Af Stina Brang Elias, adm. direktør i DEA, og Bente Sorgenfrey, formand for FTF.
Vi har brug for et ungdomsoprør blandt vores dygtigste studenter i Danmark. Sagen er nemlig, at studenterne med de allerhøjeste karaktergennemsnit fra gymnasiet i høj grad er præget af lemmingeffekten og søger mod universitetet og vil være læger, politologer eller jurister, viser ny undersøgelse fra Tænketanken DEA.
Men hvorfor er det lige, at vores dygtigste studenter er så konservative og går så målrettet efter de gode gamle prestigefag? Hvorfor vælger de ikke en mellemlang videregående uddannelse for så at blive dygtige folkeskolelærere, pædagoger eller sygeplejersker?
Eller hvad med at gå målrettet efter en uddannelse, som sætter dem i stand til senere at gå ud i en af vores mange små og mellemstore virksomheder og bidrage til den vækst, som er nødvendig for Danmarks velfærd i de kommende år?
Vi indrømmer, at der kan være mange gode grunde til at ville være læge eller blive en del af den politisk-administrative elite i f.eks. centraladministrationen. Det er spændende og ofte vellønnede job, ingen tvivl om det. Men vi mener, at der er grund til at ruske op i de unge og deres uddannelsesvalg.
I Danmark har vi nemlig en tendens til at snobbe opad, hvad angår uddannelsesvalg. Således er hver tredje danske ung på vej til at få en universitetsuddannelse. Men det er langtfra sikkert, at det er det rigtige for den unge.
Ifølge Uddannelsesministeriets Kvalitetsudvalg er det samfundsmæssigt uholdbart, at de studerende, som har klaret sig bedst på gymnasiet, klumper sammen i et lille hjørne af uddannelsessystemet, som kun svarer til 4 procent af det samlede optag.
Endelig er høje karakterer ikke ensbetydende med, at f.eks. medicin er det rigtige valg for den enkelte unge. Undersøgelser viser, at hver sjette ung på en universitetsuddannelse, falder fra i løbet af det første studieår.
Uddannelsessnobberiet er en farlig kurs
Lidt firkantet sagt lider vi i Danmark af den forestilling, at skal man være dygtig, så skal man på universitet og allerhelst ind på uddannelser med højest mulige adgangskrav, for så får man ligesom brugt sin studentereksamen optimalt. Det er i vores øjne en snæver og konservativ måde at tænke på.
Vi kunne godt tænke os, at det blev meget mere prestigefyldt at blive f.eks. lærer eller pædagog eller at gå efter at skabe værdi i de små og mellemstore virksomheder, som skal skabe væksten fremover. Der er i den grad brug for dygtige pædagoger, lærere og finansøkonomer.
Det giver ikke mindst mening, når vi ved, at det private arbejdsmarked skal absorbere næsten dobbelt så mange med en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse om året frem mod 2030, hvis Danmark skal undgå, at de mange højtuddannede ikke kan finde relevant arbejde. Det er selvfølgelig ikke umuligt – men svært bliver det. Snak derfor med de unge om, at det ikke handler om, hvad du "har snit til". Det handler om, hvilket liv de unge ønsker sig. Og intet er mere afgørende i den forbindelse end valg af uddannelse.
Bragt i Politiken den 5. juli og kan læses her på pol.dk