De ressourceforløb for ledige, der blev indført i 2013 med reformen af førtidspension og fleksjob, har langt igen for at leve op til forventningerne. Det viser en evaluering af reformen fra Beskæftigelsesministeriet.
Tallene i evalueringen nærmest råber på, at politikerne får rettet op på reformen i de kommende politiske forhandlinger. Samtidigt viser det sig, at langt færre har fået førtidspension efter reformen – også langt færre end man havde regnet med. For mennesker over 40 år er antallet af tilkendelser faldet med over 50 procent.
I februar indgik forligskredsen en aftale om at præcisere reglerne om førtidspension og ressourceforløb. Men aftalen løser dog langt fra alle problemer med reformen. Hver femte borger har efter seks måneder i ressourceforløb ikke modtaget nogen former for indsats. Og kommunerne har store udfordringer med at give virksomhedsrettede ressourceforløb. Næsten hver tredje oplever, at de ikke har fået den rette indsats til at komme videre. Endelig er kun halvdelen af borgere i ressourceforløb er tilfredse.
Et så mangelfuldt system gør nærmest mere skade end gavn, og det er på høje tid at få gjort noget ved problemerne. Vi skal sikre os, at mennesker ikke sendes i meningsløse ressourceforløb, eller venter i månedsvis uden at få en indsats.
Ressourceforløbene kan forbedres fx ved at fastsætte en bundgrænse for, hvor mange timer den enkelte skal kunne deltage i arbejdsprøvning. Og ved at kommunerne sætter ind langt tidligere inden den ledige mister motivationen og evnen til at arbejde.
Står stille i fleksjobbet
Siden reformen i 2013 er der skabt mere end 25.000 fleksjob med en ugentlig arbejdstid på op til ti timer. Det er flere end ventet. Det er rigtigt positivt, at flere mennesker, der ellers ville have været dømt ude af arbejdsmarkedet, har fået en chance for at få et fleksjob.
Men alt for mange i fleksjob står stille på det samme timetal i alt for lang tid og får ikke mulighed for at øge timeantallet og dermed også deres indtægt, selvtillid og motivation. Der skal følges langt mere op på den enkeltes fremskridt i fleksjob i tæt samarbejde mellem borgeren, kommunen og virksomheden.
De faglige organisationer skal også spille en langt større rolle, når aftalen om fleksjobbet indgås og løbende i forhold til at sikre arbejdsvilkår og udvikling i fleksjobbet.
Hvis det ikke lykkes at øge timeantallet over fem timer ugentligt, så skal fleksjobbere have mulighed for at vælge at få en førtidspension.
Fastholdelse virker ikke
Mens der er oprettet langt flere fleksjob end forventet, ligger antallet af de såkaldte fastholdelsesfleksjob i bedste fald på niveau med før reformen. Her ansættes man som ledig i et fleksjob i den virksomhed, hvor man i forvejen har været ansat i et ordinært job.
Men både kommuner og virksomheder oplever, at dokumentationen for fastholdelsesfleksjob er besværlig. Reformen bør derfor revideres, så fastholdelsesfleksjob rent faktisk fastholder flere i job.
Medarbejdere, der allerede er i job, skal have en kort og smidig vej til et fastholdelsesfleksjob på deres hidtidige arbejdsplads. Derfor skal kravet om, at den syge skal være ansat i virksomheden i mindst 12 måneder på særlige vilkår, inden vedkommende kan blive tilbudt et fastholdelsesfleksjob, afskaffes.
Der er altså behov for, at politikerne nu får rettet op på reformen til gavn for de mange mennesker, det berører og til gavn for både samfund og arbejdsmarked.