I dag har undervisningsminister Merete Riisager præsenteret regeringens erhvervsuddannelsesudspil, som skal styrke erhvervsuddannelserne (EUD). Regeringen foreslår en række nye initiativer bl.a. mere praksisretning i folkeskolen, efteruddannelse af lærerne og mulighed for at flere kan tage et længere grundforløb.

Regeringen vil med udspillet bruge ca. 500 mio. om året over fire år på erhvervsuddannelserne. Det kommer samtidig med, at regeringen vil spare 2,4 milliarder kroner på hele uddannelsesområdet alene i 2019 som følge af det såkaldte omprioriteringsbidrag. På erhvervsuddannelserne alene bliver det til ca. 600 mio. kr. i 2019.  

Den lille indsprøjtning til EUD kommer således ovenpå flere års besparelser på uddannelsesområdet i form af omprioriteringsbidraget, der fjerner to procent årligt fra budgetterne.

”Der er mange gode initiativer i udspillet, og den økonomiske styrkelse er virkelig nødvendig. Men hvis regeringen fortsætter med at spare løs på erhvervsuddannelserne, er vi jo lige vidt. Det betyder, at skolerne skal fyre endnu flere lærere, end de allerede har gjort. Det stopper først, når regeringen indser, at det ikke giver mening at spare på de uddannelser, som vi alle sammen gerne vil have de unge til at vælge. Vi skal af med omprioriteringsbidraget, hvis flere skal søge erhvervsuddannelserne”, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte, bl.a. lærere, pædagoger, sygeplejersker.

Vil spare milliarder på uddannelse
Regeringen har siden 2016 hvert år sparet yderligere to procent af uddannelsernes økonomi, hvilket regeringen ønsker at fortsatte med frem til 2021. Dermed vil ca. 12 procent af uddannelsernes økonomi være sparet væk i 2021, hvis det får lov at fortsætte. Erhvervsuddannelserne blev friholdt i 2016, fik en kvalitetspulje i 2017 og 2018, der delvis fritog dem fra besparelserne.

Hvis man ser på hele uddannelsesområdet vil regeringen suge hele 2,4 mia. kr. ud alene i 2019. Året efter i 2020 vil regeringen spare 3,6 mia. kr. på uddannelsesområdet.

”Regeringen tager milliarder af kroner med en slamsuger fra hele uddannelsesområdet og tilfører nu lidt med en pipette til erhvervsuddannelserne, der fortsat skal spare på grund af omprioriteringsbidraget fortsætter. Samtidig glemmer regeringen bl.a. de samfundsvigtige velfærdsuddannelser, der er under massivt pres, må fyre undervisere, skære i timer og vejledning hvert år. Det rammer kvalitet, velfærd og service til borgerne i sidste ende”, fastslår hun.

Fra 2016 til 2021 vil der være blevet skåret i alt 2,6 mia. kr. fra professionshøjskolerne, hvis omprioriteringsbidraget får lov til at fortsætte.

10. klasse er allerede den vigtigste vej til erhvervsuddannelserne
Regeringen foreslår i udspillet, at der nedsættes en ekspertgruppe, der skal komme med forslag til at ”erhvervsrette” 10. klasse, og at 10. klasse aktiviteter på erhvervsskolerne understøttes.
FTF mener, at 10. klasse skal blive ved med at være til tilbud til de unge, som trænger til noget ekstra fagligt, socialt eller personligt, uanset hvilken ungdomsuddannelse de hælder til.

”De kommunale 10. klasser er faktisk erhvervsuddannelsernes vigtigste fødekanal. Derfor skal man være forsigtig med, hvor meget 10. klasse skal rettes imod erhvervsuddannelserne. Styrken ved 10. klasse er, at eleverne kan få tid til at udvikle sig og træffe deres eget valg. Derfor skal man tænke sig godt om, så eleverne ikke føler de bliver presset til noget bestemt, for så skræmmer man dem bare væk fra 10. klasse og dermed også erhvervsskolerne”, siger Bente Sorgenfrey.

Fra den kommunale 10. klasse søgte 36 procent af eleverne optagelse på en erhvervsuddannelse i 2018. Det er langt flere end de 19,4 procent, som søger EUD efter almindelig 9. og 10. klasse på grundskoler og øvrige skoletyper.