”Fuck dem de to små bøsserøve, der ligger og puler hinanden på bagsædet af en patruljevogn”. Børn kan være meget grove, når de mobber, men voksne kan være mindst lige så slemme.
Det har længe været kendt i offentligheden, at nogle børn bruger sociale medier som Facebook og Twitter til at mobbe deres klassekammerater, men fænomenet er også udbredt blandt voksne. Særligt offentligt ansatte, der i deres arbejde som sygeplejerske, lærer, socialrådgiver eller politibetjent er i direkte kontakt med borgerne, risikerer at blive lagt for had på de sociale medier af utilfredse patienter, brugere eller borgere. Men også privatansatte, fx bankfolk, bliver udsat for knubbede ord og chikane fra kunder. 
Internettet – særligt de sociale medier – har gjort det meget lettere for os borgere at dele information og udbrede vores ufiltrerede holdning til alt muligt. En fantastisk udvikling som FTF kun er begejstret for. Men netop fordi det i dag er så let at sprede usande eller meget private oplysninger om andre mennesker, bliver arbejdspladser nødt til at have retningslinjer for, hvordan man vil håndtere chikane af medarbejdere på internettet. 
Hængt ud med navn på Facebook
Ovenstående citat blev posted på en Facebook-side, der i 2012 blev oprettet af tre borgere, der var utilfredse med de to – navngivne – politiassistenter. Arbejdspladsen valgte at lægge sag an mod borgerne, der blev dømt til at betale 10 dagsbøder af 200 kroner, og politiassistenterne fik hver en godtgørelse på 5.000 kroner. Eksemplet er desværre langt fra enestående. 
En sagsbehandler, der havde behandlet en sag om at tvangsfjerne to børn, fandt en dag dette opslag på Facebook: ”En skræmmende historie, der handler om et sygt system, hvor frustrerede sagsbehandlere skal have slukket deres ”tørst” i et orgie af magtmisbrug overfor en sagesløs mor og hendes to drenge, alt imens millionerne fosser ud af statskassen”.
Ud over Facebookprofilen blev der også etableret en hjemmeside, hvor de involverede sagsbehandlere i sagen blev hængt ud med navn, stillingsbetegnelse og ansættelsessted. Sådanne opslag kan naturligvis være yderst traumatiserende for medarbejderen, og selvom oplysningerne ikke nødvenligvis er korrekte, kan de være næsten umulige at få fjernet. 

På nettet er der også blevet oprettet ”Det sorte register”, der siden 2011 har haft til formål at registrere kommunalt ansatte, plejefamilier, ansatte i statsforvaltninger, ankenævn, politi, brandvæsen, Falck, skoler, advokater, bankansatte mv. Registreringen foregår alene på baggrund af borgeres henvendelse til registeret, der på denne meget ensidige baggrund offentliggør borgerens opfattelse af sagen. Der sker altså ingen forudgående kontrol af sandhedsværdien i borgernes udsagn, inden disse publiceres for alle på hjemmesiden. 

Ophavsmanden til Det Sorte Register er netop blevet dømt til at betale 500.000 kr. i erstatning for injurier og bagvaskelse, og dermed har vi fået rettens ord for, at registrets praksis ikke bare er ubehagelig, men også ulovlig. Det er selvfølgelig en håndsrækning til de medarbejdere, der blev hængt ud, men de ville nok endnu hellere have undgået sagen helt. Derfor skal vi så vidt muligt forebygge den slags chikane. 

Arbejdsgiveren har ansvaret
Ifølge arbejdsmiljøloven skal arbejdsgiveren skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Når risikoen for at blive chikaneret på grund af sit arbejde flytter over i cyberspace, flytter arbejdsgivernes ansvar derfor også med. Alligevel har næsten ingen arbejdspladser en personalepolitik om emnet. Ansatte står derfor ofte alene med ansvaret, hvis de bliver udsat for chikane, og ledelsen risikerer at gribe for sent og for usammenhængende ind. Det kan bl.a. medføre øget sygefravær, der kunne være undgået, hvis arbejdsgiveren havde haft en klar handlingsplan. 
For at dæmme op for problemet har FTF haft en arbejdsgruppe om emnet sammen med repræsentanter for de mest udsatte faggrupper. Det arbejde er baggrunden for, at FTF nu offentliggør en guide og et meget omfattende idékatalog om krænkelse på de sociale medier. Materialet giver arbejdspladserne viden om og inspiration til, hvordan man i fællesskab bør håndtere chikane af medarbejdere på de sociale medier. 
Selv om arbejdsgiveren entydigt har det formelle ansvar, bør medarbejderne også gøre deres til at konflikter bliver løst hurtigt og i samarbejde. Fra medarbejderens side er det vigtigt straks at orientere ledelsen og sin tillidsrepræsentant, så de har mulighed for at gribe ind i konflikten på et tidligt tidspunkt. Medarbejderen bør ikke stå alene med ansvaret.
Næste skridt bør være, at ledelsen og/eller tillidsrepræsentanten forsøger at nedtrappe konflikten. Lykkes det ikke, må man overveje at anmelde chikanen til politiet, hvis der er tale om trusler eller bagvaskelse – eller til Datatilsynet, hvis borgeren har offentliggjort private oplysninger om medarbejderen. 
Brug for en klar personalepolitik
Vigtigst af alt er, at ledelse og medarbejdere sammen formulerer en praktisk politik for, hvordan arbejdspladsen forebygger og håndterer chikane på de sociale medier. Alle arbejdspladser bør tage initiativ til at udforme en sådan politik, der indeholder retningslinjer for, hvad der defineres som chikane, hvilke typer af chikane arbejdspladsens medarbejdere er særligt udsatte for, hvordan man dokumenterer chikane, hvilke medarbejdere der har færdigheder i konflikthåndtering, og hvad planen er i tilfælde af chikane. 
FTF vil gerne gå forrest i kampen mod chikane på de sociale medier, og vi vil gerne være med til at løfte opgaven, både fra centralt hold og lokalt på arbejdspladserne gennem tillidsrepræsentanterne. Derfor håber vi også, at det vil modtaget positivt og konstruktivt, når nu FTF kommer med den klare opfordring til de offentlige og private arbejdsgivere, at de skal påtage sig ansvaret for medarbejdernes arbejdsmiljø,  også når det gælder overgreb og chikane på nettet. 
Konkret bør arbejdsgiver sammen med tillidsrepræsentanter eller arbejdsmiljørepræsentanter starte samtalen på arbejdspladsen om, hvordan ledelse og medarbejdere fører arbejdsmiljøet ind i den digitale tidsalder.