Ignorer eller godkend?
Medarbejderes brug af Facebook i arbejdstiden er et spørgsmål, som ledere dagligt må forholde sig til. Ifølge Ritzau har en tredjedel af lederne på danske arbejdspladser allerede forbudt brugen af Facebook på deres arbejdsplads.
Men er det overhovedet løsningen at forbyde Facebook? Og hvordan sætter lederne grænser for medarbejdernes Facebook-brug? Skal man føre kontrol? Eller bruge det sociale medie som samarbejdsværktøj?
FTF har spurgt fire ledere i medlemsorganisationerne om, hvordan de forholder sig til deres ansattes brug af Facebook. Her får du deres erfaringer og råd.