Regeringen har nu efter et længere forberedelsesarbejde offentliggjort sit udspil til et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser, som skal træde i kraft i 2019.

Reformen er udgiftsneutral. Dog vil der blive tilført ekstra ressourcer som gør, at ingen institution kommer til at miste mere end 1 pct. af tilskuddet i 2019. Institutioner, som mister mere end 1 pct. ved overgangen til den ny ordning i 2019, får et særligt tillæg som en overgangsordning, der udfases over en 3-årig periode.

Der indkaldes til politiske drøftelser om udspillet i den kommende uge.

Hovedindholdet i reformen

Modellen består af tre hovedelementer:
Et grundtilskud på 20 pct., som er fast i en 4-årig periode. Tilskuddet fastsættes på grundlag af bevillingen i 2017.
Endvidere ydes et særligt tilskud på 1 mio. kr. årligt pr. decentralt udbud. Det vil sige udbud uden for de 4 store byer (København, Odense, Århus og Ålborg) og uden for den by, hvor hovedcampus for institutionen ligger. En institution kan højst få tilskud for 5 decentrale udbud. Ministeriet har beregnet, at i alt 18 institutioner vil få 44 mio. kr. årligt i decentralt tilskud.
I 2023 genfastsættes grundtilskuddet. Genfastsættelsen sker bl.a. på baggrund af en samlet kvalitetsvurdering, fremadrettede prioriteringer og opfølgning på de strategiske rammekontrakter.

Et aktivitetsbestemt tilskud på 70 pct. De mere end 40 takster, som i dag findes på EA og PH, reduceres til 10 takster. De laveste hæves, og de højeste sænkes. Der tilføres ikke ekstra ressourcer til dette. Alle takster reduceres forholdsmæssigt som følge af grundtilskud og kvalitets/præstationstilskud.

Et kvalitets/resultattilskud på 10 pct. Tilskuddet er fordelt på to del-elementer:

  •         5 pct. fordeles i forhold til færdiggørelse. Her ydes det fulde tilskud til institutioner, hvis dimittenderne i gennemsnit færdiggør deres uddannelse inden for 3 måneder ud over normeret studietid. Ved studietidsforlængelse ud over 3 mdr. i snit reduceres tilskuddet forholdsmæssigt.
  •         5 pct. fordeles i forhold til beskæftigelse. Vurdering af dimittendernes beskæftigelse sker i perioden 12-23 måneder efter dimission som gennemsnit. Hvis institutionens dimittender er i beskæftigelse svarende til den gennemsnitlige beskæftigelse for hele arbejdsstyrken fratrukket en usikkerhedsfaktor, som bl.a. skal afspejle større konjunkturfølsomhed blandt nyuddannede. Tilskuddet aftrappes gradvis ved beskæftigelsesgrader under måltallet.

Kvalitets- og resultattilskud, der ikke udbetales til institutionerne, går til en pulje, hvorfra det fordeles inden for sektoren til kvalitetsudvikling. De nærmere kriterier er ikke fastsat endnu. Universiteterne betragtes som en sektor for sig selv, erhvervsakademier og professionshøjskoler som en samlet sektor.

Andre tilskud
Eksisterende faste tilskud til fx særlige bygningsforhold, konkrete driftsmæssige tilskud mv. videreføres, mens øvrige faste tilskud og reguleringer nedlægges og udmøntes i det nye bevillingssystem.
Praktik- og internationaliseringstilskud videreføres, internationaliseringstilskuddet dog i en harmoniseret form, som er ens for alle videregående uddannelsesinstitutioner.
Tilskud til forskning og udvikling og tilskud til efter- og videreuddannelse berøres ikke af reformen, som kun omfatter finansieringen af de videregående grunduddannelser.

Udspillet kan i sin helhed læses her: FTF vurdering

Det er positivt, at der er fundet penge til at sikre, at den enkelte institution i 2019 ikke mister mere end 1 pct. i tilskud ved overgangen til den ny bevillingsmodel. Det ligger dog ikke klart, hvordan modellen over tid vil påvirke de enkelte institutioners økonomi, og hvilken omfordeling den kan give anledning til.

Det er her værd at være opmærksom på, at uddannelsesinstitutionerne i forvejen slås med konsekvenserne af 2-procents besparelserne. Derfor er det ikke mindst vigtigt, at den ny bevillingsmodel ikke tager penge fra den enkelte institution, og at der bliver en høj grad af forudsigelighed i de økonomiske betingelser fremadrettet.

Det er positivt, at regeringen spiller ud med en bevillingsmodel, hvor der ikke er lagt nye standardiserede kvalitetsparametre ind, ud over beskæftigelsen for de nyuddannede. Det er i orden at stille krav om kvalitet, men det er ikke muligt at sætte kvalitet på en formel, som egner sig til fordeling af tilskud generelt. Det ville også være uhensigtsmæssigt at tage penge fra institutioner, som har problemer med kvaliteten.

Det ligger endnu ikke fast, hvilke kriterier der skal gælde for tilskud fra kvalitetspuljen, som består af ikke-udbetalte kvalitets- og resultattilskud.

Det er ikke i orden, at en så omfattende bevillingsreform indebærer, at uddannelser, som har et utilstrækkeligt taxametertilskud, nu får en genopretning, som betales af andre, højere uddannelsestaxametre. De penge burde være tilført sektoren som ekstra bevillinger. Med omprioriteringsbidragene har uddannelserne jo netop bidraget til, at der er penge til at prioritere de underfinansierede uddannelser.