Blot en uge efter drabet på fire repræsentanter fra fagforeningen STRAGSAM i Hunduras, sker en ny tragedie for fagbevægelsen i Bangladesh.
Ifølge rapporter besøgte Shahidul Islam og andre repræsentanter fra Bangladesh Garment and Industrial Workers Federation (BGIWF) Prince Jacquard Sweaters-fabrikken i Gazipur for at håndtere en lønstridighed, som arbejderne havde bedt om hjælp til. Fabriksarbejderne havde over to måneders løn til gode.
Da BGIWF-repræsentanterne forlod fabrikken, blev de brutalt tæsket af en bande, og Shahidul Islam blev efterladt med dødelige kvæstelser.
ITUC’s fungerende generalsekretær, Luc Triangle, udtalte: “Dette er en forfærdelig begivenhed. Vi sender den internationale fagbevægelses solidaritet til Shahidul Islams familie og venner samt hans kolleger i BGIWF. Deres kamp er vores kamp, og vi fordømmer denne vold uden forbehold”, og fortsatte:
“Men dette er ikke det første mord på en fagforeningsorganisator i Bangladesh, og vi opfordrer regeringen til at opfylde sine forpligtelser i henhold til international ret for at beskytte retten til organisering.
Desuden opfordrer vi de globale brands, der køber produkter fra fabrikker i Bangladesh, til at udføre menneskerettighedsdiligence i deres forsyningskæder.
De store brands skal bruge deres indflydelse til at sikre respekt for menneskerettigheder og internationale arbejdsstandarder i lovgivning og praksis.
Havde besøgt Prince Jacquard Sweaters-fabrikken før
Ahmed Sharif, 35, en fagforeningsorganisator, der også blev såret under angrebet, fortalte The Guardian, at han og Islam havde besøgt Prince Jacquard Sweater-fabrikken flere gange inden angrebet, da arbejderne ikke fik deres løn.
Billedet er fra gade-protesterne kort tid efter meldingen om mordet på Shahidul Islam.
Der er ingen undskyldning for at drive forretning med nogen, der ikke respekterer grundlæggende rettigheder som retten til foreningsfrihed. De skal holde deres leverandører ansvarlige for at respektere arbejdstagernes rettigheder.”
I ITUC Global Rights Index for 2022 er Bangladesh et af de ti værste lande for arbejdstagere med en rating på 5 – ingen garanti for rettigheder. Indekset for 2023 vil blive offentliggjort fredag den 30. juli.
Protest midt om natten
Efter nyheden om Islam’s død spredte sig, samledes hundreder af arbejdere og fagforeningsaktivister midt om natten søndag på gaderne i Gazipur.
Organisationer for menneskerettigheder og arbejdsrettigheder i Bangladesh har fordømt mordet og krævet en grundig undersøgelse.
Islam var aktiv fagforeningsorganisator i 25 år og var præsident for BGIWF’s distriktskomité i Gazipur.
I sin tid i fagbevægelsen hjalp Islam tusindvis af arbejdere med at få udbetalt løn og godtgørelse for fratrædelse, som uretmæssigt var blevet nægtet af deres arbejdsgivere.
Shahidul Islam, 50, efterlader sig to sønner og sin kone, en tidligere tøjarbejder, der nu er hjemmegående husmor og gennemgår kemoterapi for kræft.
Kilde: ITUC