I dag holdt jeg en tale om fagbevægelsens vigtige rolle internationalt i kampen mod de strømninger, vi for tiden er vidner til.
Talen holdt jeg på den internationale fagbevægelse; ITUC’s kongres, hvor der i disse dage deltager over 1000 delegerede fra Nord- og Sydamerika, Afrika, Asien, Oceanien, Europa samt flere repræsentanter fra den danske fagbevægelse.

Budskaberne vil jeg også gerne dele her på bloggen, og hvor det i øvrigt er relevant, og I kan derfor læse selve talen her:
 
Kære venner og kolleger
Jeg er så glad for at se jer alle her i dag. Ikke kun fordi vi er i København, men fordi det er et vigtigt signal, at vi er sammen her om afgørende dagsordner for verdens arbejdere og vores fælles bevægelse.
I en tid med dalende respekt for internationale institutioner og normer, i en tid med voksende populisme, racisme og alle former for ekstremisme; er sammenhold og fællesskab en forudsætning.
For os – i den danske fagbevægelse – går kampen mod social dumping hånd i hånd med kampen for lige behandling og bedre arbejdsvilkår for arbejdere i hele verden.
At vi er her i dag viser, at der er så meget, der forener os; så meget at det kan overvinde de få ting, der skiller os. Lad os bruge denne kongres til at slå fast, at vi har fælles interesser, og at vi arbejder fokuseret mod de samme mål. At vi er et stærkt fællesskab og verdens største fredsbevægelse, som Lizette Risgaard sagde i sin velkomst til kongressen. En arbejder fra en anden del af verden er en kollega – ikke en fjende.
Løsningen på krig, arbejdsløshed og elendighed er IKKE at lukke øjnene og vores grænser. Vi må insistere på, at løsningen på migrationsstrømmene er, at folk sikres anstændige leve- og arbejdsvilkår, hvor de bor. Det er derfor ikke tiden til at skære i udviklingsbistanden.
Det er tværtimod tiden til at insistere på, at vores regeringer og internationale organisationer øger og målretter deres hjælp, så bistanden bidrager til skabelsen af anstændige job, så folk har mulighed for at forsørge sig selv og deres familier.
Dette er en forudsætning for at kunne løse en del af de problemer, verden har så rigeligt af. FN og ikke mindst ILO, som til næste år bliver 100 år svækkes af populisme, angreb fra arbejdsgiverne og manglende opbakning fra regeringerne. Vi skal som fagbevægelse bekæmpe disse angreb og bakke op og styrke de internationale institutioner.
Den grådighed, som kommer til udtryk, ved at virksomheder og enkeltpersoner ikke bidrager til fællesskabet gennem skattebetaling, skal bekæmpes. Fremmedhad, racisme og ekstremisme, skal bekæmpes med klar tale og konkret handling.
Fagbevægelsen er en helt afgørende spiller på denne bane: Trepartsdialog, fokuseret handling og et rungende JA til solidaritet på tværs af grænser er vores afgørende redskaber. Tak for ordet.