En ordning på arbejdspladsen, hvor medarbejderne anonymt kan henvende sig, vil forbedre mulighederne for at orientere virksomheden om økonomisk kriminalitet. Det mener næsten hver anden (45 procent) ansatte i en undersøgelse, foretaget af FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte.
Undersøgelsen er foretaget blandt ca. 3.500 ansatte på FTF-området, og afdækker hvilke erfaringer de ansatte har med at orientere arbejdspladsen om mistanker eller viden om økonomisk kriminalitet i virksomheden. Undersøgelsen er del af en større undersøgelse af ytringsfrihed fra 2010.

De seneste år har Datatilsynet godkendt flere og flere whistleblowerordninger i den private sektor, mens det foreløbig kun er blevet til ganske få i den offentlige sektor, bl.a. i Københavns Kommune. Et samlet overblik over whistleblowerordninger på danske arbejdspladser findes endnu ikke, men regeringen har nedsat et udvalg, der skal se nærmere på ordningernes udbredelse i den offentlige sektor. Udvalget, der blev nedsat for et år siden, skal komme med en betænkning til februar.
Oplysninger frem i lyset 
FTF, der sidder i udvalget, mener, at langt flere arbejdspladser i den offentlige sektor med fordel kunne indføre whistleblowerordninger.
"Der kan være god grund til at indrette systemer på offentlige arbejdspladser, hvor ansatte får mulighed for at videregive oplysninger om ulovlige forhold. Den slags ordninger kan være en rigtig god mulighed for at få vigtige oplysninger frem om alvorlige uregelmæssigheder, der er foregået på arbejdspladsen – sådan som vi fx så det i Farumsagen. Her kom det jo frem, at de ansatte havde manglet et sted at gå hen med deres oplysninger", siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.
Farumkommissionen påpegede i sin beretning fra 2012, at den manglende beskyttelse af medarbejderne medvirkede til, at sagen udviklede sig så kritisk, som den gjorde. Kommissionen lagde derfor op til, at man genovervejer behovet for at etablere et ansættelsesretligt værn.

FTF’s undersøgelse bekræfter, at kun de færreste offentlige arbejdspladser har indført en whistleblowerordning. Kun to procent af de offentligt ansatte i FTF’s undersøgelse, er ansat på en arbejdsplads med en ordning, hvor den ansatte anonymt kan videregive oplysninger om alvorlige forhold i form af strafbare forhold og andre grove overtrædelser.
Den eksklusive gruppe af medarbejdere, der har en ordning på arbejdspladsen, er til gengæld klart positive. Blandt dem tilkendegiver hele 83 procent, at den slags ordninger forbedrer mulighederne for at videregive oplysninger.
 
Mangler et sted at gå hen
Omkring halvdelen af de ansatte, der har været vidne til eller har haft mistanke om økonomisk kriminalitet, vælger at orientere arbejdspladsen, viser FTF’s undersøgelse. En del af dem, der ikke går videre med deres viden eller mistanke, mangler et sted at gå hen med oplysningerne: ca. 19 procent er i tvivl om, hvor de skal henvende sig med oplysningerne, og 18 procent svarer, at de manglede mulighed for at videregive oplysningerne anonymt.
Frygten for negative konsekvenser afholder også en del: 30 procent frygter problemer på arbejdspladsen og 15 procent frygter at blive fyret.
Tallene viser, at der er behov for whistleblowerordninger – og at der samtidig er behov for en bedre ansættelsesretlig beskyttelse af medarbejderne, mener Bente Sorgenfrey.

Tryghed i ansættelsen
"Der kan være situationer med så alvorlige brud på reglerne, at den ansatte ikke ønsker at få sit navn frem; derfor er der behov for whistleblowerordninger. Men den slags ordninger kan ikke stå alene. Som udgangspunkt ønsker de offentligt ansatte at stå åbent frem og kunne bruge deres ytringsfrihed om kritisable forhold på arbejdspladsen", siger Bente Sorgenfrey.
Whistleblowing løser efter hendes mening ikke de problemer, som ansatte har med at bruge deres ytringsfrihed. Hun peger på, at der er grundlæggende behov for trygge rammer for medarbejderne, hvor de ikke frygter for deres ansættelse, hvis de indberetter ulovlige eller andre alvorlige forseelser til deres arbejdsplads.
Bente Sorgenfrey henviser til, at hver anden FTF’er frygter at det får negative konsekvenser for ansættelsesforholdet, hvis de ytrer sig kritisk om deres arbejdsplads.
"Vi føler os overbevist om, at det vil have en præventiv effekt, hvis arbejdsgiverne ved, at medarbejderne ikke kan fyres på grundlag af lovlige ytringer og indberetninger om ulovlige eller andre alvorlige kritikværdige forhold. Det vil bløde op på den tavshedskultur, der i dag er så udbredt på mange arbejdspladser, hvor medarbejderne i udstrakt grad censurerer sig selv og brænder inde med kritik", siger FTF’s formand.