Teknologi for mennesker

Teknologien skal være til for mennesker og ikke omvendt. FTF's digitaliseringspolitik
har fokus på bl.a. kompetencer og kvalifikationer, krav til ny teknologiudvikling
og -implementering, flexicurity som forudsætning og offentlig-privat
samarbejde.

Et lille løft i kommunernes økonomi – men det demografiske behov er større

Regeringen og KL har med aftalen om økonomien for 2017 givet et lille løft til velfærden. Men det demografiske pres er stort, så kommunerne har stadig stram økonomi. Dertil kommer at anlægsrammen reduceres. FTF peger også på, at løftet er langt fra til at dække det serviceefterslæb, som kommunerne har efter mange års personalereduktioner.

2025-plan giver skattelettelser betalt af velfærd

Regeringen har fremlagt en ny 2025-plan, der skal skabe et ekstra råderum på 15 mia. kr. Råderummet skabes ved nedskæringer på velfærden og en række ikke særligt konkrete reformer. Provenuet bruges hovedsageligt på skattelettelser. FTF siger nej til skattelettelser, der betales med velfærden.

DØR: Dansk økonomi har det godt

De økonomiskes vismænd stiller en sund diagnose for dansk økonomi – med plads til at regeringen dropper sine velfærdsbesparelser, mener FTF. Læs FTF’s kommentarer til den nye rapport fra Det Økonomiske Råd

Ny rapport: Digitalisering i FTFs medlemsorganisationer – Muligheder og konsekvenser

I slutningen af 2016 afholdt FTF et møde med medlemsorganisationerne som afsæt for et udviklingsprojekt, som skal tegne retningen for, hvordan FTF og dets medlemsorganisationer kan forme udviklingen og tegne en vision for digitaliseringen i det danske samfund. Som indspil til en fremadrettet digitaliseringsstrategi har FTF haft behov for at få en dybere indsigt i, hvordan og i hvilket omfang digitaliseringen hidtil har været dagsordensat af FTF’s medlemsorganisationer repræsenteret ved FTF’s forretningsudvalg.

FTF: 11 forslag til bedre vilkår for et længere arbejdsliv

Rammerne på arbejdsmarkedet og lovgivningen skal forbedres, så seniorer kan blive flere år i job. FTF foreslår ny lovgivning om beskatning, arbejdsmiljø, beskæftigelsesindsats, seniorfleksjobs, seniorførtidspension og sygedagpenge for at fastholde seniorerne i job.

Regeringen vil spare på offentligt forbrug for at give skattelettelser

Det nye konvergensprogram for Danmark viser en dansk økonomi i positiv udvikling. Frem til 2020 er der et råderum på 11,5 mia. kr., hvoraf regeringen vil bruge 4,5 mia. kr. (svarende til 0,3 pct. s vækst) på offentligt forbrug, resten til skatte-lettelser og andet. FTF mener, at der er behov for – og EU levner plads til – et øget offentligt forbrug, så udgiftspresset alene på grund af den demografiske udvikling, kan imødekommes.

Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser

Regeringen har offentliggjort sit udspil til nyt bevillingssystem. Det indebærer et grundtilskud på 2o pct., kvalitets- og resultatbetingede tilskud på 10 pct. og de resterende 70 pct. af bevillingerne til grunduddannelse fordeles fortsat på baggrund af studieaktivitet. For erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser reduceres antallet af taxameter-takster fra 49 til 10. Der indføres et særligt tilskud til decentrale uddannelsesudbud. Reformen er udgiftsneutral, og der tilføres kun ressourcer til en overgangsordning.