, arbejdstid og indtjening.”  
Allerede i forbindelse med behandlingen af L 214 A i 2001 problematiserede FTF den tilsvarende foreslåede model, hvorefter LO/DA-aftalen ved lov blev udstrakt til at dække det øvrige private arbejdsmarked, hvor aftaleimplementering ikke er gennemført. Det er fortsat FTF’s opfattelse, at denne form for lovimplementering er problematisk, hvilket følgelig også gælder nærværende lovforslag, hvorefter LO/DA-aftalen udstrækkes til også at dække hele det offentlige arbejdsmarked, uagtet, at aftalen ikke er repræsentativ for hele arbejdsmarkedet. 
Dertil kommer, at problemet med den mangelfulde implementering ikke løses ved denne manøvre. En udvidelse af LO/DA-aftalens anvendelsesområde får stort set ingen virkning al den stund, at så godt som hele det offentlige område er aftale/overenskomstdækket – også i relation til deltidsdirektivet. Det bemærkes i den forbindelse, at overenskomster og aftaler i den offentlige sektor indeholder bestemmelser som månedsafgrænsninger. På statens område er desuden aftalt timeafgrænsninger, herunder bestemmelser i de af finansministeriet/undervisningsministeren ensidigt fastsatte ansættelsesgrundlag, som må antages at være i strid med deltidsdirektivet. 
Med den foreslåede tilpasning af deltidsloven tager regeringen initiativ til at bringe deltidsloven i overensstemmelse med deltidsdirektivet, men initiativet retter sig kun mod timegrænsen. 
Det er med stor forundring at FTF konstaterer, at lovforslaget overhovedet ikke forholder sig til den anden anstødssten i EU-Kommissionens begrundede udtalelse af den 20. juni 2013, nemlig omtalen af deltidsansatte, som arbejder mindre end en måned, jfr. ovenfor. 
Månedsgrænsen ses end ikke omtalt af ministeriet i den udsendte høring. 
Trods opfordring hertil, har Beskæftigelsesministeriet ikke forholdt sig konkret til, hvorvidt opretholdelsen af månedsgrænsen i overenskomster og aftaler i øvrigt er foreneligt med EU-retten. Det bør i den forbindelse holdes for øje, at staten ikke bliver frigjort for sine forpligtelser til at sikre en korrekt og fyldestgørende implementering i national ret og dermed et erstatningsansvar, såfremt det viser sig, at ikke kun den danske lovgivning, der direkte implementerer direktivet, men også forskellige kollektive aftaler/overenskomster/ensidigt udarbejdede ansættelsesgrundlag er uforenelige med EU-retten. 
På den baggrund er det FTF’s opfattelse, at lovforslaget bør uddybes, således at det udestående spørgsmål om månedsgrænsen afklares. 
Beskæftigelsesministeriet opfordres endelig til at forholde sig til åbningsskrivelsens betydning i forhold til anden ansættelsesretlig lovgivning, hvor der også opereres med timegrænser og/eller månedsgrænser. Eksempelvis er der en 8 timers grænse i funktionærloven, som stiller funktionæransatte med mere end 8 timers ansættelse om ugen væsentligt bedre end en ansat i en tilsvarende stilling på under 8 timer om ugen. 
FTF kan desuden henholde sig til Forhandlingsfællesskabets henholdsvis CFU’s høringssvar.