Finn Thorgrimson var specialarbejder og formand for LO i nogle afgørende år fra 1987 til 1996. Jeg vil gerne kondolere til familien, og på egne og rigtig mange lønmodtageres vegne sige et stort tak for indsatsen.

I sin tid som formand i LO var Finn Thorgrimson det, jeg vælger at kalde de langsigtede resultaters mand.

I sit første formandsår indgik Finn Fælleserklæringen af 8. december 1987. Den er historisk og lagde grundstenen til den økonomiske lavinflationspolitik i de efterfølgende år og til et af verdens bedste og mest bæredygtige pensionssystemer gennem opstarten af arbejdsmarkedspensionerne.

Altså de ordninger, der i dag betyder, at danske lønmodtagere kan være økonomisk trygge, når de forlader arbejdsmarkedet. Det betyder, at vi i dag kan fokusere på, hvordan vi sikrer flere gode leveår og værdig tilbagetrækning for alle.

Finn Thorgrimson beviste, at trepartsinstitutionen kan levere langsigtede reformer af den slags, der er i balance og både styrker samfundets økonomi, virksomhedernes konkurrencekraft og lønmodtagernes forhold. Det er en vigtig arv, vi skal bære med videre.

Som menneske var han en stærk organisationsmand. Velforberedt og med styr på sin organisation. Han prioriterede organisationen og bevægelsen.

Vi i fagbevægelsen og alle andre, som værner om den danske arbejdsmarkedsmodel og velfærdssamfund, skylder Finn Thorgrimson stor tak. Hans bidrag til danske lønmodtagere, til fagbevægelsen og til trepartsinstitutionen har sikret hans navn i historiebøgerne.

Æret være hans minde.