35.000 gade- og markedssælgere i Mozambique er gået fra at være forfulgt af det lokale politi til at være myndighedernes nye helte og lovpligtige skatteborgere. Overalt i landet er det nemlig lykkedes den nye fagforening AEIMO at organisere store grupper af de gadehandlere og markedssælgere, der før levede under myndighedernes radar – når de ikke lige blev forfulgt og chikaneret af det lokale politi.
På få år har AEIMO formået at få organiseret mange arbejdere i den uformelle økonomi og fået etableret et godt og konstruktivt samarbejde med de lokale myndigheder. Samarbejdet er til fordel for både sælgerne, kunderne og myndighederne.

Medlemmerne af fagforeningerne får i kraft af deres medlemskab og det samarbejde, der er skabt, en markant forbedret sikkerhed på markederne, fordi politiet nu arbejder med dem i stedet for som ofte før imod dem. Samtidig har medlemmerne fået mulighed for at sende deres børn i de lokale skoler og har fået forbedret deres indtægt og levevilkår.
Fagforeningstoiletter
Fordelene for medlemmerne er til at få øje på, men der er også klare fordele for de lokale myndigheder. Fagforeningerne har med deres organisering af medlemmerne fået skabt social ro og bedre fungerende markedspladser, og fagforeningerne hjælper med at udføre en del af kommunens opgaver. De har bl.a. været med til at øge hygiejnen på markederne ved at etablere rindende vand og sætte toiletter op, og det har gjort markederne mere attraktive for kunderne.
Fagforeningen AEIMO har endda indgået en national aftale med myndighederne om, at de kan stå for opkrævningen af kommuneskat blandt medlemmerne, når de alligevel er rundt for at opkræve kontingentet til fagforeningen. I kraft af fagforeningens medlemsregistrering og opkrævning af skat har myndighederne også fået en registrering af sælgerne – og dermed indledt en "formalisering" af en gruppe borgere, der før hen var helt overladt til sig selv og ikke en del af landets formelle økonomi og arbejdsmarked.
Flest i den uformelle økonomi
I dag arbejder så lidt som fem procent af Mozambiques samlede arbejdsstyrke på registrerede private og offentlige arbejdspladser, hvor der kan foretages et systematisk træk af skat og fagforeningskontingent over lønsedlen.
Det er stort set også kun på denne regulerede del af arbejdsmarkedet, at fagbevægelsen har haft medlemmer og har kunnet forhandle kollektive overenskomster på plads. Men nu er der altså for alvor også kommet gang i fagbevægelsens organisering af arbejderne i Mozambiques uformelle økonomi – sådan som man også har set det i vestafrikanske og østafrikanske lande.
Det kan give grobund for en betyde stabilisering af samfundet – både økonomisk og socialt. Helt centralt står det for AEIMO at kæmpe for ret til sociale ydelser, der hidtil kun har været forbeholdt arbejderne i den "formelle" økonomi.
De nye medlemsfordele, der er skabt af fagbevægelsens indsats, kommer ikke kun de 35.000 medlemmer til gode. Fagforeningen taler ifølge egne tal på vegne af mere end 100.000 sælgere på de markeder, der indtil nu er blevet organiseret af AEIMO, og fagforeningen skaffer bedre vilkår for hele denne gruppe, når de forhandler aftaler med kommunerne rundt omkring i landet.
De mest udsatte i et af verdens fattigste lande
Fagforeningerne håber naturligvis på, at alle sælgerne senere vil melde sig ind, men under alle omstændigheder er foreningen med til at forbedre levevilkårene for en ekstremt udsat gruppe, der hidtil ikke har haft adgang til skoler, socialsystem, pension og fundamentale sundhedsydelser som barselshjælp.

Fagforeningen AEIMOs hurtige vækst er blandt andet muliggjort af dansk udviklingsbistand fra DANIDA – via LO og FTFs fælles bistandsorganisation Ulandssekretariatet. Ulandssekretariatet har støttet den nye fagforening i den uformelle økonomi stort set siden stiftelsen i 2005.
I begyndelsen fungerede AEIMO med en meget løs struktur drevet af lokale ildsjæle, men Ulandssekretariatets hjælp er det nu lykkedes at opbygge en demokratisk struktur med åbne valg til ledelsen og afholdelsen af jævnlige kongresser – sådan som Ulandssekretariatet efter nogen tid måtte stille som en ufravigelig betingelse for at fortsætte støtten.
Landekontor lukker, men støtten fortsætter
Ud over projektet med organisering af arbejderne i den uformelle sektor omfatter Ulandssekretariatets projekt i Mozambique bl.a. også en støtte til organisering af de offentligt ansatte i landet, der først med en lovændring i 2014 fik ret til at organisere sig. Samarbejdet sker gennem den faglige hovedorganisation i landet OTM, der er repræsenteret i en lang række offentlige råd og kommissioner – og som koordinerer og understøtter overenskomstforhandlingerne i de ni brancher, hvor der foregår centrale kollektive forhandlinger.
Leder af Ulandssekretariatets Afrika-afdeling, Jørgen Assens, siger:
"Mozambique er et af verdens allerfattigste lande, men fagbevægelsen gør en afgørende forskel for at sikre bedre levevilkår – nu også i den uformelle økonomi. Det er en utrolig vigtig indsats, der reducerer fattigdommen og bidrager til færre sociale spændinger og bedre samarbejde med myndighederne i landet".
Projektet i Mozambique er en del Ulandssekretariatet regionale projekt i det sydlige Afrika. Regeringens besparelser på ulandsbistanden betyder, at Ulandssekretariatet fra 2016 har fået beskåret sit budget med over 30 procent. Ulandssekretariatet lukker derfor sit lokale kontor i Maputo fra årsskiftet, men selve støtten til samarbejdspartnerne i landet opretholdes på uændret niveau – modsat i nabolandet Zimbabwe, hvor Ulandssekretariatet helt må lukke sit projekt efter et samarbejde på mere end 20 år med fagbevægelsen i landet.