Klap i numsen på trappen, nedladende bemærkninger til mødet og sjofle jokes i mailboksen. Sexchikane på arbejdspladsen kan komme til udtryk på et utal af måder. Desværre viser historier fra MeToo-kampagnen, at hverdagssexisme trives i bedste velgående på alt for mange arbejdspladser.  
Chikanen skaber utryghed og kan i værste fald føre til stress og sygemeldinger. Det mener Erhvervspsykolog Louise Dinesen. Hun er chefpsykolog i konsulenthuset Hartmanns, hvor hun rådgiver organisationer i psykisk arbejdsmiljø og bæredygtig ledelse.  
Louise Dinesen peger blandt andet på, at en trivselspolitik og sunde værdier kan være med til at forebygge sexchikane.
”Det er en god ide at formulere fælles spilleregler for, hvad der er acceptabel adfærd på jobbet. På den måde er det lettere at navigere i, hvilken opførsel der er ok, og hvornår det er legitimt at sige fra,” siger hun.  
Henvender en medarbejder sig til dig, fordi vedkommende bliver udsat for sexchikane, foreslår Louise Dinesen, at du forsøger at få en snak med de involverede parter.  
”Dialog er som regel det bedste middel mod problemer på jobbet. Hvis begge parter er med på at tage en snak, er det derfor oplagt, at du planlægger et møde, hvor du forsøger at forholde dig objektivt til sagen,” siger hun.  
Er der tale om seksuelle krænkelser, som åbenlyst bryder med loven, såsom voldtægt eller fysiske overgreb, understreger Louise Dinesen, at du selvfølgelig skal hjælpe den udsatte ved at drøfte muligheden for at anmelde sagen.  
Forebyg
Louise Dinesen giver dig først fire råd til, hvordan du som leder forebygger sexchikane på jobbet:
1. Tag initiativ til en politik, eller revider jeres nuværende. En trivselspolitik med fokus på sexchikane kan være det første skridt mod at forebygge krænkende adfærd på jobbet. Tag initiativ til at formulere en trivselspolitik i samarbejde med de ansatte og resten af ledelsen. På dem måde har både medarbejdere og ledere indflydelse på, hvordan sager om sexchikane bliver håndteret. Politikken kan eksempelvis blive formuleret på et møde i MED eller i samarbejdsudvalget (SU). Husk også at inddrage arbejdsmiljøudvalget (AMO).  
I politikken kan der eksempelvis stå, hvem man henvender sig til, hvis man oplever chikane, og hvad sanktionerne er, når man ikke overholder reglerne. Trivselspolitikken bør altid indeholde en definition af, hvad sexchikane er. I kan med fordel bruge Arbejdstilsynets definition, som ligger på deres hjemmeside under ”Mobning og seksuel chikane”.  
Har I allerede en trivselspolitik, så læs den igennem, og vurder, om sexchikane er tilstrækkeligt beskrevet, eller om politikken skal revideres.  
2. Introducer nye medarbejdere til politikken. En nyansat kan komme fra en arbejdskultur, der ligger langt fra jeres. Vedkommende kan fx være vant til at fortælle sjofle vittigheder over kaffemaskinen, og det kan skabe konflikter, hvis I har en regel om, at frække jokes hører til i privaten.   Introducere derfor nye ansatte til trivselspolitikken. På den måde beskytter du dine gamle ansatte for adfærd, der kan opleves som krænkende. Samtidig beskytter den nyansatte for unødigt at komme til at træde nogle over tæerne.  
3. Sæt chikane på dagsordenen. For at sexchikane ikke går i glemmebogen, er det en god idé at sætte det på programmet mindst en gang om året. Gøre det derfor til en tradition, at I diskuterer chikane til det årlige arbejdsmiljømøde eller på temadage i løbet af året.  
Alternativt kan du indkalde til trivselsmøder, hvor I blandt andet gør status på sexchikane. Til møderne kan du med fordel gøre opmærksom på, at dine ansatte altid kan komme til dig, hvis de oplever at blive chikaneret.  
 
4. Skriv chikane ind i en anonym APV-undersøgelse. Mange undlader at stå frem, når de bliver udsat for sexchikane. Det kan være fordi, de mener, deres oplevelse hører under bagatelgrænsen for, hvad man kan tillade sig at problematisere. Men det kan også være fordi, de vurderer, at omkostningerne ved at stå frem er for store.   Arbejdspladsvurderingen er imidlertid en oplagt mulighed for at få dem i tale, der ikke ønsker ar stå frem med navns nævnelse. Sørg derfor for, at I spørger ind til sexchikane i vurderingerne. I kan bruge handlingsplanen i arbejdspladsvurderingen til at forbygge og håndtere chikane.  
Når skaden er sket
Louise Dinesens har også fire råd til, hvad du stiller op, når en kollega henvender sig til dig, fordi vedkommende oplever chikane:  
5. Spørg ind til, hvad der er sket. Sexchikane er et tabuiseret emne, og det kræver mod at stå frem. Henvender en medarbejder sig til dig, fordi vedkommende er blevet chikaneret, skal du derfor tage problemet alvorligt og vise forståelse og sympati.  
Det er vigtigt, at du spørger ind til, hvad der konkret er sket. Det kan være en god idé at have nogle standardspørgsmål, som du har formuleret på forhånd. På den måde er du sikker på, du får spurgt ordentligt ind til situationen. Standardspørgsmålene kan eksempelvis handle om, hvor tit personen er blevet chikaneret, hvor alvorligt det opleves, og om den krænkende adfærd kommer fra en eller flere personer.  
6. Spørg, hvordan du kan hjælpe. Når du har fået et overblik over situationens karakter og omfang, kan du spørge vedkommende, hvordan han eller hun har brug for din hjælp. Samtalen er mange gange det bedste middel mod konflikter. Arranger derfor et møde, hvis medarbejderen har mod på at tage en snak med dig og de involverede parter. Du kan eventuelt invitere en tillidsvalgt med til samtalen, hvis du vurderer, det vil gøre situationen nemmere for begge parter. Den tillidsvalgte skal dog kunne takke nej, hvis vedkommende mener, det kan skade forholdet til kollegaerne, at han eller hun går ind i sagen.  
Til mødet er det vigtigt, du bevarer parternes værdighed. Du skal først og fremmest give plads til, at de hver især får mulighed for at sætte ord på deres oplevelse af sagen. Dernæst kan I tale om arbejdspladsens værdier og spilleregler, og om hvordan I kommer videre. Forhold dig udelukkende til reglerne på arbejdspladsen og de fakta, der bliver præsenteret.  
7. Tag en snak med modparten. Har den, som oplever chikane, ikke mod på at holde et møde med den eller de involverede parter, bør du selv forsøge at tage en snak med modparten. Ligesom i samtalen med den chikanerede er det vigtigt, at du spørger ind til det, som er sket.  
Når du har fået indblik i modpartens oplevelse af situationen, kan du forklare vedkommende, hvordan den chikanerede oplevede begivenheden. Har modparten forståelse for de synspunkter, du fremlægger, kan samtalen muligvis betyde, at han eller hun stopper den krænkende adfærd.  
8. Hent hjælp ude fra. Er problemerne for store, er der ingen skam i at smide håndklædet i ringen og bede om hjælp ude fra. Du kan fx kontakte din fagforening eller en ekstern konsulent, som har en specialiseret viden om sexchikane på jobbet. Du kan også ringe til Arbejdstilsynets hotline om mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen. Telefonnummeret er 70221280, og åbningstiden er mandag til torsdag fra klokken 8-15 og fredag fra klokken 8-14.  
   
Det er vigtigt at nævne, at der ikke findes nogen universel opskrift på, hvordan du som leder forebygger og håndterer sexchikane. Rådene er derfor blot ment som en inspiration til, hvordan du tager stilling til chikane på jobbet.