Revisionen af det eksisterende direktiv (2005/36/EC) om gensidig anerkendelse af erhvervs- og professionelle kvalifikationer indenfor lovregulerede erhverv er i den afsluttende fase. Kort før sommerferien blev der indgået en politisk aftale mellem Europa-Parlamentet og Rådet om hovedemnerne i ændringerne. Europa-Parlamentet har d. 9.10.2013 endeligt tiltrådt ændringerne og Rådet vil d. 15.11.2013 træffe endelig beslutning.
Direktivet regulerer gensidig anerkendelse af erhverv, hvor et land ved lovgivning har fastsat bestemte betingelser (bl.a. uddannelseskrav) for, at personer kan udføre erhvervet. Direktivet fastsætter bl.a. hvilke procedurer og krav, EU-medlems-landet skal følge i anerkendelsesprocessen, hvis man som EU-borger ønsker at arbejde i et andet medlemsland end det land, hvor erhvervet hidtil er udført, og hvor uddannelsen er taget. I Danmark berører direktivet 114 lovregulerede erhverv, heraf 13 på FTF området.
FTF har afgivet høringssvar om Kommissionens udkast til ændringer i det eksisterende direktiv, og har i samarbejde med DLI udarbejdet konkrete ændringsforslag, der er søgt fremmet via medlemmer af Europa Parlamentet. Nationalt har FTF’s formand sammen med LO og AC afholdt møde med erhvervs- og vækstminister Annette Wilhelmsen.
Kommissionens udkast til ændringer i det eksisterende direktiv er omfattende og indeholder mange positive elementer, bl.a. en styrkelse af den enkeltes mulighed for at opnå let og kvalificeret information om anerkendelsesproceduren. Direktivet giver ligeledes bedre muligheder for at sikre sig mod, at personer, der f.eks. er frakendt retten til at udføre erhvervet i ét medlemsland, forsøger at udføre erhvervet i et andet.
FTF har i arbejdet med Kommissionens udspil arbejdet for en sikring af, at det kommende direktiv ikke vil ændre på den nationale ret til at fastsætte kvalitetskrav til udførelsen af lovregulerede erhverv, herunder at begrænse princippet om ”delvis adgang” mest muligt, og at sikre, at der kan indgå sprogtest i anerkendelsesproceduren.
Princippet om delvist adgang til at udføre et erhverv, der tidligere er fastsat af Europa domstolen, indføjes i direktivet. Sundhedsområdet kan undtages herfra, men øvrige områder er omfattet. FTF havde gerne set, at det havde været muligt at undtage flere områder fra princippet om delvis adgang bl.a. undervisningsområdet. Det er imidlertid afgørende, at direktivet ikke ændrer på den ansættende myndigheds kompetence til at fastsætte kravene til den enkelte stilling.
Direktivet vil indebære, at der fortsat ikke kan foretages kontrol af sprog, som en del af den nationale anerkendelsesprocedure. En sådan sprogtest kan dog foretages efter anerkendelsesproceduren på områder, hvor manglende sprogkundskaber kan have negativ betydning for patientsikkerheden. FTF havde gerne set, at sprogtest kunne indgå på andre områder, hvor sproget har betydning bl.a. på undervisningsområdet. På samme måde som ved princippet om delvis adgang er det dog i sidste ende den ansættende myndighed, der fastsætter kravene til udførelsen af en given stilling. Den enkelte ansættende arbejdsgiver kan som led i den specifikke ansættelsesprocedure foretage en sprogtest.
Nye elementer i det fremtidige direktiv er bl.a. indførelsen af ”European Professional Card” – et elektronisk baseret kort, der under bestemte forudsætninger kan udstedes af den kompetente myndighed til en person, der opfylder kravene til udførelsen af en specifik profession. Formålet med kortet er at gøre anerkendelsen mere effektiv og smidig.
Med den forventede vedtagelse af direktivændringerne på Rådsmødet d. 15.11.2013 vil direktivet skulle implementeres over en periode på 2 år. Som en del af denne implementering skal de enkelte lande gennemføre en national analyse af deres nuværende lovregulerede erhverv, herunder foretage en ny vurdering af, om det fortsat er ønskeligt at opretholde lovreguleringen. Kommissionen har vedtaget en specifik meddelelse herom (COM ((2012)) 676 final), hvor der bl.a. fastlægges en procedure for analysen, samt afrapportering til Kommissionen. Som konsekvens heraf er der nedsat en dansk interministeriel task force med Erhvervs- og Vækstministeriet som ansvarlig, og der er indledt et nordisk samarbejde i regi af Nordisk Råd. Dette samarbejde skal bl.a. søge at koordinere en nordisk politik på området nødvendiggjort af de specifikke nordiske aftaler om mobilitet mellem de nordiske lande.