Power chopbar! Power chopbar! Power chopbar!
Kvinderne hæver gradvist stemmen, hver gang de råber deres hilsen, og slutter af med en særlig ’klappehilsen’, der skal bringe dem held og lykke og magt til at ændre deres situation. De er alle ejere af en chopbar – et typisk ghanesisk spisested eller gadekøkken, der oftest består af et par bokse med mad, en parasol og nogle plasticstole, og som man finder på hvert et gadehjørne i Ghanas hovedstad Accra.
De 26 kvinder er mødt op til et to ugers kursus, som er udbudt af den faglige hovedorganisation Ghana TUC i samarbejde med Ulandssekretariatet. Her skal de blandt andet lære om fødevaresikkerhed, hygiejne, førstehjælp og arbejdstagerrettigheder.

Ligesom op mod 90 procent af ghaneserne arbejder disse kvinder i den uformelle økonomi. Men de er alle medlemmer af den faglige sammenslutning Agbobloshie Chopbar Association, som for godt et år siden blev medlem af Ghana TUC, Ulandssekretariatets samarbejdspartner i Ghana. Dermed er 10 organisationer i den uformelle økonomi nu optaget i fagbevægelsen.

Ingen sikkerhed i jobbet
Kvinderne lytter intenst til undervisningen og de, der kan, skriver flittigt noter. De 26 fremmødte er fra 30 til 65 år, og knap halvdelen af dem har aldrig gået i skole. Det er tydeligt, at kvinderne lærer en masse nye ting og lytter intenst.

De spørger løs og klapper og hujer, hvis nogen siger noget sjovt, og demonstrerer teatralsk situationer, de kan komme ud for på markedet.
Kvinderne har alle deres chopbar på Agbobloshie markedet – Accras største madmarked, hvor boder og mennesker overalt knap efterlader en bar plet at spotte. Og deres udfordringer favner bredt.
De tilbereder deres mad over bål, hvilket skaber stor brandrisiko. Der er ingen ordentlige sanitære forhold. De kan ikke sikre mod skadedyr, fordi markedet flyder med mad og skrald døgnet rundt. De arbejder 10 timer seks-syv dage om ugen uden sikkerhed for indkomst. Og de fleste har heller ingen pensionsordning, selv om mange af dem har 40 års arbejdsliv bag sig.
Kvinderne er derfor afhængige af deres familier, men i høj grad også af hinanden.

Basal men ny viden
Sheeba Obibo er uddannet kok, viceformand i sammenslutningen og kontaktperson til Ghana TUC. Hun forklarer, at selv om det meste af undervisningen er helt basal, er det ny viden for de fleste. Især undervisningen i førstehjælp. 
”Mange af de her kvinder kender kun til naturmedicin. Hvis en af deres kunder falder om, ved de ikke, hvad de skal gøre.”
Hun fortæller, at mange af kvinderne ikke vidste, at det var så nemt at udøve førstehjælp, men at det er virkelig brugbar viden. For de arbejder et sted, hvor de færreste kender til førstehjælp, og hvor ambulancer ikke kan komme frem.
Rosemary Pappoe, én af underviserne i hygiejne og madlavning, slår fast, at ”selv om mange måske siger, at I ’bare’ sælger mad, er det et utroligt vigtigt hverv. I sørger for nationens sundhed. Alle Ghanas borgere spiser i chopbars. Tænk på det sådan her: Hvis I serverer dårlig eller usund mad, bliver jeres og andres familier syge. Det er nødvendigt, at I kender til god hygiejne og sund madlavning”. 

Organisering giver viden og magt
26 af chopbar-sammenslutningens 80 medlemmer har haft mulighed for at deltage i kurset. Men den nye viden vil med stor sandsynlighed blive givet videre til sidekvinden på markedet. Og helt sikkert delt på de ugentlige møder.
Hver mandag mødes kvinderne i sammenslutningen nemlig for at diskutere udfordringer og problemer. Derudover har de en låne-spare-gruppe, som de betaler tre kroner til om ugen. Opsparingen fungerer som økonomisk støtte ved begravelser, lægebesøg, betaling af børns skolegang eller investeringer til deres forretning. Her kan kvinderne låne penge uden at betale renter.
Men rentefri lån er ikke den eneste gevinst, kvinderne har fået ved at organisere sig. Flere fortæller, at deres forretninger går bedre, fordi de får hjælp og gode råd til blandt andet investeringer og opskrifter. Og så ved de lokale myndigheder, som står for at opdrive skatter på markedet, at kvinderne er organiseret og kender deres rettigheder. Derfor undgår de trusler om at få lukket deres forretning, som det jævnligt sker for andre på markedet.
Kvinderne lægger vægt på, at de føler sig stærkere og mere modige efter de er blevet en del af en sammenslutning. Og de er tydeligt begejstrede for den uddannelse, deres medlemskab i Ghana TUC har ført med sig.
Kilde: Ulandssekretariatet