Rangvid-rapporten peger på mange relevante initiativer for at hindre en gentagelse af finanskrisen i Danmark. Fortsat regulering og tilsyn med den finansielle sektor har afgørende betydning, ligesom finans- og skattepolitikken har stor betydning for risikoen for nye ”boligbobler”. 
Det er fem år siden, at den finansielle krise eskalerede voldsomt. På den baggrund nedsatte regeringen i starten af 2012 Udvalget om finanskrisens årsager for at skabe et klarere billede af den finansielle krises årsager og konsekvenser. Udover en kortlægning af, hvordan og hvorfor den finansielle krise ramte Danmark, blev udvalget bedt om at vurdere, om de initiativer, der er iværksat for at forebygge en lignende finansiel krise i fremtiden, er tilstrækkelige. Endeligt skulle udvalget også foretage en vurdering af effekterne af de opstramninger, der er foretaget for at understøtte den finansielle stabilitet samt vækst og beskæftigelse i dansk økonomi. 
Udvalget har haft som mål, at dets konklusioner og anbefalinger skulle baseres på forholdsvis grundige beskrivelser og analyser, hvorfor rapporten er meget omfattende. 
Udvalget har færdiggjort sit arbejde og udsendte i den forbindelse en rapport den 18. september. Rapporten er opkaldt efter formanden for udvalget professor ved CBS Jesper Rangvid. 
Udvalgets hovedkonklusion om årsager til finanskrisen 
Udvalgets hovedkonklusion er, at finanskrisen i Danmark opstod som konsekvens af et indviklet samspil mellem en række forhold. Fx en forholdsvis høj og tilsyneladende holdbar økonomisk vækst, der medførte en udbredt optimisme og deraf følgende generel undervurdering af risici, konjunktur medløbende finanspolitik, procyklisk regulering af den finansielle sektor, lempelige finansielle vilkår, risikosøgende kreditinstitutter og utilstrækkelig selskabsledelse i en række pengeinstitutter. Årsagen til finanskrisen er således en kombination af mange faktorer, der spillede sammen. Udvalget konkluderer derfor, at det derfor ikke er muligt at udpege én årsag eller én skurk bag den finansielle krise. 
Finanspolitikken 
Blandt de mange årsager til den finansielle krise, som slog så hårdt igennem i Danmark, som Rangvid-rapporten peger på, kan nævnes, at finanspolitikken var konjunkturmedløbende. Det vil sige, at selvom økonomien gik godt, blev der yderligere sat gang i økonomien med en lempelig finanspolitik. Hertil kommer, at der finanspolitisk er blevet strammet op på et tidspunkt, hvor økonomien gik dårligt, og hvor der omvendt burde have været lempet. 
Den lempelige finanspolitik var medvirkede til overophedning af økonomien, hvilket gjorde Danmark mere sårbar, da den internationale finanskrise opstod og blev efterfulgt af en realøkonomisk krise. 
FTF vurdering 
Den lempelige finanspolitik var blandt andet båret af den tidligere borgelige regerings skattestop. Det havde stor effekt på boligbeskatningen, hvor nominalprincippet betød, at skatten ikke kunne stige, selvom boligpriserne steg. Det førte til en skævvridning af boligpriserne og en voldsom boligboble, som tilmed blev forstærket af introduktionen af nye låneformer. Det økonomiske Råd har gentagne gange i perioden op til finanskrisen peget på, at nominalprincippet bør afskaffes, og det har FTF støttet. 
Samtidig pegede FTF allerede dengang på det uhensigtsmæssige ved, at den daværende regering brugte det ekstra provenu, som den store vækst i økonomien indbragte, til skattelettelser, fremfor at bruge provenuet til at konsolidere den offentlige økonomi, enten ved at afdrage på gælden eller ved at foretage langtidsholdbare investeringer. 
Den finansielle sektor, Finanstilsynet og Nationalbanken 
Omkring den finansielle sektor peger rapporten på, at der var en stigende kompleksitet af det finansielle system i årene inden krisen. Der var på tidspunktet op til krisen en udbredt tiltro til, at nye finansielle produkter, der samlede og ”ompakkede” risici i forskellige kategorier, gjorde det muligt at fordele risici på en mere hensigtsmæssig måde, end det tidligere havde været muligt. Realiteten var dog anderledes. Den stigende kompleksitet i det finansielle system vanskeliggjorde identifikationen af opbygningen af systemiske risici, som kunne true den finansielle stabilitet, påpeger rapporten. 
Omfanget af den internationale finansielle krise blev endvidere ikke forudset på grund af de betydelige risici, der blev opbygget udenfor det traditionelle banksystem i det såkaldte ”skyggebanksystem” som fx kapital- og hedgefonde, og dermed ikke underlagt det traditionelle banksystems regulering og tilsyn. Væksten i dette marked var i betydeligt omfang et resultat af, at finansielle virksomheder flyttede deres aktiviteter over på mindre regulerede eller helt uregulerede markeder. 
Inden krisen var reguleringen og tilsynet med pengeinstitutter i Danmark baseret på en grundidé om, at alene ledelserne i de finansielle institutter var ansvarlige for institutternes forretningsmodeller. Fokus i Finanstilsynet var i højere grad på, om virksomhederne efterlevede de formelle regler end på at opstille og kontrollere pejlemærker for holdbarheden af finansielle virksomheders valgte forretningsmodel. Ligeledes konkluderer rapporten, at Finanstilsynet var tilbageholdende i sin fortolkning af solvensreglerne, hvorfor der ikke blev testet grænser af for tilsynets skønsudøvelse i forbindelse med fastsættelse af solvenskrav. Det var ligesom Finanstilsynets vurdering, at der ikke var tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag til mere proaktivt at gribe ind overfor visse institutters uhensigtsmæssige forretningsmodeller. 
Nationalbanken går heller ikke ramt forbi i Rangvid-rapporten, der konkluderer, at Nationalbanken overordnet vurderede pengeinstitutsektoren som robust helt indtil sommeren 2008. Derfor fremstod Nationalbankens kommunikation om risiciene i den finansielle sektor ikke tilstrækkeligt klare. 
FTF vurdering 
Først bør det nævnes, at en stor del af den danske lovgivning på det finansielle område er implementering af forordninger og direktiver fra EU. Den finansielle sektor er gennemreguleret og har desuden i de seneste år oplevet en bølge af yderligere regulerings- og kapitalkrav. 
Dog kommer der generelt nogle fornuftige betragtninger fra udvalget vedrørende en grundlæggende bedre risikostyring. 
Anbefalingerne 
Udvalget har på baggrund af deres arbejde udarbejdet 18 anbefalinger, der kan sammenfattes til nedenstående 4:

1.    Ændring af ejendomsbeskatning 
Udvalget anbefaler, at udformningen af ejendomsbeskatningen ændres, så den følger boligpriserne og dermed giver et automatisk bidrag til stabilisering af boligpriserne. 
FTF vurdering 
FTF er enig i denne anbefaling. FTF har længe ment, at boligskatterne skal følge boligpriserne. På den måde vil boligskatterne kunne afspejles i boligpriserne, og risikoen for en ny boligboble mindskes. 
2.    Ændringer i reguleringen af den finansielle sektor, herunder begrænsning af bankers engagementer og udlånsvirksomhed 
Udvalget forslår, at der fortsat føres et tæt tilsyn og stram regulering af bankerne, selvom økonomien kommer op i gear. Finanstilsynet skal holde fast i tilsynsdiamanten, som på fem opstillede grænseværdier vurderer på et pengeinstituts styrke og risikoeksponering og udbygges med nye tiltag. Bankerne skal i deres kreditvurderinger styrke vurderingen af låntageres evne til at skabe indtjening og frembringe likvider til afdrag på gælden. Ligeledes skal bankernes store arrangementer med enkeltkunder begrænses. 
FTF vurdering 
Det er fornuftigt, at alle finansielle aktører er underlagt regulering og kontrol for at sikre den finansielle stabilitet og dermed fundamentet for bæredygtig vækst og jobskabelse. Det er midlertidigt vigtigt, at reguleringen også balanceres med øje for den danske konkurrenceevne på området – og ikke mindst sektorens bidrag til væksten i det danske samfund. 
Øget krav og beføjelser til bestyrelserne i finansvirksomheder 
Der anbefales en præcisering af ledelsesbekendtgørelsen, så bestyrelser i finansielle virksomheder i højere grad får mulighed for at udøve sin funktion som kontrollant af den daglige ledelse. Ligeledes anbefaler udvalget, at nye bestyrelsesmedlemmer kommer på kursus, således at de får indsigt i de væsentligste forpligtigelser og funktioner i bestyrelsesarbejdet. 
FTF vurdering 
Der stilles store krav til bestyrelsesmedlemmernes kompetencer i finansielle virksomheder, da forandringshastigheden og kompleksiteten er stor her.  Derfor er det meget positivt, at rapporten anbefaler en styrkelse af kompetenceniveauet hos bestyrelsesmedlemmer. Dette vil ikke kun gavne det enkelte bestyrelsesmedlem men også de arbejdspladser, bestyrelsen er ansvarlig for og ikke mindst samfundet, som er afhængig af en velfungerende finansiel sektor. 
3.    Forbud mod variable lønninger til personer som rådgiver om investeringer
Udvalget anbefaler, at der indføres et forbud mod variabel aflønning, der afhænger af salgsmængden af værdipapirer, for personer, der er involveret i rådgivning og salg af værdipapirer til privatkunder. 
FTF vurdering 
FTF er imod en regulering af almindelige medarbejderes aflønning og lønstruktur, da det efter den danske arbejdsmarkedsmodel tilkommer arbejdsmarkedets parter at regulere dette område. I en europæisk kontekst viser erfaringerne netop, at de lande med størst overenskomstdækning på det finansielle område har oplevet færrest problemer med unødig individuel risikotagning. Samtidig vil et forbud mod variabel aflønning være umådeligt vanskeligt at gennemføre i praksis, og man risikerer at fjerne et helt almindeligt ledelsesværktøj, der – i lighed med alle andre områder af arbejdsmarkedet – benyttes til at belønne medarbejdere ud fra en samlet vurdering af performance baseret på rigtig mange forskellige faktorer som fx kundetilfredshed, loyalitet, mængden og kvaliteten af kundemøder etc.