”Nej, det må du altså ikke!””At du tør”.
”Er du overhovedet klar over, hvad du har rodet dig ud i?”
”Det kan jeg godt sige dig; det bliver ris til egen røv”.
Sådan lød reaktionerne fra kolleger, da Niels Vous som ansat hos SKAT København i 2009 besluttede sig til at tage handsken op og svare på en henvendelse fra en journalist fra DR. Journalisten havde haft store problemer med at få ansatte i SKAT til at gå på tv og fortælle om følgerne af nogle kraftige nedskæringer i personalet.
”Det kan ikke passe! Jeg skal vise dem, at der ikke er mundkurve i SKAT”, tænkte Niels Vous.
Så han tonede frem på skærmen i den bedste sendetid den 15. november i 2009 i programmet 21 søndag. Her fortalte han om den kontrol, som skat ikke længere i samme grad som før udfører pga. nedskæringer i personalet og en gennemgribende omlægning af organisationen.
Som ansat i SKAT siden år 2000 har han arbejdet med bl. a. store virksomheder, lufthavnskriminalitet og sort arbejde. Og han har han fået kendskab til det enorme omfang af skattesnyd fra både privatpersoner og virksomheder – som slipper af sted med det, fordi SKAT ikke kontrollerer.
Biler der stinker af penge
Efter hans opfattelse er mange virksomheder – både store og små – helt klar over, at kontrolfrekvensen i dag er langt mindre end tidligere, og det udnytter de. Ligesom kontrollen af folks indkomster er blevet langt mere sparsom.
”Tag fx 20 biler i en prisklasse på 650.000 kr. og opefter. Pil direktørens og ministerens Audi A8 fra og se derefter, hvordan det står til med indkomsten for de resterende bilejere. Du vil hurtigt konstatere, at de har nogle officielle indkomstforhold, som ikke levner plads til skyggen af en chance for at forrente og drive så dyrt et køretøj”, siger Niels Vous.
Han har adskillige gange spurgt forskellige chefer, om de dog ikke skulle gøre noget ved det. Men fik at vide, at det var der ikke ressourcer til.
”Det er meget ødelæggende i et retssamfund, at nogen går så åbenlyst fri. Både virksomheder og privatpersoner. Det fører til lovløshed. Inden længe ser vi mafiametoder som beskyttelsespenge og løsepenge”, frygter Niels Vous.
Man skal dæleme passe på
Det er vigtigt for ham at understrege, at de ansatte i SKAT ikke har mundkurv på.
”Der er faktisk en officiel regel om at man godt må ytre sig. Man skriver en ’mediemelding’ på det interne netværk, hvis man har udtalt sig, men man skal ikke bede om tilladelse først. Det ændrer bare ikke ved, at der hersker en udbredt tavshedskultur. Man skal dæleme passe på”, siger Niels Vous.
Han mener, at tavsheden skyldes en blanding af medarbejdernes frygt for konsekvenserne og nogle chefers misforståede håndtering af reglerne.
”Vi er så opsat på at please ministeren eller chefen, at ingen tør sige noget om de problemer, som alle kender. Den gamle sag om Nordisk Fjer, senere Tamilsagen og på det seneste tilsyneladende også Tønder Bank taler jo sit tydelige sprog ”, siger Niels Vous, der i dag arbejder på SKATs kundecenter i Odense. Flytningen har personlige grunde og har ikke noget med hans optræden i TV at gøre.
Gjorde det af loyalitet
”Jeg ytrede mig af loyalitet; ikke for at ødelægge noget. Det ligger mig på sinde at signalere, at SKAT er en moderne regeringsvirksomhed, åben og med frihed. Det passede dårligt med de mange forundrede reaktioner, jeg fik på at åbne munden”, fortæller Niels Vous.
Reaktionerne hos SKAT falder til gengæld alt for godt i hak med det billede, som tegnes i en ny undersøgelse af ansattes ytringsfrihed fra FTF foretaget blandt 4.000 ansatte på FTF-området. De er bl. a. blevet spurgt om de forventede konsekvenser ved at ytre sig offentligt om forhold på arbejdspladsen, og om hvilke områder, som de forventer det kan være problematisk at udtale sig om.
Undersøgelsen viser, at 48 procent er bange for at ytre sig om spørgsmål om ressourcer til opgaverne – især offentligt ansatte, hvor det gælder 53 procent mod 34 procent af de privat ansatte.
Bekymret over tavshedskulturen
Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, er meget bekymret over den udbredte tavshedskultur på arbejdspladserne.
”I en krisetid med pres på ressourcerne er det mere vigtigt end nogensinde, at medarbejderne tør bruge deres ytringsfrihed og fortælle offentligheden, hvis opgaverne ikke bliver løst godt nok. Vi må have skabt en større tryghed for de ansatte”, siger Bente Sorgenfrey.
Det skal helt konkret ske ved at ændre loven, så ansatte beskyttes bedre mod fyring, hvis de bruger deres ytringsfrihed, mener hun.
Og så skal arbejdsgiverne påtage sig ansvaret for at skabe en kultur, hvor medarbejderne tør ytre sig. Ligesom de skal sætte sig bedre ind i de regler, der gælder i dag:
”Det er i allerhøjeste grad et ledelsesansvar at skabe en arbejdspladskultur, hvor det er legitimt at ytre sig kritisk om arbejdsstedet. Det kræver bl.a. at lederne kender reglerne. Og her kan man blive en hel del klogere af at læse den vejledning i ytringsfrihed for offentligt ansatte, som Justitsministeriet udgav i 2006. Men problemet er, at den får lov at samle støv på hylderne – det er vores klare indtryk, at de færreste arbejdsgivere har læst den”, siger Bente Sorgenfrey.
Tærer på engagement og arbejdsglæde
Lektor ved Roskilde Universitet, Rasmus Willig, har forsket flere år i ansattes ytringsfrihed. Det er gået op for ham, at det kan have alvorlige følger for den enkelte ikke at kunne tale åbent om problemer med at udføre sine opgaver.
”Når man ikke kan tale åbent om problemer med at udføre sine arbejdsopgaver, mister man indflydelse i forhold til sin faglighed – og dermed til sit arbejde. Det gør et mærkbart indhug i arbejdsglæden og engagementet”, siger Rasmus Willig.
Men tavshed og selvcensur går ikke kun ud over den enkelte – samfundet og dermed os alle sammen, går også glip af den udvikling, der ligger i debat og kritik, mener Rasmus Willig.
”Som samfund kan vi ikke være tjent med, at ressourcerne ikke udnyttes ordentligt. Men hvis noget skal ændres, kan det være nødvendigt at nogen i fuld offentlighed sætter fingere på det ømme punkt. Kritik er en motor for kvalitetsforbedring”, siger Rasmus Willig.