En meget stor del af de anslået 17-23.000 ledige, der i første halvår af 2013 mister retten til dagpenge, vil heller ikke kunne få kontanthjælp – enten pga. ægtefællens indkomst eller en formue. Uden kontanthjælp vil de heller ikke have ret til de forskellige former for jobrettede tilbud, som kontanthjælpsmodtagere normalt har.
Præcist hvor mange, der vil stå helt uden forsørgelse og dermed næsten uden aktiveringstilbud, findes der ikke tal på. Men for to år siden anslog Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at 70 procent af de ledige, der mister dagpengene, ikke vil kunne få kontanthjælp. Og beregner man 70 procent ud af det laveste skøn på 17.000 og fraregner personer, som ventes at gå på efterløn eller tage et seniorjob, giver det 8.400 ledige, som vil stå uden forsørgelse til sommer, når den midlertidige uddannelsesordning for de dagpengeløse, ophører.
Løntilskudsjob i det offentlige, er den eneste form for tilbud, de reelt har ret til. Og det er et alt for sløjt tilbud, mener FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte.
De andre tilbud, som kontanthjælpsmodtagere har ret til, omfatter private løntilskudsjob, virksomhedspraktik og uddannelsesforløb. De tilbud skal også være en mulighed for de mange tusinde ledige, der på én gang mister retten til både dagpenge og kontanthjælp. Det er ét af budskaberne fra FTF til arbejdsminister Mette Frederiksen, når hun på mandag mødes med arbejdsmarkedets parter for at finde løsninger for de mange ledige, der ryger ud af dagpengesystemet.
Privat løntilskud til alle ledige
Helt konkret møder FTF op med et forslag om, at private løntilskudsjob skal være en mulighed for alle ledige. I dag kan de ledige, der falder ud af dagpengesystemet, først komme i løntilskud på det private arbejdsmarked et halvt år efter ophør af dagpenge. EU har tidligere fastslået, at ledige først efter et halvt år kan deltage i job med løntilskud i private virksomheder for at undgå, at tilskuddet giver konkurrenceforvridning.
"Denne karensperiode på et halvt år er helt i skoven og tjener ikke noget formål. Når man har været ledig i to år på dagpenge, har man udstået karensperioden på et halvt år, og er lige så klar til et privat løntilskudsjob som alle andre ledige", siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.
Reel mulighed for uddannelse
De ledige, der kommer til at stå uden forsørgelse, skal også have en reel økonomisk mulighed for at deltage i vejledning og opkvalificering, mener FTF. I Finanslovsaftalen for 2013 har ledige fået mulighed for at deltage i uddannelse med særlig uddannelsesydelse indtil 30. juni 2013. Men herefter er der ingen muligheder.
FTF foreslår, at de ledige, der har mistet retten til dagpenge, skal kunne få enten Statens Voksenuddannelsesstøtte, som man normalt ellers kun har ret til, hvis man er i beskæftigelse – eller VEU-godtgørelse, som man også normalt kun har ret til, hvis man er i job.
Denne udvidede adgang til uddannelsesydelser skal først træde i kraft efter 30. juni, når den nuværende midlertidige uddannelsesordning ophører.
Centralt at lempe genoptjeningskravet
På mødet med Mette Frederiksen vil FTF også gentage sin opfordring til regeringen til at se på en mere varig løsning for de ledige. Konkret er der brug for at lempe genoptjeningskravet og mulighederne for at få supplerende dagpenge, mener FTF.
"De kæmpeproblemer, som dagpengereformen har medført, kræver mere end lappeløsninger. Der er brug for varige løsninger", siger Bente Sorgenfrey.
Først og fremmest er der brug for at lempe kravet om, hvor meget man skal arbejde for at genoptjene sin ret til dagpenge, mener hun. Som det er nu, skal man i løbet af tre år arbejde 52 uger på fuld tid for at gøre sig fortjent til genoptjening af dagpenge, når dagpengeperioden er udløbet.
Desuden bør de stramme regler om supplerende dagpenge lempes, mener FTF. I dag kan ledige supplere løse timer og deltidsjob op med dagpenge i en periode på kun 30 uger. Herefter skal man melde sig fuldtidsarbejdsløs. FTF mener, at man i hele arbejdsløshedsperioden skal kunne supplere løse timer med dagpenge.