Har fagbevægelsen en fremtid i Danmark? Hvem har indflydelse på en stærk fagbevægelse? Hvordan vil arbejdsmarkedet se ud uden en fagbevægelse? Det er tre spørgsmål, som publikum og fire paneldeltagere skal debattere på årets Folkemøde på Bornholm.
Arrangørerne er fagligt aktive sygeplejersker, pædagoger og bankfolk, som deltager på FTF’s fagpolitiske talentuddannelse, og de har inviteret fire paneldeltagere: Mette Aagaard Larsen fra BUPL, direktør Hjalte Aaberg fra Region Hovedstaden, arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen samt politiker og partistifter Uffe Elbæk fra det nye parti; Alternativet.
En af arrangørerne er Karina Dinesen Kjeldsen, der er sygeplejerske og tillidsrepræsentant på Aalborg Universitetshospital.
”Vi trænger til noget debat om, hvad fagbevægelsen vil og skal. Vi skal turde udfordre os selv. Det bliver meget indspist, når det er de samme mennesker, der debatterer”, siger Karina Dinesen Kjeldsen.
”Der har været en tendens i samfundet til, at det bare skal være mig, mig, mig. Men hvis ikke man har fællesskabet, så er man ilde stedt. Vi skal blive bedre til at fortælle folk, at fællesskabet er nødvendigt,” mener hun.
Hvem maler billedet af fagbevægelsen?
Pædagog og bestyrelsesmedlem i BUPL Østjylland, Christian Skov Nielsen, der også er medarrangør af debatten, mener, at der er brug for at diskutere, hvem der maler billedet af fagbevægelsen i medier og offentlighed.
”Hvem fortæller historien om fagbevægelsen? Er det medierne, fagbosserne eller eksperterne? Der er mange aktører, der forsøger at påvirke os i den ene eller anden retning. Nogen mener, vi skal støtte politiske partier, der støtter os. Andre mener, at vi skal være uafhængige”.
”Jeg mener, at fagbevægelsen skal begynde at definere sig selv som medarbejdernes stemme – i stedet for at være talerør for et politisk parti”, siger Christian Skov Nielsen.
Solidariteten er under pres
Fagbevægelsens tab af medlemmer har stor betydning for, hvor stærkt man står, når der skal forhandles med arbejdsgiverne om arbejdstid og arbejdsvilkår. Men hvordan får fagligt aktive tillidsfolk de bedste rammer for at kæmpe for medlemmerne?
”Vi er presset i forhold til solidariteten ude på arbejdspladserne og opbakningen fra medlemmerne. Det duer ikke kun at fortælle de gamle historier om fagbevægelsens sejre. Vi skal fortælle folk, at deres rettigheder ikke kommer fra lovgivningen, men er noget, som vi har tilkæmpet os, og som skal forsvares. Vores arbejdsmarked er under pres, og det gør kun dette behov endnu mere centralt”, siger pædagog Eva R. Tousgaard, der er tillidsrepræsentant og bestyrelsesmedlem i BUPL Midtvestjylland. Hun er klar til at debatten på Bornholm.
”Vi skal sørge for, at den enkelte kan se sig selv i fællesskabet. Vi skal modernisere fagbevægelsen, så der er plads til forskellige tilgange til det at være aktiv. Man skal have mulighed for at engagere sig i et projekt og så trække sig lidt igen i stedet for at være 100 procent aktiv hele tiden”, mener hun.
Nye medlemsgrupper skal omfavnes
Det er helt afgørende, at fagbevægelsen bliver bedre til at stå sammen, mener Peter Gaardsdal Sørensen fra Finansforbundets Danske Kreds, der organiserer ansatte i Danske Bank og er medarrangør af debatten.
”Det er vigtigt, at vi kan samle de ansatte og stå sammen. Vores arbejdsgivere bliver mere og mere professionelle i deres ageren og stiller større og større krav til medarbejderne, og derfor må vi også blive dygtigere til at stille krav til vores arbejdsgivere. Vi bliver nødt til at samle kræfterne og sørge for, at vægtskålen bliver mere ligeligt fordelt”, siger Peter Gaardsdal Sørensen.
”Samtidig har vi brug for nytænkning i fagbevægelsen, så vi kan favne de nye medlemsgrupper. I Finansforbundet skal vi fx samle både klassiske bankfolk og akademikere, som har forskellige behov”.