Moderaternes forslag om at sænke aktieskatten vil i overvejende grad komme de allerrigeste danskere til gode. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som peger på en markant skæv fordeling af gevinsterne.

Ifølge analysen vil omkring 80 procent af skattelettelsen tilfalde den rigeste ene procent af befolkningen. Omvendt vil de nederste 90 procent af danskerne kun modtage en meget lille del af den samlede gevinst.

Forklaringen er, at aktieindkomster i høj grad er koncentreret blandt de mest velhavende. Derfor vil ændringer i beskatningen af aktier især påvirke toppen af indkomstfordelingen.

Øger ulighed og svækker omfordeling

Moderaterne foreslår at sænke den højeste aktieskat fra 42 til 40 procent. Men ifølge AE’s beregninger vil det have begrænset betydning for langt de fleste danskere – og til gengæld give store gevinster til en lille gruppe i toppen.

Læs også:

Ulighed

Danmark må vælge: Velfærd eller voksende formuer

Det betyder, at forslaget vil øge den økonomiske ulighed. Når skattelettelser i så høj grad koncentreres hos de rigeste, vokser afstanden mellem dem med store formuer og resten af befolkningen.

Samtidig peger analysen på, at en lavere aktieskat vil modvirke effekten af top-topskatten. Dermed risikerer en del af den øgede beskatning af de højeste indkomster reelt at blive udhulet.

Begrænset effekt – klar slagside

Et ofte fremført argument for lavere skat er, at det skal styrke incitamentet til at investere og arbejde. Men i dette tilfælde er der ifølge AE begrænset dokumentation for, at lavere aktieskat vil have nævneværdige positive effekter på arbejdsudbud eller økonomisk aktivitet.

Til gengæld er fordelingsvirkningen tydelig: Gevinsterne samler sig hos en meget lille og velhavende del af befolkningen.

Det rejser spørgsmål om prioriteringen i skattepolitikken – ikke mindst i en tid, hvor mange lønmodtagere oplever pres på økonomien.

Læs også: Skal Danmark ejes af de få eller af os alle?

Analysen peger samlet set på, at Moderaternes forslag er en dyr skattelettelse med en klar social slagside. Når næsten hele gevinsten går til toppen, bidrager det til at øge uligheden frem for at styrke den økonomiske balance.

Samtidig betyder lavere skatteindtægter, at der bliver færre midler til fælles investeringer i velfærd, uddannelse og andre centrale samfundsopgaver.