Gode hensigter og skåltaler om ytringsfrihed er ikke nok til at sikre arbejdspladser med en åben kultur, hvor medarbejderne tør tage bladet fra munden om kritisable forhold.
Det mener faglige organisationer i hele Europa og har derfor længe kæmpet for bedre EU-regler, der beskytter whistleblowere – personer, der oplyser om kritisable eller ulovlige forhold i selskaber, organisationer eller offentlige institutioner, hvor de selv er involveret.
Nu er Europa-Kommissionen på vej med et udspil på området: whistleblowing er programsat til kommissærernes møde den 28. marts. Hvad der bliver fremsat på mødet er endnu uvist, men det står klart, hvad FTF og Akademikerne ønsker sig.
FTF’s formand Bente Sorgenfrey har tidligere udtrykt ønske om, at EU-Kommissionen kommer med tiltag, der beskytter de folk, der tager bladet for munden. FTF foretrækker, at det sker i form af et minimumsdirektiv, fordi EU-direktiver kan implementeres, så de passer til forholdene i det enkelte medlemsland.  
Brev til Vestager
For at påvirke processen i Kommissionen har FTF sammen med Akademikerne sendt et brev til den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager. Her foreslår de to hovedorganisationer, at Kommissionen udvider de EU-regler om whistleblowing, der allerede findes. De eksisterende regler på området gælder kun whistleblowing, der afslører forhold indenfor konkurrence- og karteldannelse og finanssektoren. 

Konkret foreslår de to organisationer, at der kommer EU-regulering i form af et rammedirektiv, der giver beskyttelse til ansatte, der indberetter mistanke eller konkret viden om forhold på deres arbejdsplads, der tilsidesætter almenvellets interesser eller alvorlige uregelmæssige procedurer eller ulovligheder.
Brevet er også sendt til Kommissionens præsident Jean-Claude Juncker med henvisning til hans udtalelser om, at der var tiltag på vej i forhold til beskyttelse af whistleblowere.
”Det er på høje tid, at der kommer nogle initiativer på det her område. Udover at beskytte medarbejderne, vil en whistleblowerordning også bidrage til fair konkurrence for det store flertal af virksomheder, der ikke er korrupte”, siger Bente Sorgenfrey.

Hun understreger, at en whistleblowerordning skal være et supplement til tillidsrepræsentantsystemet og på ingen måde skal afløse eller underminere det.
”Jeg håber, at en EU-regulering vil virke som en løftestang for den nationale regulering af ytringsfrihed – herunder whistleblowing, som vi fra dansk fagbevægelses side har efterlyst i årevis”, siger Bente Sorgenfrey.

For uforpligtende med retningslinjer
En mulighed er også at Kommissionen vedtager retningslinjer (såkaldte EU-guidelines) for whistleblowing.
”Det vil være for løst og uforpligtende, men hvis det er den model, Kommissionen ender ud med at spille på banen, så må vi udnytte det råderum, det giver”, siger Bente Sorgenfrey.
Europa-Parlamentet stemte for nylig en betænkning igennem, der lægger pres på Europa-Kommissionen for at komme med initiativer om bedre beskyttelse af whistleblowere. Betænkningen lægger op til, at whistleblowere både skal kunne gå til interne, men også eksterne instanser og medier med deres viden – og at de skal beskyttes mod repressalier.
Betænkningen kommer oven på skandalesagerne i Luxembourg og Panama, hvor whistleblowere viderebragte centrale oplysninger.
Brug for ansættelsesretlig beskyttelse 
FTF har længe været tilhænger af whistleblower-ordningerne og ønsker at alle offentlige arbejdspladser i Danmark kommer med på vognen.
”Vi synes, at man bør indføre ordningen i hele den offentlige sektor.  Hvis flere ansatte får mulighed for at anmelde ulovligheder på jobbet anonymt, vil det ændre på den tavshedskultur, der i dag præger mange arbejdspladser, og som påvirker udviklingen af opgaver og job", siger hun.