Gennem hele historien har fagbevægelsen kæmpet for sunde og gode arbejdspladser til lønmodtagerne. Lige fra det første udspil i 1872 om mindre ”røg, støj og møg” til sidste års udspil om en helhedsplan for en socialt retfærdig, grøn omstilling.

1. Maj 2021 Fagbevægelsens Hovedorganisation

”Fagbevægelsen har spillet en nøglerolle i de seneste århundreders omstillinger i Danmark – fra demokratiets indførsel til udvikling af velfærdsstaten. Og vi er klar til at gøre det igen. Nu gælder det den grønne omstilling,” siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Program

Selve dagen bliver fejret med en halv times politiske taler og fællessang på FH’s facebookside og hjemmesiden, fho.dk. Her kan du opleve taler af formand for FH, Lizette Risgaard, statsminister Mette Frederiksen, formand for SF, Pia Olsen Dyhr og politisk ordfører Mai Villadsen. Derudover kommer der en hilsen fra FH Ungdom.

Samtidig vil der hver dag i hele ugen op til 1. maj være digitale optakts-arrangementer, som spænder over alt fra en digital rundtur på Arbejdermuseet til debat om EU’s 2030-klimamål og fællessang på nettet.

Programmet opdateres løbende.

Lørdag 1. maj

Tid: kl. 10.00-10.30

Sted: www.fho.dk eller https://www.facebook.com/FHdanmark

Talere:

  • Lizette Risgaard, formand for FH
  • Mette Frederiksen, statsminister
  • Pia Olsen Dyhr, formand for SF
  • Mai Villadsen, politisk ordfører for Enhedslisten
  • Fagbevægelsens Ungdom

Rasmus Bjerg synger for til fællessang fra arbejdersangbogen.

Optaktsuge til 1. maj