Hvor godt står det egentlig til med dansk økonomi? Har vi efterhånden råd til, at staten holder op med stimulere samfundsøkonomien med offentlige investeringer, som den har gjort de senere år?
Ja, mener regeringen, der i sin økonomiske redegørelse i foråret lagde op til at de offentlige investeringer skal falde med hele 7,9 procent til næste år i forhold til i år.
Om det så rent faktisk står så godt til, som regeringen ventede i foråret, vil vi få løftet sløret for, når de nye tal for Danmarks BNP for andet kvartal lander i slutningen af næste uge – kun få dage efter at regeringen har fremlagt sit forslag til finansloven for næste år.
De tal tegner ikke lovende. Rundt omkring os i Europa har store økonomier som Tyskland og Italien ligefrem negativ vækst, og Frankrigs vækst er gået i nul, viser nye tal for de europæiske landes BNP. Ser man på de 18 eurolande under ét, er væksten ned på det laveste niveau sidsen kriseåret 2009.
På den dystre baggrund er der grund til at frygte, at Danmarks BNP ikke vil leve op til de lysegrønne forventninger, regeringen tegnede i sin økonomiske redegørelse under overskriften ’Det er endelig forår i dansk økonomi’.
Regeringen bør derfor i sit forslag til finansloven passe på med ikke at stramme livremmen for hårdt ind om de offentlige budgetter. Vi risikerer at kvæle det spirende opsving, som tegner til at være mere skrøbeligt og svagt, end det først så ud til. Der stadig behov for at staten stimulerer økonomien.
Samme melding kom i denne uge fra en række økonomer fra erhvervslivet, lønmodtagerne og finansverdenen, som i Børsen advarede regeringen mod at stramme for tidligt. Dem bør regeringen lytte til. Det vil være for tidligt at stramme finanspolitikken. Derimod bør regeringens opmærksomhed være rettet mod om der vil være behov for at stimulerer økonomien, hvis opsvinget igen forsinkes.