Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har netop udgivet sin årlige status for omfanget af konkurrence i den offentlige sektor. Den viser, at brugen af udbud i stat, kommuner og regioner stort set er uændret. Samlet set er der en lille fremgang i den indikator, der måler omfanget i konkurrenceudsættelse. Men i kommunerne, som står for flest udbud, ligger indikatoren stabilt på ca. 25 procent.
FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte, ser tallene som et udtryk for, at omfanget af konkurrence har fundet et naturligt og fornuftigt niveau.
”Konkurrence og offentlig-privat samarbejde i det hele taget kan godt være en fornuftig måde at effektivisere den offentlige sektor på. Men det er vigtigt, at de offentlige institutioner suverænt selv kan afgøre, hvornår det giver mening. De skal ikke bare bevidstløst øge konkurrencen,” siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey.
Konkurrence er ingen trylledrik
Hun studser derfor over, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen alligevel lægger op til, at der kan være store potentialer ved at øge konkurrencen.
”Konkurrence skal bruges, men ikke bruges blindt. Det er altså ingen trylledrik. Vi mangler stadig solid viden om konkurrencens reelle effekter for økonomi, kvalitet, innovation og medarbejderforhold. Den nuværende regering startede jo heldigvis med at fjerne nogle af de skrappe krav til øget konkurrence, som den tidligere regering indførte. Derfor undrer det mig, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kører videre i samme rille om, at mere konkurrence altid gavner,” siger hun.
Bente Sorgenfrey peger bl.a. på den hidtil største forskningsgennemgang af udlicitering, som det daværende AKF gennemførte i 2011. Den viste, at effekterne ved udlicitering generelt er små og usikre, og der stadig mangler ordentlig dokumentation især på de bløde velfærdsområder.
Den effektanalyse, som Rådet for offentligt-privat samarbejde fornyeligt udgav om lønadministrationsopgaver, viste desuden overvejende negative effekter af at sætte disse opgaver i udbud.