Den såkaldte konkurrencestat, som blev introduceret i Danmark af professor Ove Kaj Pedersen og er blevet fremhævet af finansminister Bjarne Corydon (S), fokuserer på effektivitet og produktivitet og har som mål at trimme velfærdsstaten, skabe vækst i det private og effektivisere den offentlige sektor i en konstant konkurrence med omverdenen.

Konkurrencestaten er en modernisering af velfærdsstaten – ikke en trussel mod den, har finansminister Bjarne Corydon udtalt til Politiken. Men sådan er virkeligheden ikke ude på arbejdspladserne, mener fagligt aktive pædagoger, sygeplejersker og bankfolk, der onsdag eftermiddag tørnede sammen med kommunal-, regions-, folketingspolitikere, en arbejdsgiver og fagforeningsledere på et velbesøgt debatmøde hos FTF i København-

Konkurrencestaten truer selve velfærdssamfundets DNA, lyder advarslen fra de fagligt aktive tillidsfolk, der arbejder i banker, på sygehuse og i pædagogiske institutioner. De oplever konkurrencestaten som et konstant pres på deres faglighed og arbejdsmiljø. Politikere, der hylder konkurrencestaten, er med til at skabe stress og dårlig kvalitet, og arbejdsgiverne forstår ikke, at stress og mistrivsel skader bundlinjen og kvaliteten.

Så kontant var meldingen fra 15 fagligt aktive talenter fra FTFs fagpolitiske talentuddannelse, der selv havde arrangeret og inviteret til debatmødet. Med sorte t-shirts med påskriften ”Samfundets DNA er TRUET” var talenterne kampklar og havde et vigtigt budskab med til politikere og faglige ledere, der var bænket på hver sin fløj – som i de gode gamle dage i Højlunds Forsamlingshus.

DJØF’erne måler og vejer os kontant
”Konkurrencestaten er, at vi bliver målt og vejet på vores arbejde hele tiden. Det er udtryk for mistillid, at man prioriterer penge til djøf’ere, der sidder og måler os, i stedet for flere varme hænder og kolleger på gulvet. Vi løber alt for stærkt, og det går udover kvaliteten”, sagde sygeplejerske Jannie Hvilsted, ansat på Aalborg Universitetshospital.

Det budskab provokerede Socialdemokraternes sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen. Han fremhævede, at vi alle må erkende, at der skal penge ind i kassen, før de kan bruges.

”Vi er et lille land, der også er et marked og skal konkurrere internationalt og derfor skal have penge ind i til velfærdssamfundet. Arbejder man som fagperson, skal der leveres kvalitet, for det er forventningen fra borgerne på grund af vores høje skattetryk”, sagde Flemming Møller Mortensen.

”Er der mange, der lider af stress? Ja, det er et problem. Men vi skal altså huske på, at vi har et supergodt arbejdsmarked”, lød sundhedsordførerens konklusion.

Konkurrence er sundt
Han fik opbakning fra Det Radikale Venstre, der mener, at Konkurrencestaten er en positiv ting, som vi ikke kan komme udenom.
”Konkurrence er godt. Men tillid til de ansatte er samtidig afgørende. Hvis vi kan placere flere beslutninger hos den enkelte medarbejder, er det godt. For vi kan ikke sidde på Christiansborg og lave regler for længere arbejdstid mv.”, sagde Helge Jakobsen, MF for Det Radikale Venstre.

De to folketingspolitikeres udsagn fik både de fagligt aktive talenter samt folketingsmedlemmerne Özlem Cekic fra SF og Rosa Lund fra Enhedslisten op af stolene. Ordstyrer Lotte Thor Høgsberg, journalist og studievært i DR, måtte gribe ind og dæmpe gemytterne.

”Tillid rækker ikke langt, hvis der ikke er nok mennesker til at udføre opgaverne. Vi vil gerne levere kvalitet til borgere og børn. Men det er virkelig svært at få tid til. I snakker om den negative sociale arv. Den kan jeg bryde, men det kræver I lader mig gøre det”, sagde Helene Thordsen, pædagog, tillidsrepræsentant og medlem af BUPL Hovedstadens bestyrelse, henvendt til politikersiden af salen.
Det fik de øvrige talenter til at klappe. Og SF bakkede op om budskabet.

”Tillid er fint nok, men regeringen tvinger os i regionerne til at måle og veje og registrere alle ting, og det fjerner det faglige skøn fra arbejdet. Tillid skal også komme fra Christiansborg. Regeringen skal stå på mål for det, de siger, og de skal selv skabe tillid”, sagde Lise Müller, medlem af Regionsrådet i Hovedstaden for SF.

SFs repræsentant fra Christiansborg var ikke overraskende enig med sin partifælle fra Region Hovedstaden.

”Lavere arbejdstid er et oplagt bud på en løsning. I Göteborg har man lavet et forsøg med lavere arbejdstid på daginstitutioner, og det har nedbragt sygefraværet.  Hvorfor ikke gå ned i arbejdstid og lade de tusinder af ledige komme ind på arbejdsmarkedet. Hvad siger fagbosserne til det?”, spurgte MF’er Özlem Cekic (SF) og kiggede direkte på fagbossernes hjørne af salen.

Stress og arbejdsmiljø
Finansforbundets formand Kent Petersen svarede igen.
”Jeg undrer mig lidt over forslaget, for det var da netop, da SF var i regering, at man ville have os til at arbejde 12 minutter mere om dagen”.

”Men for at svare på spørgsmålet: Det er nok svært at opnå lavere arbejdstid, hvis vi også vil have lønstigninger. Pres for højere løn er måske ikke løsningen altid. Vi skal finde en balance mellem løn og arbejdstid. Så mit spørgsmål til jer er: Skal vi vælge en lavere løn og dermed en lavere arbejdstid? Vil I gå med til det?”, spurgte Kent Petersen henvendt til de fremmødte tillidsfolk fra finanssektoren.
Lene Aaen fra Spar Nord Bank Aalborg og fagligt aktiv i Finansforbundet, svarede sin formand:

”Lønnen går op og ned, men den er ikke det afgørende for os. Vi vil gerne påtage os en stor opgave, og vi løber meget hurtigt til dagligt. Men omvendt kan vi se, at virksomhederne indfører nye systemer med den begrundelse, at de vil spare penge, og samtidig fyrer de ansatte, inden besparelsen nogensinde er kommet i hus og blevet til virkelighed. Det hænger ikke sammen, og det kan ikke være i virksomhedens interesse, at de ansatte går ned med stress, fordi de tilbageværende skal løbe endnu hurtigere”, sagde Lene Aaen.

12 % af alle voksne er stressede
”12 % af alle voksne er stressede”, indskudte ordstyrer Lotte Thor Høgsberg og stillede spørgsmålet videre til salen: ”Hvad kan vi gøre ved det?”

Det fik debattens enlige arbejdsgiverrepræsentant på banen.
”Vi er altså privilegerede her i Danmark. Vi kan tale meget om stress og placere os selv i en offerrolle frem for at tænke på alle dem, der har det godt på jobbet. Men det, synes jeg, er en ærgerlig ting at gøre. Stress er en forfærdelig ting, men der er ikke så mange stressede, som tallene viser. Folk føler sig måske stressede, men måske er de snarere travle i perioder”, sagde Mariane Dissing, der adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening, og fortsatte:

”Danmark er ikke længere en lille isoleret enklave, men en del af et stort globalt marked, som vi konkurrerer med, og vi er nødt til at tage kampen op. Flere bliver syge, men det er bl.a. fordi, vi bliver ældre. Samtidig vokser forsørgerbyrden. Vi har altså en udfordring, der skal løses med løftet pande og ikke ved at påtage sig en offerrolle og ved at sige, at så og så mange er stressede”.

Hvor bliver pengene af?
Liberal Alliances folketingskandidat Laura Lindahl spurgte de fagligt aktive: Hvor bliver pengene af i den offentlige sektor?

”Mange af dem går til DJØF’erne og konsulenterne, der skal kontrollere vores arbejde”, lød svaret for salen.

Til det svarede LA-politikeren:
”Liberal Alliance vil gerne af med den overflødige dokumentation og kontrol. Konkurrencestat er ikke lig med kontrol og dokumentation. Det er netop er en del af velfærdsamfundets måde at kontrollere på at øge dokumentationen og bureaukratiet”.

Vibeke Westh, der er kredsformand for DSR i Region Hovedstaden, mente ligesom de fleste øvrige deltagere, at pilen peger mod politikkerne:

”DJØF’erne styrer for meget, men hvem bestemmer egentlig over samfundet­? Det er jer politikere, men I er blevet voldført af konsulentfirmaerne. Der sidder masser af offentligt ansatte med gode ideer til, hvordan vi skaber en effektiv offentlig sektor, men vi kommer ikke med til bordet og bliver ikke hørt. I afskærer ansatte fra indflydelse og skaber bureaukrati i stedet, og det presser både os og velfærdssamfundet”, fastslog Vibeke Westh.