I regeringens finansforslag for 2015 får universiteterne endnu en gang den altdominerende broderpart af statsstøtten til forskning og videnudvikling.
Mens universiteterne står til at få 96 procent af forskningsstøtten, må professionshøjskoler og erhvervsakademier pænt deles om de sidste fire procent – og det selv om disse institutioner uddanner omkring 60 procent af alle, der får en videregående uddannelse.
Igen ser vi en klar favorisering af de universitetsstuderende på bekostning af fremtidens pædagoger, lærere, sygeplejersker, bygningskonstruktører, fysioterapeuter og finansansatte.
De studerende på landets professionshøjskoler er enormt vigtige for fremtidens velfærdssamfund. Det er dem, der skal tage sig af vores børn, ældre, syge og svage.

Fremtidens velfærd er på spil
Fremtidens velfærd afhænger derfor af kvaliteten af deres uddannelser. For at sikre kvaliteten er der brug for, at forskningen i højere grad end i dag finder sted ude på uddannelsesstederne.
Professionshøjskolerne og erhvervsakademikerne har optimale forudsætninger for at drive praksisnær, anvendt forskning. Det er eksempelvis oplagt, at det er professionshøjskolerne, der forsker i, hvordan lærere bedre inddrager tosprogede elevers forældre i børnenes skolegang. Eller hvordan pædagoger konkret bruger læreplaner i daginstitutioner, så planerne bedst understøtter det pædagogiske arbejde og det enkelte barns udvikling.
Forskning på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne giver de studerende mulighed for at gå i dialog med forskerne og deltage i forskningen. Eksempelvis kan studerende skrive deres bacheloropgaver i forbindelse med et forskningsprojekt.
Samtidig er det oplagt, at uddannelsesstederne forsker i, hvordan undervisningen ude i klasserummene fungerer bedst. Det er fx helt oplagt, at de studerendes praktikforløb inddrages i forskningen. På den måde knyttes problemer og erfaringer fra arbejdspladserne direkte til forskningen. Dermed skabes ny viden, der er tæt på praksis, og ikke er nær så teoretisk og abstrakt, som forskning på universiteterne kan være. Det handler om at gøre forskningen så virkelighedsnær og relevant som muligt. Det kan professionshøjskoler og erhvervsakademier bidrage med.
Det er stadig muligt at rette op på den skæve fordeling af forskningsstøtten, når forskningsreserven skal fordeles i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Forhåbentligt vil en del af midlerne målrettes forskning og videnudvikling på erhvervsakademier og professionshøjskolerne.