Tidsregistreringen skal foretages uanset, hvor arbejdet udføres.

Transporttiden til og fra arbejde er i udgangspunktet ikke arbejdstid – og skal derfor heller ikke registreres. Men hvis en medarbejder arbejder på nye lokationer hver dag (fx besøger kunder) og kører i bil direkte hjemmefra og ud til en kunde, skal arbejdstiden registreres fra man kører hjemmefra.

Det samme gælder for transporttid fra sidste kunde og hjem til eget hjem. Hvis en medarbejder tager ud til nye lokationer hver dag, men møder ind på arbejdspladsen forinden og tager tilbage til arbejdspladsen som det sidste, skal tiden først registreres som arbejdstid fra man møder ind på arbejdspladsen.