Regeringen har den 30. juni 2012 indgået en politisk aftale med V, K og LA om reform af fleksjob og førtidspension. Aftalen bygger på de fleste af de elementer, der var indeholdt i Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger fra 2009 og udspillet fra den tidligere VK-regering i 2011, der blev fremlagt før folketingsvalget.
FTF er enig med aftalepartierne i, at der er behov for en reform, der i højere grad giver mennesker med nedsat arbejdsevne mulighed for at bevare, – eller få en tilknytning til arbejdsmarkedet og fællesskabet på en arbejdsplads. Desuden er det vigtigt at øge arbejdsudbuddet ved at nedbringe antallet af personer, der i dag har behov for fleksjob eller førtidspension.
I det følgende vurderes de enkelte elementer i den politiske aftale.
Ressourceforløb og rehabiliteringsteam – forebyggelse af førtidspension
Det er aftalt, at der som noget nyt indføres et ressourceforløb, der skal sikre en tværfaglig og helhedsorienteret indsats på grundlag af den enkeltes individuelle behov. Ressourceforløbet kan tilbydes både unge og ældre med betydelige komplekse problemstillinger, hvor disse ikke er løst gennem den ordinære beskæftigelsesindsats, herunder revalidering.
Som udgangspunkt skal unge under 40 år ikke have førtidspension, men i stedet have et individuelt tilrettelagt ressourceforløb. Ét forløb kan vare op til 5 år og i særlige tilfælde skal det være muligt at få flere forløb. Personer over 40 år skal som udgangspunkt kun have ét ressourceforløb, inden sagen skal overgå til behandling om tilkendelse af førtidspension. Undtaget fra et ressourceforløb er personer, hvor det er dokumenteret og åbenlyst, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.
For at sikre en helhedsorienteret og tværfaglig indsats skal et rehabiliteringsteam, der oprettes i alle kommuner, behandle alle sager, inden der træffes afgørelse om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Dette team skal i samarbejde udarbejde en rehabiliteringsplan i alle sager. Teamet skal sammensættes tværfagligt af repræsentanter fra forskellige kommunale forvaltningsgrene, herunder fra beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, socialområdet og undervisningsområdet
Desuden skal kommuner og regioner etablere en sundhedskoordinatorfunktion, der indgår i teamet med henblik på at styrke samarbejdet mellem kommuner og regioner.
Forsørgelsesydelsen i et ressourceforløb bliver den samme ydelse, som den borgeren modtog inden ressourceforløbet. Der er fastsat en minimumydelse på 60 pct. af højeste dagpengesats, svarende til kontanthjælpssatsen for voksne. Ydelsen er uafhængig af ægtefælleindkomst, hvilket betyder, at personer, der i dag ikke er berettiget til kontanthjælp på grund af ægtefællens indtægt, som minimum vil modtage denne sats under et ressourceforløb. Hvis der sker ændringer i en borgers livssituation kan ydelsen justeres undervejs i et ressourceforløb.
Hvis en borger får job på det ordinære arbejdsmarked under et ressourceforløb belønnes arbejdet med en højere ydelse end de regler, der gælder for kontanthjælp og arbejdsgivere, der ansætter personer i et ressourceforløb i et løntilskudsjob får et højere tilskud.
Finansieringen til opstart af ressourceforløb og rehabiliteringsteam i kommunerne, vil aftalepartierne søge at få tilslutning til i satspuljeforhandlingerne.
FTF vurdering
FTF har længe foreslået en tidlig, tværgående og helhedsorienteret indsats, og modellen med etablering af en sundhedskoordinatorfunktion, rehabiliteringsteam og ressourceforløb er et markant kvalitetsløft i indsatsen, der forhåbentlig vil vise sig at få stor effekt i forhold til at nedbringe antallet i fleksjob og på førtidspension. En indsats som sammensættes ud fra den enkeltes behov og ressourcer, vil givet kunne forbedre chancen for at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Den nye metode til organisering af et bedre samarbejdet mellem kommuner og regioner og med en nedbrydning af de fastlåste forvaltningsområder i kommunerne, er en længe efterlyst nytænkning i indsatsen for personer med nedsat arbejdsevne. Modellen er næsten en kopi af organiseringen i det såkaldte TTA- projekt (Tilbage Til Arbejde), der gennem de seneste 3 år er gennemført i et stort anlagt forsøgsprojekt, hvor formålet har været at nedbringe det langvarige sygefravær.
FTF mener, at den nye samarbejdsmodel i kommunerne og med ressourceforløb også skal overføres til de komplicerede og langvarige sygedagpengesager, så den sundhedsfremmende og forebyggende indsats starter langt tidligere med de mindst indgribende foranstaltninger og så flest muligt vendes fra passiv forsørgelse til aktiv selvforsørgelse via beskæftigelse.
FTF er noget betænkelig ved det aftalte ydelsesniveau i et ressourceforløb og især når unge med behov, kan få tildelt flere ressourceforløb på 5 år ad gangen. Det vil i sin yderste konsekvens betyde, at flere unge kan blive fastholdt på en lav forsørgelsesydelse i flere år, i stedet for at få den højere ydelse på førtidspension. Det er dog positivt, at ydelsen ikke er afhængig af en ægtefælles indkomst.
Målretning af fleksjobordningen – flere skal have en tilknytning til arbejdsmarkedet
Fleksjobordningen ændres således, at det offentlige løntilskud nedsættes og fleksjob for personer under 40 år bliver midlertidige på 5 år ad gangen. Personer over 40 år får, efter udløbet af det første fleksjob, et permanent fleksjob, hvis kommunen vurderer, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres.
Arbejdsgiveren betaler løn inkl. pension for den arbejdsindsats, den ansatte yder. Lønnen suppleres med løntilskud, der reguleres i forhold til lønnen incl. pension. Tilskuddet udgør 98 pct. af maksimale dagpenge. Der reserveres en andel af tilskuddet til obligatorisk pension. Tilskuddet aftrappes med en modregningssats på 30 pct. i takt med at lønnen stiger indtil en løn på 13.000 kroner pr. måned, inkl. pension. Herefter er modregningssatsen på 55 pct. Ved en lønindkomst fra arbejdsgiveren på 36.400 om måneden, inkl. pension, bortfalder det offentlige løntilskud.
De nærmere regler om løn- og ansættelsesforhold i den nye fleksjobordning skal ifølge aftalen udmøntes lovgivningsmæssigt i respekt for de overenskomstmæssige aftaler, herunder de sociale kapitler i overenskomsterne. Derfor nedsættes et trepartsudvalg med arbejdsmarkedets parter, der skal løfte denne opgave.
De sociale kapitler i overenskomsterne får en vigtig rolle. Konkret kan en person først blive ansat i et fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads, når pågældende har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder i henhold til de sociale kapitler i overenskomsten. Formålet hermed er ifølge aftalen, at arbejdsmarkedets parter skal bidrage til at skabe større rummelighed på arbejdspladsen.
Personer, der allerede er i fleksjob inden reformens ikrafttrædelse den 1. januar 2013, fortsætter i jobbet efter alle de hidtidige fleksjobregler, – men skal overgå til de nye regler, hvis de skifter til et nyt fleksjob.
Fleksjob til selvstændige bevares, – dog med en ændret tilskudsmodel, hvorefter tilskuddet maksimalt kan udgøre 125.000,- kr. til fleksjob i egen virksomhed. Tilskuddet reguleres på baggrund af årsindtægten og evt. anden arbejdsindkomst.
FTF vurdering
Regeringen har tidligere stået for, at fleksjobberes ansættelsesforhold skal ligne de ordinært ansattes så meget som muligt. Når den så alligevel indgår en aftale om, at ansættelse i fleksjob skal være midlertidige, og at allerede ansatte fleksjobbere skal overgå til den nye ordning, hvis de får et nyt fleksjob, krakelerer dette billede. Overgangsordningen er især problematisk, da det vil medføre, at allerede ansatte fleksjobbere bliver stavnsbundet til det fleksjob de har i dag. Hvis en fleksjobber således forsøger at overgå til ordinær beskæftigelse, som regeringens nye model lægger op til, vil det betyde en væsentlig nedgang i indkomsten, hvis pågældende ikke kan klare det og må finde et fleksjob igen. Denne overgangsordning betyder, at de allerede ansatte fleksjobbere ikke vil søge nye udfordringer i et andet fleksjob, – udfordringer som måske kan forbedre arbejdsevnen med mulig ansættelse på ordinære vilkår.
Forslaget om at fleksjobbere kun kan ansættes på den hidtidige arbejdsplads, hvis vedkommende har været ansat efter de sociale kapitler i 12 måneder, vil næppe fremme det rummelige arbejdsmarked væsentligt. Det kan tværtimod medføre, at arbejdsgiveren skrider til hurtigere afskedigelse eller, at man kan få tilbud om nedsat tid på tilsvarende nedsat løn. Den del af aftalen forudsætter, at de sociale kapitler i overenskomsterne gennemgår et kvalitetstjek og at de bliver anvendt efter hensigten.
Den nye løntilskudsordning med et maksimalt løntilskud på 98 pct. af maksimale dagpenge er en unødvendig stramning. FTF havde gerne set en mere lempelig aftrapning af løntilskuddet, så den samlede lønnedgang for fleksjobbere i den nye ordning ikke var blevet så voldsom, som det nu vil blive tilfældet.
FTF har beregnet, at en fleksjobber, som i dag har en månedlig indkomst på ca. 24.000 kr. om måneden uden pension (ca. 28.000 kr. med pension) og som efter den gældende ordning er vurderet til at have den mindste arbejdsevne (2/3 nedsat arbejdsevne), vil opleve en nedgang i indkomst og pensionsopspring på ca. 4.500 kr. om måneden. I beregningen er forudsat, at fleksjobberen arbejder ca. 12 timer om uden ugen.
En fleksjobber, som i dag har en månedlig indkomst på 28.000 kr. uden pension (knap 32.500 kr. med pension) vil tilsvarende opleve en nedgang på ca. 8.000 kr. om måneden.
Aftalens tekst om at arbejdsgiverne betaler løn inkl. pension for den arbejdsindsats, den fleksjobansatte reelt yder, efterlader en meget stor og betydningsfuld opgave for arbejdsmarkedets parter, herunder de overenskomstbærende organisationer. Hvad forstås ved en reel arbejdsindsats, hvem skal vurdere denne arbejdsindsats og hvad er den arbejdsindsats værd? Alt andet end overenskomstmæssig løn og arbejdsvilkår, svarende til ordinær ansættelse, vil være uhørt. Det bliver spørgsmål, der skal afklares med inddragelse af arbejdsmarkeds parter i efteråret.
Ledige i fleksjobordningen
Ændringer i reglerne for ledige fleksjobbere betyder, at de stort set sidestilles med personer, der ikke har andre problemer end ledighed. De skal aktivt søge fleksjob, have kontaktsamtale hver 3. måned og ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. Modtagere af ledighedsydelse skal have den samme sanktion som dagpengemodtagere, ved selvforskyldt ledighed. Det betyder at de får en karantæne i 3 uger ved selvforskyldt ledighed.
Den maksimale ledighedsydelse nedsættes fra 91 pct. af højeste dagpengesats til 89 pct. Fleksjobvisiterede, som ikke er berettiget til ledighedsydelse efter gældende regler, vil kunne få en ledighedsydelse, svarende til kontanthjælpssatsen for hhv. forsørgere og ikke-forsørge-re. Ledighedsydelse er ægtefælleuafhængig.
FTF vurdering
En meget stor del af de ledige fleksjobbere har mange og komplicerede helbredsmæssige, sociale og psykiske problemer ud over ledighed. Arbejdsevnen er betragtelig nedsat og den enkelte kan ofte være meget usikker på, om det er muligt at klare kravene i fleksjob på arbejdsmarkedet.
Det er glimrende at ledige fleksjobbere får de samme rettigheder til aktive tilbud og samtaler som andre ledige, men for mange kan det være vanskeligt at skulle opfylde alle de pligter der bliver pålagt dem. Det er ikke rimeligt, at bestemmelserne om sanktioner ved selvforskyldt ledighed skal gælde i fuldt omfang.
Flere førtidspensionister i arbejde
Nuværende førtidspensionister, der selv ønsker det, skal have ret til 3 afklaringssamtaler i jobcenteret og have mulighed for at modtage tilbud om vejledning, opkvalificering og virksomhedspraktik fra kommunen.
Unge under 40 år, der allerede har fået tilkendt førtidspension får mulighed for at deltage i et ressourceforløb, hvor de beholder førtidspensionsydelsen under forløbet.
Herudover indføres en række småreguleringer i forhold til førtidspensionister i udlandet, forbedringer af den supplerende arbejdsmarkedspension og merudgiftsydelsen til førtidspensionister.
FTF vurdering
Disse forslag er oplagt rigtige tilbud til nuværende førtidspensionister, så de, der selv ønsker det, får mulighed for at afprøve deres arbejdsevne, uden at miste tilkendelsen til førtidspension, hvis det viser sig, at de alligevel ikke kan arbejde.
Økonomi
Det vurderes i aftalen, at ændringer i fleksjobordningen og førtidspension vil give et provenu på 1,9 mia. kr. i 2020 stigende til 3,6 mia. kr. på langt sigt. Såfremt aftalen ikke giver den ønskede besparelse forpligtiger aftalepartierne sig til at genforhandle aftalen.
Aftalens provenu på 1,9 mia. kr. skal anvendes til medfinansiering af udgifter til regeringens uddannelses- og forskningsmålsætning.
Som en ændring i forhold til regeringens 2020-plan indgår de 1,9 mia. kr. til uddannelse og forskning som en del af målsætningen om 0,8 pct. i offentlig forbrugsvækst. I 2020-planen lå de øgede offentlige udgifter til uddannelse og forskning (2 mia. kr.) ud over de 0,8 pct. til vækst i det offentlige forbrug.
I aftalen forventes det, at ændringerne i fleksjobordningen betyder en mindre udgift til fleksjobordningen på 1,6 mia. kr. i 2030. Dertil kommer et forventet nettoprovenu på 0,1 mia. kr. som følge af indførelsen af ressourceforløbene, hvor selve indsatsen til ressourceforløbene vil medfører en merudgift på 1,2 mia. kr.
En del af aftalen etablering og indhold af ressourceforløb og rehabiliteringsteam finansieres af statspuljen. Det drejer sig om 0,3 mia. kr. 2020. En mindre del finansieres af Forebyggelsesfonden.
FTF vurdering
FTF må konstatere, at regeringens målsætning om en årlig realvækst i det offentlige forbrug på 0,8 pct. med aftalen er reduceret med 1,9 mia. kr. Det får som konsekvens, at der alt andet lige er færre midler til offentlige velfærdsydelser frem til 2020 end tidligere forudsat.
Økonomien i aftalen er mangelfuldt beskrevet, fx er det ikke beskrevet, hvor meget og hvordan arbejdsudbuddet forventes at stige og herunder effekten af ressourceforløbene.
Det er FTFs vurdering, at en vigtig forudsætning for at aftalens målsætninger kan lykkes er at virksomhederne i langt højere grad forpligtes til at åbne deres døre for fleksjobbere og førtidspensionister end det er tilfældet i dag. I modsat fald vil flere måske have brug for overførselsindkomster end i dag, blot med en forsørgelsesydelse på et lavere niveau.