FTF har modtaget ministeriets høring af 11.09.2013 vedrørende ændring af lov om erhvervsakademier og professionshøjskoler og har følgende bemærkninger:
Udbud af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser og erhvervsakademiuddannelser mv.
Et centralt formål med loven er at præcisere arbejdsdelingen mellem erhvervsakademier og professionshøjskoler. I forlængelse heraf vil FTF pege på vigtigheden af et tæt samarbejde mellem de to uddannelsesområder. Der vil fortsat være brug for et konstruktivt samspil bl.a. om at dække uddannelsesbehov og udvikling af ny viden, der kræver kombination af de fagligheder, som de to selvstændige institutionstyper repræsenterer. Et eksempel herpå er det velfærdsteknologiske område.
Formuleringen om akademiernes fortrinsret til at udbyde videregående uddannelser indenfor det merkantile og tekniske område rejser en uklarhed særligt i forhold til VIA’s nuværende udbud af teknisk/ merkantile uddannelser. FTF forstår lovudkastet således, at VIA efter lovændringen vil kunne fortsætte med de udbud indenfor det tekniske og merkantile område, som institutionen allerede udbyder og holde disse fagligt ved lige og udvikle dem. Til gengæld kan VIA ikke forvente at få nye tekniske/merkantile uddannelser godkendt medmindre de erhvervsakademier, der har dækningsområde med VIA, ikke selv kan udbyde den pågældende nye uddannelse.
FTF finder det beklageligt – i denne specifikke situation – hvis VIA får frataget udviklingspotentialet i forbindelse med at udvikle og udbyde nye uddannelser indenfor det tekniske og merkantile område.
FTF lægger vægt på, at evalueringen af erhvervsakademierne, som er udgangspunkt for lovændringen, netop præciserer, at der er en række fordele ved udbuddet af disse uddannelser på VIA og i øvrigt på UCN, såsom tvær- og flerfaglige synergier på tværs af uddannelser og områder, samt gode muligheder for udviklingsarbejde i relation til uddannelserne.
Generelt vil FTF opfordre til at lovgivningen præciseres for så vidt angår erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes nuværende udbud af uddannelser på områder, der aktuelt er overlappende. Der er et stort behov for gennemskuelige og forudsigelige rammer for uddannelsernes fortsatte udvikling.
Forsknings- og udviklingsbasering af uddannelserne og praksisnære forsknings- og udviklingsopgaver
Det er positivt, at lovforslaget skaber klarhed om uddannelsernes videngrundlag. FTF kan støtte, at lovforslaget fastslår at erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne skal være baseret på forsknings- og udviklingsviden og på viden om praksis i de professioner og erhverv, som uddannelserne retter sig mod.
Det er ligeledes positivt at lovforslaget præciserer, at erhvervsakademierne og professionshøjskolerne skal varetage praksisnære forsknings- og udviklingsopgaver med det mål aktivt at medvirke til at ny viden tilvejebringes og omsættes til gavn for såvel den private som offentlige sektor.
FTF vil gerne understrege vigtigheden af at institutionernes forsknings- og udviklingsaktiviteter knyttes til de problemstillinger og behov, som har relevans for de professioner og fagområder, som institutionerne uddanner til. Det er ligeledes helt centralt at forsknings- og udviklingsaktiviteten konkret medvirker til at udvikle såvel de ordinære grunduddannelser som efter- og videreuddannelsernes kvalitet. FTF ser gerne en stærkere understregning heraf i loven, herunder også at viden fra universiteternes forskning mv. som hidtil skal indgå i uddannelserne.
En forudsætning herfor er at erhvervsakademierne og professionshøjskolernes forsknings- og udviklingsaktiviteter lever op til de anerkendte definitioner af udvikling og forskning, og FTF kan derfor støtte understregningen heraf i lovens bemærkninger. I den kommende institutionsakkreditering skal der derfor også sættes fokus på om alle institutioner har et system, der formår at sikre kvaliteten og de krævede standarder i forsknings- og udviklingsopgaverne og i samspillet med uddannelserne.
Forsknings- og udviklingsaktiviteterne på erhvervsakademier og professionshøjskoler skal ske i samarbejde med universiteternes forskning på områder, hvor det er relevant. De praksis- og professionsrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter skal ikke medføre en suboptimering eller dublering af aktiviteterne, men tværtimod danne udgangspunkt for et stærkere og ligeværdigt samspil. Hvis det skal lykkes fuldt ud foreslår FTF, at der sikres en lovfastsat gensidig forpligtelse til et sådant samarbejde. Denne forpligtelse eksisterer i dag kun for erhvervsakademier og professionshøjskoler, men ikke for universiteterne.
Det er positivt, at det understreges, at erhvervsakademier og professionshøjskoler som uddannelses- og videninstitutioner skal sikre et tæt samspil og samarbejde med arbejdsmarkedet. Der lægges i loven op til at styrke og konsolidere rollen som bindeled mellem viden, uddannelse og arbejdsmarked ikke mindst når det gælder udvikling af ny viden, der kan fremme innovation såvel i private virksomheder som i den offentlige sektor.
Ændring af regler om uddannelsesudvalg
Med lovforslaget fastsættes at bestyrelsen efter indstilling fra rektor skal nedsætte mindst ét uddannelsesudvalg for hvert uddannelsesområde. Det betyder, at flere uddannelser inden for samme uddannelsesområde kan samles under ét uddannelsesudvalg. Udvalgets størrelse fastsættes af institutionen selv. Alle uddannelser og tilknyttede efter- og videreuddannelser skal være tilknyttet et uddannelsesudvalg.
Med lovforslaget stilles endvidere nye krav til de kompetencer, der skal være til stede i hvert enkelt uddannelsesudvalg, og uddannelsesudvalgets opgaver beskrives mere detaljeret end i gældende lovgivning.
Udvalgenes dækningsområde (en eller flere grunduddannelser)De gældende bestemmelser om uddannelsesudvalg er næsten enslydende for udvalg på erhvervsakademier og udvalg på professionshøjskoler, men i praksis er der stor forskel på, hvordan de to institutionstyper har valgt at oprette uddannelsesudvalg. De flerfaglige uddannelsesudvalg er meget udbredt på erhvervsakademierne, mens langt den overvejende del af professionshøjskolernes uddannelsesudvalg er monofaglige.
Erfaringerne fra de flerfaglige uddannelsesudvalg er ikke så gode. Det er bl.a. dokumenteret i DEA’s undersøgelse fra 2011, hvor det fremgår, at uddannelsesudvalgene ikke fungerer i forhold til at inddrage aftagernes perspektiv på uddannelsen.
Det er uklart, hvad der ligger i det foreslåede begreb ”uddannelsesområde”, og hvor tæt indbyrdes faglig sammenhæng der skal være mellem uddannelserne, for at de kan siges at ligge inden for samme uddannelsesområde. På ét akademi er der i dag et uddannelsesudvalg, som dækker så forskellige uddannelser som erhvervsakademiuddannelser til installatør, produktionsteknolog, it- og elektronikteknolog, energiteknolog, automationsteknolog samt professionsbacheloruddannelser til bygningskonstruktør, produktudvikling og teknisk integration samt eksport og teknologi.
Det giver efter vores opfattelse og udvalgsmedlemmernes erfaring ikke mening at sammensætte så brede uddannelsesudvalg, hvis man samtidig tillægge udvalgene opgaver, der forudsætter specifikke kompetencer i forhold til hver enkelt uddannelse. FTF frygter, at brede flerfaglige uddannelsesudvalg kan få svært ved at honorere de krav, der stilles til udvalgene. Det er særdeles betænkeligt i en situation, hvor institutionerne står over for institutionsakkreditering og en meget højere grad af eget ansvar for uddannelsernes kvalitet.
FTF mener derfor ikke, at lovændringen, som kan åbne mulighed for en større anvendelse af flerfaglige uddannelsesudvalg, er en god ide.
Den foreslåede bestemmelse er ikke til hinder for, at eksisterende uddannelsesudvalg på professionshøjskolerne kan videreføres. Hvis den foreslåede ændring fastholdes, vil FTF opfordre til, at alle institutioner organiserer uddannelsesudvalgene som monofaglige udvalg. Det forhindrer naturligvis ikke, at velfungerende uddannelsesudvalg, som betjener flere uddannelser inden for et snævert fagområde som fx it-uddannelserne kan fortsætte.
Udvalgenes opgaver
Det er positivt, at rådgivning om uddannelsers kvalitet og relevans for samfundet står som en tydelig opgave for udvalgene. Det matcher de krav, som den enkelte institution stilles over for i forbindelse med overgang til institutionsakkreditering.
Det er også positivt, at der foreslås ændringer som sikrer, at udvalgene inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser. Det anbefales dog, at bestemmelsen præciseres, så der er sikkerhed for at alle nye uddannelser udvikles med inddragelse af et eller flere (beslægtede) uddannelsesudvalg. I nogle situationer kan en ny uddannelse ikke automatisk henføres til et eksisterende uddannelsesudvalg. Konsekvensen kan være, at ingen uddannelsesudvalg bliver hørt, medmindre pligten til at høre dem fremgår tydeligt.
Nationale studieordninger
Forslaget ændrer uddannelsesudvalgenes ret til at afgive indstilling om studieordninger, så det fremadrettet kun er den institutionsspecifikke del af studieordningen, de kan afgive indstilling om. Det ser FTF som et problem, fordi det er uklart, hvordan aftagere og faglige organisationer får indflydelse på den del af studieordningerne, der er national, eller de studieordninger hvor hele indholdet er nationalt, som fx akademi- og diplomuddannelser.
FTF foreslår derfor, at bestemmelsen ændres, så der fortsat sikres arbejdsmarkedets parter mulighed for at indgå i kvalificeringen af en uddannelses nationale studieordning. Alternativt kan man overveje en anden rådgivningsstruktur i forhold til netop den nationale del af studieordningerne.
Udvalgenes sammensætning
Det er positivt, at der stilles mere præcise krav til de samlede kompetencer, som uddannelsesudvalgene skal have, og at den regionale dimension skal tilgodeses. Men FTF vurderer, at der ikke bør stilles krav om at alle eksterne udvalgsmedlemmer har en specifik regional tilknytning.
Indsigt i de regionale behov er vigtigt, men nogle uddannelser er så små eller specialiserede, at det enkelte uddannelsessted uddanner til et arbejdsmarked, der er meget større end det regionale. Endvidere er arbejdsmarkedet ikke nødvendigvis regionalt orienteret – det kan være lokale hensyn som betyder, at uddannelsen forsyner et arbejdsmarked, som går på tværs af regionsgrænser.
Begrænsningen på antallet af medlemmer af et uddannelsesudvalg foreslås ophævet. Det vurderes at være positivt, at uddannelsesudvalg kan få den størrelse, som er hensigtsmæssig i forhold til den konkrete uddannelse og dens behov.
FTF forudsætter, at de faglige organisationer får repræsentation i alle relevante uddannelsesudvalg. Hvis et uddannelsesudvalg dækker mere end én grunduddannelse forudsættes det således, at alle de relevante faglige organisationer får mulighed for at være repræsenteret. FTF foreslår derfor, at bestemmelsen i § 20, stk. 3, 2. punktum, (om erhvervsakademier) og i § 18, stk. 3, 2. punktum (professionshøjskoler) formuleres sådan: ”Uddannelsesudvalget sammensættes således, at det afspejler det aftagende arbejdsmarked repræsenteret ved både arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer..”
Ændring af bestyrelsessammensætningen
FTF finder det positivt, at institutioner for erhvervsrettet uddannelse ikke længere har udpegningsret til akademibestyrelserne og ret til at udgøre et flertal af akademibestyrelsesrepræsentanterne. Den nye bestyrelsessammensætning slår efter FTF´s opfattelse fast, at bestyrelsen er den øverste ledelse af akademiet, og i den egenskab nu skal varetage akademiets og ikke andre interesser.
FTF finder det endvidere positivt, at det eksplicit fremgår, at arbejdsmarkedets parter skal repræsenteres i bestyrelserne.
Efter FTF´s opfattelse er der i forbindelse med beskrivelsen af vedtægtsudvalgets arbejde behov for en nærmere præcisering af, hvem de to eksterne parter skal være.
Endelig finder FTF, at bestyrelsernes mulighed for selvsupplering bør præciseres, således at der lægges et loft over antallet af selvsupplerede medlemmer.