Det giver bogstavelig talt skrammer at arbejde med mennesker. Næsten en ud af 10 FTF’er – for eksempel undervisere, pædagoger og sygeplejersker – har i løbet af det seneste år oplevet vold på jobbet. Og hver 12., der oplever vold, er udsat for det hver eneste uge.
Det viser en ny stor undersøgelse, hvor mere end 15.000 personer har deltaget. Undersøgelsen er gennemført for FTF, og tallene afslører også, at vold på jobbet er et vedvarende problem.
I 2001 havde syv procent af FTF’erne oplevet vold på jobbet. I 2006 var tallet otte procent, mens det i 2011 var 9 procent, der kunne sige ja til at have været udsat for vold i løbet af de seneste 12 måneder.
Det går hårdt til i dag- og døgninstitutioner
Og det ser værre ud på nogle områder end andre. Hårdest ramt er medarbejderne på landets dag- og døgninstitutioner. Her har mere end hver syvende oplevet vold på arbejdet.
Indenfor brancherne dag- og døgninstitutioner og på undervisningsområdet er der endda flere og flere, der er udsat for vold på jobbet set over de seneste 10 år.

I pædagogernes fagforbund BUPL kommer tallene ikke som en stor overraskelse for arbejdsskadekonsulent Jacob Madsen. Han taler tit med medlemmer, der har mærket volden på egen krop.
"Vi ser også en stigning i vold og trusler om vold fra børn og unge," siger Jacob Madsen.
Volden mod pædagoger rammer både specialområdet, hvor der er børn og unge med særlige behov. Det gælder dog også på almindelige skoler og skolefritidsordninger. Her har de seneste års krav om øget inklusion givet pædagoger nye udfordringer.
"Der er en problemstilling omkring inklusion, hvor børn med særlige behov skal være en del af almindelige skoler og SFO’er. Der bliver ofte ikke sat de nødvendige ressourcer af til det. Det kan være et problem i forhold til den nødvendige faglighed," siger arbejdsskadekonsulenten.
Spark, spyt og slag på jobbet
Han nævner slag, spark, spyt og trusler som eksempler fra specialområdet. Fælles for episoderne er, at kommunikationen ofte svigter.
Jacob Madsen fortæller dog også om et andet eksempel fra en almindelig skole og skolefritidsordning.
"Der kan være eksempler på meget voldsom vold. Jeg talte med en, der var nyuddannet. Der var en dreng, der nærmest terroriserede hende. Han slog hende i hovedet og kastede en sten efter hende," fortsætter han.
Mere vold blandt undervisere
Problemet er ikke kun stigende for pædagogerne. Som det fremgår af tabellen er der også kommet mere vold på undervisningsområdet. Fra otte procent i 2001 til 12 procent 10 år senere.

Selv om der er voldsepisoder på almindelige folkeskoler, er det ikke hovedreglen, forklarer Birthe Hansen. Hun er arbejdsmiljøkonsulent i Danmarks Lærerforening og bruger meget tid på at hjælpe lærere, der har været udsat for vold.
"Vores største problem er på de store specialskoler. Der er også elever uden sprog. At kommunikation er uden sprog betyder også, at det er mere fysisk. Også når det er negativ kommunikation, og det kan være et problem," siger Birthe Hansen.
Hun tilføjer, at der er tale om mange forskellige former for vold.
"Det kan være at kaste med, hvad der ligger foran eleven på bordet. At rive og spytte. Elever der står ved siden af læreren og råber ham eller hende lige ind i ansigtet. Det kan være et mønster i en lang periode og ekstremt hårdt," fortsætter Birthe Hansen.
Nogle gange går det helt galt
Undersøgelsen dokumenterer, at der kan være tale om mange typer vold. Nogle gange kan det endda ende tragisk, som da en kvindelig pædagog 7. februar blev dræbt i Nordjylland, mens hun var på arbejde.
Et andet eksempel er, da en ansat på et bosted i Hadsten på den sidste dag i 2011 blev snittet mere end 30 gange i forbindelse med et røveri af medicin.

Eksemplerne hører til sjældenhederne, men arbejdsmiljøkonsulenterne i BUPL og Danmarks Lærerforening peger begge på, at vold og trusler om vold for nogle er mere reglen end undtagelsen.
Den nye rapport fra FTF dokumenterer da også, at nogle voldsramte er mere udsatte end andre. Det sker hver eneste uge for 8 procent af dem, der oplever vold på jobbet.

Den enkelte voldsepisode kan være ekstremt ubehagelig for underviseren, pædagogen eller sygeplejersken. De sager tager arbejdsmiljøkonsulenterne sig også af. Alligevel fylder sager med gentagende voldsepisoder rigtig meget. Og det ender også med alvorlige helbredsproblemer for den enkelte.
"Der hvor vi oplever de alvorligste arbejdsskader er, hvor lærerne oplever mange små trusler eller episoder. Her kan en episode lige pludselig være en for meget," fortæller Birthe Hansen.
"Det kan være en lærer, der måske i 15 år har været god til at håndtere konflikter med børn og pludselig ikke kan mere," tilføjer hun.
Vold ender med at blive accepteret
I BUPL peger Jacob Madsen på, at de mange episoder med vold presser arbejdsmiljøet. Men det er ikke det eneste problem.
"Det er min fornemmelse, at det nogle steder er accepteret. Det overrasker mig, at der har udviklet sig en sådan arbejdskultur, hvor man accepterer vold som et vilkår. Det kan være grunden til, at man glemmer at registrere episoderne," forklarer han.
Ifølge rapporten er følgerne af vold til at tage at føle på. FTF’ere der har oplevet vold har i snit 10,6 sygedage om året. Til sammenligning har de, der ikke har oplevet vold 7,4 sygedage.

Den enkelte må aldrig ende alene med problemet
Der er ifølge FTF’s formand Bente Sorgenfrey ingen undskyldning for at ignorere problemerne med vold på arbejdet. Hun peger på, at den enkelte arbejdsplads må have en klar voldspolitik, så det aldrig bliver den enkeltes problem at håndtere volden.
Vold er et arbejdsmiljøproblem, og det skal forebygges i fællesskab som andre af den slags problemer.
"Vi har allerede i 2008 lavet en aftale for det offentlige område om, at alle arbejdspladser skal have en plan for håndtering og forebyggelse af vold. Nu er tiden kommet til at få kigget på effekten af de aftaler, for antallet af voldsramte falder jo ikke. Det kan vi ikke leve med," siger Bente Sorgenfrey.
Derudover er det ifølge FTF-formanden på tide at kigge på lovgivningen.

I dag står der ikke noget om vold og trusler i arbejdsmiljølovgivningen. Det bør der laves om på, mener FTF’s formand. På den måde bliver der sendt et klart budskab til arbejdsgiverne om, at vold er et arbejdsmiljøproblem, der skal tages alvorligt.
Bente Sorgenfrey peger også på, at Arbejdstilsynet skal kunne registrere vold som en selvstændig hændelse. I dag er voldsepisoder en del af betegnelsen faldulykker, og det er et helt forkert signal.
"Vi må ændre systemet, så Arbejdstilsynet kan registrere udviklingen i voldsepisoder. Det vil give meget mere fokus på problemet for arbejdsgivere, myndigheder og politikere," siger Bente Sorgenfrey.