Hvis arbejdsgiver ikke bemærker eller håndhæver den manglende tidsregistrering, sker der ikke noget, da tidsregistreringen ikke ses af andre end arbejdsgiveren.

Manglende tidsregistrering kan imidlertid betyde, at reglerne om maksimal arbejdstid overskrides, hvilket kan føre til et usundt arbejdsmiljø for medarbejderen.

Hvis medarbejder arbejder over den maksimale arbejdstid eller kommer i en situation, hvor medarbejder og arbejdsgiver ikke er enige om antallet af erlagte arbejdstimer, vil medarbejderen ikke kunne komme igennem med et krav om godtgørelse eller yderligere timebetaling.