Med et sygefravær svarende til 270 fuldtidsstillinger om året besluttede Region Hovedstandens Psykiatri for to år siden at gøre noget ved trivslen. Mellemlederne skulle rustes til at tale med medarbejderne om deres sygefravær. Projektet med efteruddannelse blev døbt SNIP (Sygefraværet Ned i Psykiatrien).
Overterapeut Helle Nørgaard Rasmussen var med fra starten, og hun er ikke i tvivl om nødvendigheden af den målrettede indsats.
"I sommeren 2010 blev vores område ramt af store besparelser. Tre ud af femten medarbejdere skulle fyres, og samtidig havde vi haft et par stykker med lang tids sygefravær. Folk var kede af det, jeg havde fornemmelse af, at sygefraværet var en snebold, der rullede og bare voksede og voksede," siger Helle Nørgaard Rasmussen.
Lederuddannelse ruster til de svære samtaler
Hun besluttede at tage problemet op i medarbejdergruppen, og efter et stykke tid kom tilbuddet om lederuddannelse fra Region hovedstadens psykiatri.
"Mange troede, at uddannelsen ville koncentrere sig om sygefraværet, men det viste sig hurtigt, at trivsel handler om at skabe nærvær blandt sine ansatte. Som leder skal man lære at italesætte dårlige vaner, omgangstonen på arbejdspladsen og den uretfærdighed, som nogle kollegaer kan føle i forbindelse med lang tids sygefravær. For ofte handler det om, at kollegaerne ikke forstår sygdommen, selvom den syge måske har god grund til at blive hjemme," siger Helle Nørgaard Rasmussen.


Hun påpeger, at lederens vigtigste rolle er at være tovholder på de følelser, der naturligt opstår blandt medarbejderne i forbindelse sygdom og fravær, og sikre at det er legalt at tale om sygefravær på det generelle plan.
"Vi har blandt andet afholdt temadage i medarbejdergruppen, hvor vi har behandlet både faglige og arbejdsmiljø-relaterede emner. Som leder sørger jeg for, at alle får taletid – ikke så meget for at tale om fraværet, men mere om det forebyggende arbejde. Fx har vi indgået en aftale om, hvad man siger, når man sygemelder sig, og hvad der er ok at spørge om af hensyn til planlægning" siger Helle Nørgaard Rasmussen, der også altid aftaler med den syge, hvor meget hun må fortælle kollegaerne for at afmystificere et sygdomsforløb.
På med tænkehattene
Gennem SNIP-uddannelsen har hun fået en række redskaber, som hun bruger i sammen med medarbejdergruppen.
"Når jeg skal have medarbejderne til at åbne op, er en af metoderne, at bruge procesværktøjer, som får folk til at sætte ord på deres følelser og reflektere sammen. Et eksempel vi har afprøvet er De Bonos farvekodede tænkehatte. For mens den sorte hat giver luft for alt det negative ved et bestemt fænomen, giver en anden farve hat rum til de positive tanker eller folks ønsketænkning. De forskellige domæner sikrer en mere objektiv diskussion, hvor man får både følelserne, det faktuelle, det kreative, mulighederne og det negative med, og alles synspunkter kommer frem," siger Helle Nørgaard Rasmussen.
Uddannelse giver tryghed
Hun er ikke i tvivl om, at forløbet og lederuddannelsen har klædt hende bedre på til at håndtere sygefraværet.
"Uddannelsen har betydet, at jeg er hurtigere til at tage problemer op, også selvom de handler om ømtålelige emner. Det giver medarbejderne tryghed, når de ved, at jeg reagerer på de ting, de siger. Samtidig tør de åbne munden, også selvom det drejer sig om noget, der ikke fungerer – fordi de har tillid til, at jeg tager det, de siger, alvorligt," siger Helle Nørgaard Rasmussen.
Hun påpeger, at uddannelse er en af grundstenene, hvis man ønsker at komme et sygefravær til livs.
"Jeg har selv prøvet at håndtere et stort sygefravær, og jeg ved, at uddannelse i trivsel ruster lederne til bedre at kunne forstå medarbejdernes behov for støtte og samtale. Regler og overvågning har derimod den modsatte effekt. For trivsel handler om at forebygge, at medarbejderne bliver syge," siger Helle Nørgaard Rasmussen.
FTF’s undersøgelse bakker op
Ifølge Region Hovedstadens egne tal er sygefraværet faldet fra 9,1 procent til 8,2 procent blandt SoSu-assistenterne, siden projektet begyndte for to år siden. Og målet er at få det helt ned på 7,2 procent. Den væsentligste del af indsatsen var kompetenceudvikling af mellemlederne, der blev rustet til at tage hånd om det psykiske arbejdsmiljø og de svære samtaler, som de ikke tidligere følte sig klædt på til.
Ledernes centrale rolle i medarbejdernes trivsel bliver bakket op af en omfattende  undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø blandt over 15.000 FTF’ere. Tallene fra undersøgelsen viser, at ledelseskvaliteten har direkte indflydelse på, hvor belastende medarbejderne oplever deres arbejde, bl.a. i hvor høj grad, de oplever at være nødt til at skjule deres følelser på jobbet.

FTF vil have tre dages lederuddannelse
FTF-grupperne ligger 16 procentpoint over gennemsnittet for alle faggrupper, når det gælder følelsesmæssige krav i arbejdet. De høje krav kan gå ud over helbredet. Derfor må politikerne sætte lederuddannelse på dagsordenen, siger personale- og administrationschef i FTF Marianne Heide.
"Vi kan se, at lederne gennem kurser, som det Region Hovedstaden har gennemført, får erfaring med hvilke konkrete tiltag, der virker positivt på det psykiske arbejdsmiljø, og hvilke arbejdsformer og omgangstone man skal holde sig fra," siger Marianne Heide.
"Lederen er et af de vigtigste omdrejningspunkter for skabelsen af det gode arbejdsmiljø, og den forpligtelse kan de kun varetage, hvis de får den rigtige uddannelse," understreger hun.
FTF mener, at uddannelse i at håndtere det psykiske arbejdsmiljø skal være obligatorisk for alle ledere.