Mens ufaglærte ledige har nem adgang til kortere uddannelser og kurser, bliver ledige, der står med en ny uddannelse, ofte parkeret i offentlige løntilskudsjob uden udsigt til en ansættelse. Det er jobcentrene, der vælger redskaberne til at få ledige i job, men centrenes afgørelse sker ofte på baggrund af økonomiske overvejelser, som slet ikke gavner den enkelte ledige, mener FTF.
Frem for at give de nyuddannede ledige lidt ekstra uddannelse eller et kursus, der kan hjælpe dem til at få job, sendes de i løntilskud. Det er nemlig gratis for jobcentre og de såkaldte andre aktører, der behandler lediges sager. Til sammenligning koster et kursus eller en kort uddannelse op mod 3.500 kr. om ugen.
Prioriteringen af løntilskud sker på trods af, at flere undersøgelser viser, at netop løntilskudsjob ikke er den korteste vej til et job. Og på trods af, at en kort uddannelse kunne give de ledige et sikkert job. På den måde er jobcentrene med til at holde folk i offentlig forsørgelse og holde de pågældende arbejdsløse i længere tid end nødvendigt, mener FTF.
Mathias blev nægtet uddannelse
Mathias Refnov er uddannet bygningskonstruktør fra 2010. Han oplevede, at få nej til at tage en seks uger kort AMU-uddannelse til kloakmester, mens han gik ledig – også selvom uddannelsen ville sikre ham et job.
"Jeg fik afslag på at få uddannelsen, fordi jobcenter og anden aktør mente, jeg skulle blive i løntilskud frem for at tage uddannelsen. På det tidspunkt havde jeg været i det samme offentlige løntilskudsjob i flere måneder. Og med ansættelsesstop på arbejdspladsen, var udsigten til ansættelse minimal", siger Mathias Refnov.
Han forstår derfor ikke, hvorfor løntilskud var den eneste mulige løsning ifølge hans sagsbehandlere.
Rod i papirerne
Mathias Refnovs sag er blot et eksempel, der viser, at jobcentrene kæmper med at behandle sager for mindre faggrupper, og at de har en begrænset viden om behov og muligheder på de enkelte delarbejdsmarkeder.
For det første blev hans sag givet videre til en anden aktør, der normalt behandler sager for ledige med en længere videregående uddannelse. Men uddannelsen tilbygningskonstruktør er i midlertidig en mellemlang videregående uddannelser. Sammenblandingen af de ledige stiller derfor krav til sagsbehandlerne om, at de kender den specifikke situation på arbejdsmarkedet for mange typer faggrupper.
For det andet afviste sagsbehandleren hos anden aktør at give Mathias uddannelsen til kloakmester med henvisning til arbejdsmarkedsbalancen. Men det viste sig at være en fejl. Arbejdsmarkedsbalancen er en generel opgørelse over udbud og efterspørgsel på arbejdskraft, der næsten udelukkende beregnes på baggrund af arbejdsgivernes indberetninger.
Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen er det meningen, at balancen skal bruges som en rettesnor, ikke en endeligt facitliste, som tilfældet var i Mathias Refnovs sag.
"For en sikkerheds skyld undersøgte jeg selv, hvilke tal arbejdsmarkedsbalancen opgav. Det viste sig, at afslaget var begrundet i en løgn. Jobcenter og anden aktør havde ikke kigget ordentligt på statistikkerne, som de henviste til. De viste, at der var masser af job til kloakmestre. Det var desuden lige efter skybruddet, så hvis sagsbehandlerne havde kigget ud af vinduet og brugt deres sunde fornuft, ville de vide, at der var job i branchen", fortæller Mathias Refnov.
Efter afslaget ringede Mathias Refnov til formanden i kloakmesterforeningen og fik at vide, at der var masser af job som kloakmester. Han kontaktede også teknologisk institut, som uddanner kloakmestre. De meddelte, at alle deres uddannede kloakmestre fik arbejde. Mathias havde samtidig fået tilbudt job i en virksomhed, hvis han fik uddannelsen. Alt det skrev han ned i en klage til jobcentret og anden aktør, der behandlede hans sag.
De vedholdt afgørelsen, med henvisning til, at han havde bedre af at få erfaring gennem et løntilskudsjob som bygningskonstruktør. Desuden opfordrede de til, at han beviste, at han havde fået tilbudt et job, ved at aflevere en kontrakt fra den kommende arbejdsgiver.
Jobcenter: Nyuddannede skal ikke uddannes
På Jobcenter Faxe, der var med til at behandle Mathias Refnovs sag, vil man ikke udtale sig om det konkrete tilfælde. Men generelt har Jobcenterchef Vibeke Dyhr følgende at sige til sagen:
"Som jobcenter gør vi, hvad der er muligt, indenfor lovgivningen rammer, men forsøger at disponere pengene bedst muligt. Generelt går vi ind og vurderer den enkelte sag: Hvis vi taler uddannelser, er det oftest til ufaglærte. Erfaringen er, at løntilskud virker bedst for nyuddannede. Det hjælper nødvendigvis ikke med mere uddannelse. Det er arbejdsmarkedserfaring, der virker", siger hun med henvisning til konklusioner og tal fra Beskæftigelsesregionen.
"Vi kan ikke gøre så meget ved den enkelte persons opfattelse af et sagsforløb, men generelt synes jeg, ledige får god vejledning inden for deres branche" uddyber Vibeke Dyhr.
Jobcentrene magter ikke opgaven
Den påstand køber hverken Konstruktørforeningen eller hovedorganisationen, FTF. Forløbet et eksempel ud af flere på, at sagsbehandlingen i de kommunale jobcentre handler mere om kassetækning, end den enkelte lediges bedste, mener FTF.
Når jobcentret siger, at uddannede har bedst af erfaring og uuddannede af uddannelse, er det endnu et tegn på, at jobcentret ikke tager hensyn til den enkeltes muligheder og arbejdsmarkedets behov. Der er altså tale om en direkte mistolkning af arbejdsmarkedsloven.
"At nægte relevant faglig og jobrettet opkvalificering er direkte kontraproduktivt. Uddannede kan også have behov for hjælp til sporskifte, og her er omskoling et fortræffeligt redskab. Sagen vidner om, at jobcentret ikke aner, hvordan jobsituationen eller arbejdsmarkedet er for uddannede, mindre faggrupper. De magter altså ikke at varetage beskæftigelsesindsatsen for de arbejdsmarkedsparate", siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.
Formanden for Konstruktørforeningen, Gert Johansen er enig med hovedorganisationen.
"Den viden, jobcentrene har om ledige med en uddannelse, er for unuanceret. Det resulterer i, at sagsbehandlerne kun tør træffe rutineprægede beslutninger. Mathias er heldigvis en af de stærke ledige. Han har skaffet sig et job. Men det er på trods af systemet og ikke ved hjælp af det", siger Gert Johansen.
Den utilstrækkelige hjælp fra jobcentrene får nu Konstruktørforeningen til at gå uden om jobcentrene for at finde trainee-stillinger til bygningskonstruktørerne.