Overimplementering er et begreb, der dukker op ganske hyppigt disse dage. Både i den meddelelse om bedre regulering, der kom fra Europakommissionen den 19. maj og i udmeldinger fra erhvervslivet og politikere fra især Venstre.
Budskabet er, at vi i Danmark ikke skal pålægge vores virksomheder skrappere krav inden for miljø, arbejdsmiljø mv. end de, der er gældende i andre lande i EU. Lars Løkke går endda så vidt, at han lover, at han, hvis han bliver statsminister vil nedsætte et implementeringsudvalg, der skal sørge for, at danske virksomheder ikke udsættes for unødigt skrappe regler.
Nu er der jo ingen af os, der ønsker ”unødigt” skrappe krav. Dem vil vi såmænd gerne være med til at lempe. Men i gårsdagens udgave af A4 beklager Landbrug og Fødevarer sig over de strenge danske regler for ammoniakudslip, og Dansk Erhverv er utilfreds med regler omkring støvudslip ved gulvafslibning. Regler, jeg umiddelbart vil vurdere, er lavet for at beskytte miljø og arbejdsmiljø.
Her er det vigtigt for mig at gøre det klart, at man for det første ikke kan tale om overimplementering af minimumsdirektiver. Og for eksempel arbejdsmiljødirektiver er minimumsdirektiver. Det betyder, at hvert enkelt land i EU kan gå længere i lovgivningen nationalt, end hvad der er fastlagt fra EU.
Det er et vigtigt princip, som vi ikke vil give køb på. Selvfølgelig skal vi være opmærksomme på, at vores virksomheder konkurrerer på fair vilkår med virksomheder i andre EU-lande. Men det skal ikke ske ved, at vi slækker på beskyttelsen af arbejdstagerne. I Lissabontraktaten (artikel 151) fremgår det, at ”Etableringen af det indre marked skal føre til en forbedring af arbejdstagernes leve- og arbejdsvilkår indenfor det europæiske fællesskab.
Dette skal opnås ved en indbyrdes tilnærmelse på et stadigt stigende niveau af disse vilkår…”. Det er altså ikke tanken, at vi skal sænke beskyttelsesniveauerne, men at de lande, der går foran, skal hive de andre med og at EU skal bidrage til, at niveauerne inden for leve- og arbejdsvilkår er ”stadigt stigende”.
Det kunne EU blandt andet gøre ved at udarbejde en arbejdsmiljøstrategi med bindende mål og et udvidet fokus, der også omfatter psykisk arbejdsmiljø. Det er derfor imod intentionerne i EU Traktaten, at arbejde for at sænke niveauet.
Erhvervslivet og Venstre skulle i øvrigt tage og se på hvilke udgifter, man sparer ved at have høje beskyttelsesniveauer på arbejdsmiljø og se en sund arbejdsstyrke som et positivt konkurrenceparameter.
Det er glædeligt, at Fødevareminister Dan Jørgensen slår fast, at der på hans område ”overimplementeres” helt bevidst for at sikre miljøbeskyttelsen. Målet må være, at vi sikrer vores virksomheders konkurrenceevne bedst muligt – også ved at presse på for højere standarder i EU – og samtidig ikke går på kompromis med arbejdsmiljøet og de enkelte landes ret til at lave højere standarder, der gradvist og stadigt kan hæve beskyttelsesniveauerne i hele EU.