Treparter

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den 22. december 2020 en trepartsaftale om nye mål for arbejdsmiljøet i Danmark, som gælder til 2030.

Målene skal fremme et mere sikkert og sundt arbejdsmiljø, og at centrale aktører på arbejdsmiljøområdet trækker i samme retning.

Der er konkret aftalt fire nye nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen:

• Stærk sikkerhedskultur på arbejdspladser – færre skal udsættes for arbejdsulykker
• Sikkert og sundt arbejde med kemi – færre skal udsættes for farlig kemi på arbejdspladsen
• Sikkert og sundt ergonomisk arbejdsmiljø – færre skal udsættes for væsentlige fysiske belastninger
• Sikkert og sundt psykisk arbejdsmiljø – færre skal udsættes for væsentlige psykiske belastninger

Aftalen skal omsættes til egentlige måltal i udvalgte brancher, da udfordringerne kan være forskellige alt afhængig af branche.

Regeringen har sammen med seniorpensionsforligskredsen afsat 95 mio. kr. til Branchefællesskaberne for arbejdsmiljø, som skal understøtte, at Danmark når de nationale arbejdsmiljømål.

Parterne er enige om inden udgangen af 2024 at gennemføre en evaluering af de nationale arbejdsmiljømål. Aftalen sætter desuden et ambitiøst forskningsspor i gang for at opnå bedre viden, der på sigt kan indgå i målene. Arbejdet indgår i udmøntningen af den nye nationale forskningsstrategi for arbejdsmiljø.

Trepartsaftalen er en udløber af Aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet fra april 2019, hvor det fremgår, at arbejdsmarkedets parter skal tage større ansvar for arbejdsmiljøindsatsen ved at tage del i at fastsætte og følge op på målene for arbejdsmiljøet.

Det fremgår desuden af aftalen, at arbejdsmiljøforligskredsen skal godkende trepartsaftalen om nye arbejdsmiljømål. Beskæftigelsesministeren indkalder til en drøftelse om det først i 2021.

Læs mere om alle trepartsaftalerne i 2020 og 2021 her/på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den 21. december 2020 en aftale om at udvide og forbedre integrationsgrunduddannelsen (igu), som skal hjælpe flygtninge ind på arbejdsmarkedet.

Parterne er blevet enige om følgende:

• Ordningen vil fremover omfatte flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der har været i Danmark i op til ti år. Indtil nu har ordningen kun omfattet dem, der har været i landet i op til fem år. Det er forventningen, at dette vil øge målgruppen, som pr. 31. december 2019 udgjorde omkring 8.500 personer, til ca. 12.100 personer.
• Omfanget af uddannelse i et igu-forløb skal stige med tre uger til i alt 23 uger.
• Der afsættes 1,5 mio. kroner i 2021-2024 til at styrke den nuværende sprogmakker-ordning, hvor igu-ansatte kan få tilknyttet en sprogmakker i den virksomhed, de er ansat på.
• Kommunikationsindsatsen og samarbejdet på tværs af jobcentrene og uddannelsesinstitutionerne styrkes for at sikre, at der etableres og gennemføres relevante uddannelsesforløb for igu-ansatte.
• Regeringen skal i andet halvår af 2021 indkalde parterne til drøftelser om en forlængelse af ordningen, inden den udløber i juni 2022.

Ændringerne forventes at træde i kraft den 1. maj 2021.

Læs mere om alle trepartsaftalerne i 2020 og 2021 her/på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den 10. december 2020 en trepartsaftale om at genindføre lønkompensationsordningen som følge af indførsel af restriktioner.

Modellen er skruet sammen som den lokale lønkompensationsordning fra Nordjylland og lønkompensationsordningen fra foråret. Med tillægsaftalen til trepartsaftalen kan alle virksomheder i hele landet søge. 

Muligheden for lønkompensation løber henover juleferien, hvor der er flere fridage, og derfor indebærer aftalen, at virksomheder ikke vil modtage kompensation for tre dage, hvor en stor del af virksomhederne i forvejen vil være lukket ned.

Læs mere om alle trepartsaftalerne i 2020 og 2021 her/på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den 27. november 2020 en trepartsaftale om at forlænge arbejdsfordelingsordningen, så private virksomheder kan anvende den i alle 12 måneder i 2021 – uanset om de har benyttet ordningen i 2020.

Med ordningen kan virksomheder, som på grund af udbruddet af corona-virus fortsat er udfordret, benytte sig af arbejdsfordeling. Medarbejderne deler på den måde det arbejde, der er, og i den resterende tid uddanner de sig eller er hjemme på dagpenge.

Trepartsaftalen gør også ordningen mere fleksibel, så arbejdsmarkedets parter kan aftale, at virksomhederne på deres overenskomstområde får mulighed for at nedsætte arbejdstiden med helt op til 80 procent frem for de nuværende 50 procent.

Det bliver også muligt under visse betingelser at indkalde afløsere til pludseligt opstået medarbejde, hvilket især har været et ønske fra hotel- og restaurationsbranchen. Desuden bliver reglerne om ordningen mere enkle at administrere for a-kasserne.  

Medarbejdere i ordningen kan modtage en forhøjet dagpengesats og trækker ikke på deres to-årige dagpengeret, mens de er i ordningen.

Læs mere om alle trepartsaftalerne i 2020 og 2021 her/på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den 21. november 2020 en trepartsaftale, der skal mindske frafaldet på erhvervsuddannelserne og sikre flere faglærte.

Aftalen indebærer, at der afsættes 500 mio. kroner årligt fra 2021 til blandt andet nye lærepladsunderstøttende initiativer. Pengene kommer fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

En central del af aftalen er en ny ansvarsfordeling, der betyder, at erhvervsskolerne skal påtage sig et langt større ansvar for at finde lærepladser til de elever, som ikke selv finder en læreplads.

Dette skal ske med bistand fra arbejdsmarkedets parter gennem de faglige udvalg på de enkelte uddannelser. Der afsættes 141 mio. kroner i 2021 og 139 mio. kroner årligt fra 2022 og frem til det lærepladsunderstøttende arbejde.

Læs mere om alle trepartsaftalerne i 2020 og 2021 her/på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den 7. november 2020 en trepartsaftale, der har til hensigt at undgå afskedigelser af medarbejdere samt afhjælpe de berørte virksomheder i de syv nordjyske kommuner, der er berørt af nye, lokale restriktioner for at begrænse corona-smitten.

Med aftalen indføres en lokal lønkompensation, hvor virksomheder i Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Vesthimmerland, Thisted og Læsø Kommune får adgang til at søge om lønkompensation. Den lokale lønkompensation vil generelt basere sig på forudsætningerne for den tidligere lønkompensationsordning, men der vil ikke blive stillet krav om afholdelse af feriedage for medarbejdere.

Den lokale lønkompensationsordning vil udgøre 75 procent af de samlede lønudgifter for funktionærers løn månedligt og 90 procent af de samlede lønudgifter for ikke-funktionærers løn månedligt, dog maksimalt 30.000 kr. pr. omfattet ansat.

Med aftalen er parterne derudover enige om ekstraordinært at indføre en ny pendlingslønkompensationsordning, der giver virksomhederne mulighed for at få lønkompensation for netop de medarbejdere, som skal pendle fra en anden kommune og ikke kan arbejde hjemmefra.

Pendlingslønkompensationsordningen vil udgøre 75 procent af de samlede lønudgifter for funktionærers løn månedligt og 90 procent af de samlede lønudgifter for ikke-funktionærers løn månedligt, dog maksimalt 45.000 kr. pr. omfattet ansat.

Ordningerne gælder frem til den 3. december 2020.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den 10. september 2020 en trepartsaftale, der giver forældre til børn hjemsendt som følge af covid-19 mulighed for midlertidigt at modtage barselsdagpenge efter barselsloven, indtil barnet igen kan komme i institution eller i skole. Både lønmodtagere og selvstændige er omfattet af den midlertidige ordning.

Forældre skal opfylde barselslovens betingelser for ret til dagpenge, herunder beskæftigelseskravet. Det er en betingelse, at ingen af barnets forældre har mulighed for hjemmearbejde, og at de ikke har omsorgsdage og afspadsering, de kan bruge til pasning af deres børn. Hvis barnet er konstateret smittet med covid-19, skal forældrene desuden havde opbrugt barns første og anden sygedag.

Med aftalen er regeringen og arbejdsmarkedets parter samtidig enige om at opfordre til, at der på arbejdspladserne udvises stor fleksibilitet og forståelse, hvis der er en medarbejder, som kommer i den situation, hvor et barn er konstateret smittet eller er hjemsendt som nær kontakt.

Ordningen trådte i kraft den 29. september 2020, og gælder frem til den 31. december 2020.

Læs mere om alle trepartsaftalerne i 2020 og 2021 her/på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den 31. august 2020 en trepartsaftale, der skal hjælpe både medarbejdere og virksomheder i forbindelse med, at lønkompensation er udløbet.

Trepartsaftalen om en ny midlertidig arbejdsfordelingsordning skal gælde året ud og være med til at forebygge fyringer, efter udfasningen af lønkompensationsordningen.

De nye muligheder giver medarbejdere større tryghed, blandt andet med højere dagpenge, og er med til at holde hånden under de virksomheder, der fx er ramt på grund af nedgang i eksporten som følge af corona.

Med arbejdsfordeling kan man dele det arbejde, der er mellem medarbejderne i stedet for at afskedige ansatte. Mens man er hjemme, modtager man dagpenge. Som en del af aftalen vil den maksimale dagpengesats være forhøjet til 23.000 kroner pr. måned.

Det er godt 20 procent over den normale maksimale dagpengesats. Forhøjelsen finansieres primært af et arbejdsgiverbidrag. I perioder, hvor man er hjemme på arbejdsfordeling, vil man som følge af aftalen også kunne efteruddanne sig på dagpenge. Derudover vil ansatte i arbejdsfordeling ikke bruge af deres dagpengeret.

Læs mere om alle trepartsaftalerne i 2020 og 2021 her/på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den 5. juni 2020 en trepartsaftale om en gradvis udfasning af den midlertidige lønkompensationsordning.

Ordningen forlænges fra den 9. juli til og med den 29. august, hvor der i perioden stilles krav om afvikling af den tilbageværende ferie, dog maksimalt 15 feriedage. Herefter ophører ordningen endeligt.

Lønkompensationsordningen forlænges dog yderligere for lønmodtagere i virksomheder, som er fuldt lukket som følge af, at de ved bekendtgørelse har forbud mod at holde åbent.

For disse virksomheder ophører ordningen, når forbuddet ophæves.

Læs mere om alle trepartsaftalerne i 2020 og 2021 her/på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den 28. maj 2020 en aftale, der fordeler et overskydende beløb fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) på 5,4 milliarder kroner til virksomheder. Det skal bane vejen for flere lærepladser i en tid, hvor der oprettes markant færre lære- og elevpladser.

Med aftalen indføres en løntilskudsordning for private virksomheder, der har lærlinge eller vil ansætte lærlinge. Her får virksomhederne resten af året dækket 75 pct. af deres igangværende lærlinges løn. Derudover gives der løntilskud for så vidt angår nye aftaler på hhv. 45 pct. til korte aftaler og 90 pct. til ordinære uddannelsesaftaler. Løntilskudsordningen gælder fra 1. maj til 31. december 2020.

For at stimulere dansk økonomi og understøtte den fortsatte oprettelse af lærepladser er aftaleparterne enige om at yde et ekstraordinært tilskud på samlet set 1,4 mia. kr. til samtlige arbejdsgivere.

Alle arbejdsgivere på både det offentlige og private område får desuden forhøjet lønrefusion under skoleophold med 20 pct. i 2. halvår af 2020.

Læs mere om alle trepartsaftalerne i 2020 og 2021 her/på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter blev den 18. april 2020 enige om at forlænge den midlertidige lønkompensationsordning med en måned, så den gælder frem til og med 8. juli.

Lønkompensationsordningen bliver dertil justeret, så muligheden for at få lønkompensation til medarbejdere i fleksjob bliver ens, uanset om medarbejderen er på den gamle eller den nye fleksjobordning.

Virksomhederne skal genansøge om forlængelse for perioden fra 9. juni til 8. juli 2020 hos Erhvervsstyrelsen

Læs mere om alle trepartsaftalerne i 2020 og 2021 her/på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter blev den 30. marts 2020 enige om at forhøje støtten i den eksisterende lønkompensationsordning, som blev indgået 15. marts. Formålet er at sikre, at endnu flere virksomheder gør brug af ordningen, så endnu flere lønmodtagere kan beholde deres job.

Den styrkede ordning betyder, at det maksimale støtteniveau for både funktionærer og ikke-funktionærer hæves fra henholdsvis 23.000 og 26.000 til 30.000 kroner per måned per omfattet fuldtidsansat.

Den styrkede midlertidige kompensationsordning vil gælde fra 9. marts til 9. juni 2020. Virksomheder, der allerede har søgt om lønkompensation, er dermed også omfattet af det højere støtteniveau.

Læs mere om alle trepartsaftalerne i 2020 og 2021 her/på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den 24. marts 2020 aftale om lønkompensation der indbefatter vilkår for lærlinge og elever.

Med aftalen kan der gives et tilskud pr. lærling/elev til virksomheder, der pga. coronakrisen står overfor at varsle afskedigelser af mindst 30 pct. af deres medarbejdere eller mindst 50 medarbejdere således at virksomhederne kan fastholde deres lærlinge/elev. Tilskuddet er på 90 pct. af lønnen.

Det er en forudsætning, at lærlingen/eleven modtager sin normale løn. Dertil forudsættes det, at virksomhederne ikke kan få lønkompensation i de perioder, hvor eleven/lærlingen er på skole, idet virksomheden efter gældende regler får refusion fra AUB til dækning af lønudgifter under skoleophold.

Læs mere om alle trepartsaftalerne i 2020 og 2021 her/på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den 15. marts 2020 en trepartsaftale om en midlertidig lønkompensationsordning for lønmodtagere på det private arbejdsmarked. Aftalen er et stort bidrag til, at regeringen og arbejdsmarkedets parter i fællesskab sikrer, at COVID-19 i mindst muligt omfang rammer danskernes arbejde og levebrød.

Med aftalen sikrer regeringen og arbejdsmarkedets parter, at virksomheder, der oplever ordrenedgang og færre kunder som følge af COVID-19 og derfor ikke kan beskæftige deres medarbejdere, i tre måneder kan få delvis refusion for afholdte lønudgifter.

Virksomhederne forpligter sig til ikke at afskedige medarbejdere af økonomiske årsager i den periode, hvor de modtager kompensationen.

Den midlertidige kompensationsordning gælder fra 9. marts til 9. juni 2020.