Den økonomiske ramme
Regeringen og KL har indgået aftale om næste års økonomiske ramme for den kommunale økonomi. Den indeholder et løft af servicerammen på 800 mio. kr., men i den sammenhæng skal ses, at den som følge af aftalen sidste år løbende skal ske en reduktion af servicerammen på 500 mio. kr. som led i Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet, så det samlede løft bliver på 300 mio. kr. Moderniserings og effektiviseringsprogrammet skal frigøre 1 mia. kr. årligt, hvoraf 500 mio. kr. anvendes af staten til kernevelfærd bredt i den offentlige sektor. Derudover skal Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet frigøre 500 mio. kr. til kommunernes eget brug til kernevelfærd.
Anlægsrammen bliver på 17 mia. kr., hvilket er på niveau med sidste års aftale. For næste år er der dertil aftalt, at overholdes anlægsrammen ikke vil bloktilskuddet blive reduceret med 1 mia. kr. Det er tilsvarende det betingede bloktilskud på driftsområdet, som indgår i budgetloven, og hvor bloktilskuddet reduceres med 3 mia. kr., hvis aftales niveau for driftsudgifter ikke overholdes i kommunernes budgetter samlet set.
Af aftalen mellem regeringen og KL fremgår også, at kommunerne skal arbejde på samlet at sænke skatterne for 250 mio. kr. Det skal ske ved, at der afsættes 450 mio. kr. til tilskud til skattelettelser, mens der samtidig gives lov til for nogle kommuner at hæve skatten for 200 mio. kr.
Det ekstraordinære finansieringstilskud, som har været en del af aftalerne mellem KL og regeringen i 5 år, indgår i aftalen med samlet 3,5 mia. kr., hvoraf 2 mia. kr. fordeles på baggrund af ”grundlæggende økonomiske vilkår”. De resterende 1,5 mia. kr. fordeles mellem kommunerne efter normale fordelingskriterier.
Med aftalen afsættes 250 mio. kr. til investeringer med effektiviseringspotentiale og en lånepulje til større strukturelle investeringer på borgernære områder.
FTF vurdering 
Aftalen ser mere positiv ud end forventet, men det skal formentlig tages med i betragtning, at der i november 2017 skal afholdes kommunalvalg. De ekstra midler der er tilført servicerammen rækker ikke til at dække det serviceefterslæb, som kommunerne har efter mange års stram økonomistyring. Det har ført til personalereduktioner, således at der siden 2010 er blevet ca. 36.400 færre ansatte i kommunerne, viser en opgørelse fra FTF på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.
Det er sket i en periode, hvor antallet af borgere, med behov for kommunale velfærdsydelser er steget. Det er en udvikling, der fortsætter fremover. Ifølge beregninger fra Finansministeriet vil demografien alene til næste år svare til øgede udgifter for 1,3 mia. kr. FTF mener, at der er behov for flere midler til velfærden, hvis der også skal være mulighed for kvalitetsudvikling.
Det er positivt, at der med den nye aftale afsættes 17 mia. kr. til anlægsinvesteringer, hvilket er mere end finansministeren havde lagt op til. 
FTF glæder sig også over, at der afsættes en ny lånepulje på i alt 250 mio. kr., der er målrettet investeringer med et effektiviseringspotentiale, og som på sigt kan give kommunerne økonomisk råderum til kvalitetsforbedringer i kommunerne, og at kommunerne nu kan låne til sociale investeringer, som mange kommuner ellers ikke ville have råd til med de stramme økonomiske rammer.
Forberedende grunduddannelse 
Regeringen og KL er enige om, at kommunerne skal have et større ansvar for unge i forberedende tilbud, og at kommunerne skal kompenseres økonomisk. Finansieringsudvalget skal foretage en vurdering af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser. 
Dette ligger i forlængelse af regeringens udspil til en reform af de forberedende tilbud, hvor der lægges op til at kommunerne skal have ansvaret for de institutioner, der skal udbyde den nye forberedende grunduddannelse. Dette ansvar gælder også finansieringen.
FTF vurdering 
FTF bakker op om regeringens udspil til en reform af de forberedende tilbud, men støtter ikke den foreslåede finansieringsmodel. Udspillet forkaster anbefalingerne fra regeringens egen ekspertgruppe for bedre veje til en ungdomsuddannelse om en statsligt forankret uddannelse med selvejende institutioner. Kommunalt forankrede institutioner, vil betyde, at prioriteringen af de udsatte unges uddannelse vil blive meget forskelligartet. Kommuner med økonomiske udfordringer er typisk også dem, som har den største del af unge med behov for den forberedende grunduddannelse. Det betyder, at de som har de største behov er i risiko for, at få det ringeste tilbud. 
I stedet foreslår FTF – på linje med ekspertgruppen – en statsligt forankret uddannelse med selvejende institutioner. Dette vil sikre en ensartet finansiering og kvalitetssikring i alle dele af landet.
Offentlig styring 
KL og regeringen er enige om en gennemgang af styring og dokumentation på ældre- og dagtilbudsområdet for at sikre, at dokumentation og registreringer skal være styringsrelevante og målorienterede. Derudover vil regeringen drøfte en national målsætning for afbureaukratisering med kommuner og regioner frem mod starten af 2018.
FTF vurdering  
Der har været alt for meget fokus på processtyring og økonomi. Der skal naturligvis være styr på økonomien, men at sikre mere kvalitet for borgerne, er det nødvendigt at inddrage og have tillid til ledere og medarbejderes faglighed. Det er positivt, at aftaleparterne er blevet enige om en gennemgang af styring og dokumentation, men stærkt beklageligt og kritisabelt hvis medarbejderne og lederne ikke inddrages. 
Fællesoffentligt indkøb 
Regeringen er sammen med KL og Danske Regioner enige om, at indkøbet kan tilrettelægges bedre og mere effektivt på tværs af den offentlige sektor. Regeringen, KL og Danske Regioner vil frem mod økonomiaftalen for 2019 arbejde for, at Danske Regioner kan indtræde som medejer af SKI A/S. Parterne er endvidere enige om at opstille en national målsætning for offentlige indkøb frem mod 2018 som en del af det indkøbsstrategiske samarbejde.
FTF vurdering 
Det er positivt, at aftaleparterne er blevet enige om bedre koordinering af indkøbene. FTF har foreslået oprettelsen af en national OPS-enhed, der bl.a. skal koordinere indkøb på tværs af landet. Det virker dog som om, at det først og fremmest er fokus på umiddelbare besparelser, der er formålet med samtænkningen. FTF så gerne, at også offentlig privat innovation fyldte mere i oplægget. 
Udfordringsret 
For yderligere at styrke arbejdet med regelforenklinger og effektiviseringer er regeringen og KL enige om at genindføre en udfordringsret, hvor kommunale medarbejdere og private leverandører til kommunerne får mulighed for at udfordre de statslige og lokale regler. Udfordringsretten omfatter også forslag, der kræver lovændringer.
FTF vurdering  
Det er meget positivt og glædeligt, at FTF’s forslag om at medarbejdere får mulighed for at udfordre unødvendige og uforklarlige regler bliver indført. FTF har længe påpeget, at regler som udfordres og ikke kan forsvares, skal kunne fjernes.
Sociale investeringsprogrammer 
Erfaringer fra udlandet viser, at offentligt-private samarbejder om sociale investeringsprogrammer kan medvirke til at forebygge problemer hos bestemte borgergrupper igennem tidlige og forebyggende indsatser. Som led i sammenhængsreformen er parterne enige om, at undersøge mulighederne for at igangsætte forsøg med sociale investeringsprogrammer på udvalgte områder.
FTF vurdering 
FTF ser positivt på ideen om, at se på sociale investeringsprogrammer, hvor der laves en forebyggende indsats, som efterfølgende giver besparelser. FTF er dog kritiske over at inddrage private virksomheder i denne sammenhæng, da erfaringerne ofte er, at private virksomheder, vil satse på initiativer med ’lavt hængende frugter’, hvor det offentlige lige så godt selv kunne iværksætte initiativet.  
Digitalisering og innovation 
Som led i sammenhængsreformen er regeringen, KL og Danske Regioner enige om, at veldokumenterede digitale velfærdsløsninger skal udbredes hurtigt og effektivt. Som led heri gennemføres et serviceeftersyn, der med afsæt i hidtidige erfaringer skal identificere, hvordan arbejdet med digitale velfærdsløsninger kan styrkes.
Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om, at arbejdet med data- og informationssikkerhed skal prioriteres højt og skal styrkes yderligere med henblik på at sikre fortrolighed – og dermed tryghed – om personfølsomme oplysninger og et højt sikkerhedsniveau i den digitale infrastruktur, herunder cybersikkerhed. Regeringen, KL og Danske Regioner vil derfor sammen gennemføre en analyse af, hvordan deling af data i den offentlige sektor sker mere sikkert og effektivt, herunder vurdere anvendelse af nye teknologier hertil.
Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at formulere en ny strategi for Center for Offentlig Innovations funktion og arbejde. Danske Regioner indtræder i centeret på lige fod med de øvrige parter.
FTF vurdering 
For FTF er det afgørende, at digitalisering udvikles i dialog mellem politikerne, ledere og medarbejdere, og at der findes fælles løsninger, der anerkendes af alle parter. Vi har i Danmark gode traditioner for at store samfundsmæssige udfordringer løses i et konstruktivt samarbejde. 
FTF mener, at det er meget positivt, at aftaleparterne har fokus på at styrke brugen og udbredelsen af digitale velfærdsløsninger. Skal Danmark fortsat være et verdensførende digitalt samfund, er det afgørende at den offentlige sektor går foran med innovative udbud, og FTF foreslår dertil, at der udvælges områder til radikale eksperimenter. 
For FTF er det vigtigt, at ny teknologi udvikles med fokus på det enkelte individs kontrol over data om dem selv. ”Privacy by design” og borgerens kontrol over de data, som indsamles, er afgørende.
IT-sikkerhed bliver et vigtigere og vigtigere tema. Hvis Danmark skal være en førende IT-nation, så er høj IT-sikkerhed en forudsætning. 
FTF finder det positivt, at Danske Regioner igen er en del af Center for Offentlig Innovation, det er helt afgørende for, at centret kan arbejde med innovation på tværs af den offentlige sektor.