Selv om regering og økonomer gerne vil tale den økonomiske krise ned, er krisen ikke væk for de unge, der står med en ny uddannelse, men uden job. Ledighedskurven for unge dimittender på FTF-området er stadig stigende, når man sammenligner august 2012 med august 2013.
Alligevel er regeringen nu ved at skære massivt i et af de redskaber, der er afgørende for at knække unges høje ledighed. Mens der i år bliver investeret 335,8 mio. kroner til jobrotation for ledige med en videregående uddannelse, vil regeringen kun afsætte 54,7 mio. kroner i 2014 – en reduktion på 84 procent. Så sent som i  september lykkedes det beskæftigelsesministeren at få overført ekstra 120 mio. kroner til jobrotation i 2013, men nu skal kursen åbenbart lægges om.

Nedskæringen bekymrer formand for FTF, Bente Sorgenfrey, meget:
”Det er alt for tidligt at afblæse krisehjælpen til ledige. Regeringen har med beskæftigelsesministeren i front gjort en stor indsats med jobrotation i 2013, og det bør man også sætte penge af til i 2014. Ministeriet har selv i 2013 argumenteret godt for ordningens nødvendighed, og de argumenter gælder stadig”, siger Bente Sorgenfrey.

Hun henviser bl.a. til ministeriets seneste aktstykke til Finansudvalget om de 120 mio. kroner ekstra til jobrotation.
To gange i år har Beskæftigelsesministeriet anmodet om at få overført ekstra penge til jobrotationspuljen for ledige med en videregående uddannelse. Begge gange er pengene blevet bevilget. Ministeriet har bl.a. begrundet de ekstra penge med, at jobrotation både gavner den ledige og arbejdspladsen og ofte fører til et fast job eller et nyt vikariat.
Jobrotation hjælper unge ledige
Jobrotation har også stor succes med at give dimittender en første fod inden for på arbejdsmarkedet og give dem lejlighed til at holde deres kompetencer ved lige. En fordel flere har understreget vigtigheden af – ikke mindst beskæftigelsesministeren selv.
”Jobrotation giver de unge mulighed for at få værdifuld viden og erfaringer fra arbejdspladsen – og det vil give dem bedre forudsætninger, når vi er kommet på den anden side af krisen,” sagde Mette Frederiksen for ca. halvandet år siden.

Og behovet for at hjælpe nyuddannede ind på arbejdsmarkedet er langt fra forsvundet. Tal fra bl.a. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Jobindsats.dk viser, at ledigheden for dimittender med en videregående uddannelse de seneste år er fortsat med at stige, også selv om økonomien i samfundet langsomt er blevet forbedret. 
Mens kun hver tyvende dimittend i 2008 havde udsigt til ledighed i seks måneder eller mere, er det i dag hver femte dimittend, der har den triste udsigt. Alene på FTF-området er der i dag knap 4.000 ledige dimittender – og der er samtidig også masser af ledige unge på AC-området.

Økonomisk efterslæb i 10 år
Erfaringer viser, at nyuddannede, der når ud i mere end et halvt års ledighed, kan regne med et indkomstefterslæb ti år efter på 13-17 procent i forhold til deres studiekammerater, der gik direkte fra studie til job. Hvis man lægger de årlige effekter sammen, vil den høje dimittendledighed fra 2009 til 2012 koste samfundet over fem milliarder kroner. Det viser beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Danmark risikerer at tabe 20 procent af en generation af dygtige dimittender på gulvet, hvis vi ikke hjælper dem hurtigt i job eller holder deres kompetencer ved lige. Det er et hårdt slag for den enkelte og bestemt også for samfundsøkonomien. Så jeg kan ikke se nogen som helst grund til, at vi ikke afsætter penge til jobrotation i samme omfang i 2014 som i 2013”, siger Bente Sorgenfrey.