Lande med stærke sociale parter og kollektive forhandlinger klarer sig bedst under krisen. Lande, hvor regeringer har svækket parternes rolle og decentraliseret kollektive forhandlinger helt ned på virksomhedsniveau har ført til større ulighed og social ustabilitet, advarer FN’s arbejdsorganisation.
At decentralisere processen og lade virksomheder forhandle i fravær af stærke nationale og sektorielle arrangementer lægger et pres i nedadgående retning på lønninger og arbejdsforhold, siger ILO’s ekspert i industrielle og beskæftigelsesmæssige forhold, Susan Hayter.

Både i USA og i Storbritannien er uligheden i lønninger øget væsentligt gennem de senere år, og grunden synes at være, at de faglige organisationer er svækkede.  I Finland, Sverige, Danmark, Holland og Tyskland er de faglige organisationer stærkere og styrket gennem støtte til kollektive forhandlinger, og lønforskellene mindre.
ILO hæfter sig ved, at mange arbejdsgivere, fagforeninger og også regeringer fandt ud af under krisen, at kollektive forhandlinger var et effektivt middel til at tilpasse virksomheder og fastholde virksomheder i krise. Og det er op til parterne selv at finde det niveau, de vil indgå aftaler på.
Men nationale rammeaftaler og aftaler i sektorer skaber de rammer, som de enkelte virksomheder kan gå ud fra i deres aftaler som at reducere omkostninger, men samtidig fastholde beskæftigelsen.
Susan Hayter ser gode eksempler på det både i Østrig, Tyskland og Belgien, men også så langt væk som Sydafrika, Brasilien og Argentina.
Når ændringer i virksomheder er forhandlet med lønmodtagerne og deres repræsentanter, bliver virksomhedernes resultater ofte forbedret, siger Susan Hayter.
Kilde: fagligt.eu