Danskerne vil opleve velfærdsforringelser, hvis regeringen får flertal for kun at øge det offentlige forbrug med 0,5 pct. om året frem til 2025. Det fastslår to økonomiprofessorer og tidligere overvismænd.
Gode kolleger, fællesskab, sikkerhed, godt arbejdsmiljø og selvfølgelig en god, fair løn. Det er vigtigt for de mange unge, som fagligt aktive fra LO- og FTF-organisationer talte med på Ungdommens Folkemøde 2016.
Ny teknologi buldrer ind over arbejdsmarkedet med en hidtil uset hastighed. Fagbevægelsen må mere aktivt på banen i kampen for at ruste medlemmerne til nye krav. Det var et centralt budskab på LO’s og FTF’s tredje debatmøde om en fælles uddannelsespolitik.
Direktøren får et langt større rådighedsbeløb ud af regeringens forslag til jobreform end kasseassistenten. I kroner og øre får direktøren cirka 10 gange mere end kasseassistenten. Men også procentmæssigt får direktøren mere, nemlig 4,5 procent, mens kasseassistenten kun får 1,8 pct.
Parterne på det offentlige arbejdsmarked har 31. august indgået aftale om antallet af praktikpladser på uddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent samt pædagogisk assistent i 2017 og
Beskæftigelsen steg med over 14.600 personer i 2. kvartal ? fordelt på 15.000 nye job i den private sektor og 500 færre i den offentlige sektor. Det seneste år er arbejdsløsheden faldet med 11.000 trods en lille stigning på 700 i juli. ?Fremgang at spore i dansk økonomi?, siger Mette Hørdum
Danskerne er på vej til at få den suverænt højeste pensionsalder i EU ? og det er uden at medregne regeringens nye forslag om yderligere forhøjelse af pensionsalderen. En dansk mand vil i 2040 få seks år færre som pensionist end en mandlig pensionist fra Luxembourg.
Regeringen foreslår i sin 2025-plan en karensperiode uden dagpenge til alle ledige nyuddannede, også dem, der er medlem af en a-kasse. Stik imod både Dagpengekommissionens anbefalinger og det tidligere dagpengeforlig - og helt uforståeligt, mener FTF
Regeringens 2025-plan rammer helt skævt, mener FTF: Velfærdsbesparelser, skattelettelser, SU-nedskæringer og senere pensionsalder rammer børn, unge og ældre. Offentlig vækst på 0,5 procent rækker ikke til de kommende års flere ældre og flygtninge.
Lavere SU vil betyde, at færre fra uddannelsesfremmede hjem vil få en videregående uddannelse. Det kan koste samfundet tre mia. kr. årligt. Det viser en gennemgang af nyere forskning på området, som FTF har foretaget.