Det er positivt, at de årlige optagelsestal for de videregående uddannelser afslører en bevægelse mod de erhvervsrettede uddannelser. Den bevægelse er afgørende for, om Danmark i fremtiden kan opfylde sit arbejdskraftbehov, mener LO-sekretær Ejner K. Holst.

? Vi er glade for at se en tendens, hvor folk søger mod de erhvervsrettede uddannelser. Det er også nødvendigt, hvis vi skal undgå at uddanne forkert i forhold til fremtidens behov, siger Ejner K. Holst.

Det er særligt professionsbachelorniveauet, der bærer fremgangen med en stigende søgning på 5 procent i forhold til 2014. Søgningen til erhvervsakademierne har samme niveau som sidste år. Og her er der brug for et løft, understreger Ejner K. Holst:

? Vi får brug for at kunne løfte flere faglærte til et videregående niveau, og det foregår især gennem erhvervsakademierne. Derfor er det også afgørende, at vi gør det nemmere for dem at dygtiggøre sig, siger Ejner K. Holst.

Af LO?s rapport ?Danmark 2030? fremgår det, at vi har udsigt til betydelige ubalancer på uddannelsesområdet. Særligt personer med en erhvervsfaglig uddannelse samt korte og mellemlange uddannelse risikerer at blive en mangelvare. Derfor bør vi sætte ind med både at få løftet flere ufaglærte til faglært status og samtidig sikre, at vi fjerner hindringerne for, at faglærte uddanner sig videre:

? Det udgør en barriere, hvis folk er nødt til at sige deres job op og pludselig skal til at leve for en SU. Så det er oplagt at se på løsninger, der gør det muligt at tage en erhvervsakademiuddannelse samtidig med, at man bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet, siger Ejner K. Holst.

For yderligere information kontakt Troels Gadegaard Frølich på telefon 26 58 80.