I dag diskuterer Folketinget Sofie Carsten Nielsens redegørelse om Forskning og innovation. Det er et rigtig vigtigt emne. Vi har brug for forskning og innovation, som skaber grundlag for vækst og fremgang, og jeg håber, at debatten bliver god.
Jeg håber også, at den vil være med til at sætte fokus på nogle af de store udfordringer, som ikke er skrevet tydeligt frem i redegørelsen.
For der er emner, som mangler:
Den forskning og udvikling, der er målrettet  fx undervisning, pædagogik, pleje og omsorg  i den offentlige sektor, omtales ikke i redegørelsen.
Den forskning og udvikling, som professionshøjskoler og erhvervsakademier står for, omtales heller ikke i redegørelsen.
Det er en skam. Der er brug for viden, der kan kvalificere den udvikling, som vores børn skal stimuleres til i daginstitutioner og den læring, som skal foregå i grundskolen. For nu at nævne to eksempler. 
Det viser en kortlægning, som Damvad har gennemført for Forum for koordination af uddannelsesforskning.  Uddannelsesforskningen, forstået som forskning i læring i dagtilbud, grundskole og overgangen til ungdomsuddannelser, er et af Danmarks virkelig små forskningsområder. Det udgør fx kun 2/3 af dansk polarforskning og ¼ af fødevareforskningen, målt på forskningsårsværk.
Der mangler ny viden på lærer- og pædagoguddannelserne
Kortlægningen viser også, at der mangler anvendelsesorienteret viden på lærer- og pædagoguddannelserne.
Og den viser, at forskere fra professionshøjskoler i højere grad arbejder sammen med praktikere i skoler og dagtilbud, end de universitetsansatte forskere gør. Men desværre har professionshøjskolerne kun begrænsede ressourcer til forskning og udvikling.
Forum for koordination af uddannelsesforskning anbefaler bl.a. at forskningsråd og fonde prioriterer forskningsmidler til anvendelsesorienteret og praksisnær forskning samt samarbejder på tværs af professionshøjskoler, universiteter og andre forskningsinstitutioner.
Jeg er overbevist om, at man kunne have fundet parallelle eksempler inden for sygepleje, ergoterapi og det socialfaglige område, for nu at nævne nogle eksempler. Der mangler nemlig i høj grad forskning, som er anvendelsesorienteret og praksisnær på alle velfærdssamfundets praksisområder.
FTF’erne skaber ny viden
Og jeg ved, at den viden, som stilles til rådighed, i høj grad efterspørges og bliver brugt. Det viser en undersøgelse, som  FTF i dag har offentliggjort. Undersøgelsen viser, hvordan de fagprofessionelle arbejder med ny viden. 
Vi har gennemført undersøgelsen, fordi FTF’erne arbejder i job, hvor deres viden ligger til grund for vurderinger og beslutninger, som har store konsekvenser for andre. Vi synes, det er nødvendigt at vide, hvordan de fagprofessionelle henter viden til dette arbejde, og hvordan der skabes sammenhæng mellem viden fra forskning og udvikling og den praksis, som viden anvendes i.
Undersøgelsen viser, at FTF’ere i høj grad selv tager ansvar for at udvikle deres fag og profession gennem ny viden. De opsøger ny viden, når de har brug for den til at løse nye opgaver, eller når den sædvanlige metode ikke virker. Men de opsøger også ny viden af lyst og interesse.
Faglig kvalitet i opgaveløsningen
Og det har positive effekter. Deltagerne i undersøgelsen vurderer, at det giver bedre faglig kvalitet i opgaveløsningen, når de tager ny viden i brug. Og et stort flertal mener også, at det giver en forbedring af den kvalitet, som brugerne oplever, og en mere effektiv opgaveløsning.
Det kan altså godt betale sig at skabe bedre rammebetingelser for, at FTF’ere kan udvikle deres praksis med ny relevant viden af høj kvalitet.
Vanskeligt at få overblik over ny viden
Men der er barrierer for barrierer for at ny viden fra forskning og udvikling bliver anvendt i praksis.
Omkring halvdelen af FTF’erne mener, at det er vanskeligt at få overblik over, om der er kommet ny viden til, som de har brug for. Og mere end hver fjerde mener, at der skal sættes ind med information og vejledning fra forskningsinstitutioner og videncentre, hvis de skal have et bedre overblik over, hvor og hvornår de kan finde ny viden.
Ringe kontakt med forskningsinstitutioner
Der er heller ikke særlig mange af FTF’erne, som har kontakt med fx universiteter og andre forskningsinstitutioner for at få ny viden. Men i de situationer, hvor FTF’ere medvirker i forsknings- og udviklingsprojekter vurderer lederne, at det er en effektiv metode til at sikre faglig udvikling inden for deres fagområde.
I dag foregår en hel del af fornyelsen ved hjælp af viden, som de ansatte selv udvikler. Over 40 pct. af deltagerne oplyser, at de ar udviklet ny viden som led i deres arbejde inden for de seneste 12 måneder.
Jeg tænker, at der her ligger en hel guldgrube af viden, som bare venter på at blive inddraget i forsknings- og udviklingsprojekter, så de kan blive vurderet og kvalitetssikret, og sådan at den relevante viden kan komme i spil i praksis – til gavn for os alle sammen!
Og jeg håber, at Folketingets debat af redegørelsen om forskning og innovation også inkluderer den praksisrettede forskning og bidrager til at synliggøre, at her er behov for at sætte ind med ressourcer og politisk opmærksomhed.