Der er nu i alt 113.200 bruttoarbejdsløse, svarende til 4,2 pct. af arbejdsstyrken.

? Arbejdsløsheden har nu ligger stabilt omkring 4,2 pct. af arbejdsstyrken siden foråret 2016 efter at være faldet siden midten af 2012, siger Mette Hørdum Larsen, økonom i LO.

? Den aktuelt stigende arbejdsløshed hænger sammen med, at flere personer på integrationsydelse bliver visiteret som jobparate, og dermed i statistikken bevæger sig fra at være uden for arbejdsstyrken til at være arbejdsløse og i arbejdsstyrken. Fra oktober til november steg antallet af bruttoarbejdsløse personer på integrationsydelse med ca. 2.000 personer.

Overordnet set er der fortsat godt gang i arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen stiger stadig solidt, og arbejdsløsheden ventes også at falde.

? Arbejdsløsheden er faldet med over 50.000 personer siden midten af 2012, men befinder sig fortsat et stykke fra de ca. 2,5 pct., som den lå på, før krisen satte ind. Faldet siden 2012 er også sket i et forholdsvis langsomt tempo i forhold til den fremgang, vi har set i beskæftigelsen. Det skyldes, at der i disse år og i årene foran os kommer mange flere personer ind i arbejdsstyrken, fortsætter hun.

? Alligevel er der visse områder, hvor arbejdsløsheden er ved at nå ned på et forholdsvis lavt niveau. For selv om der endnu er ledige hænder på arbejdsmarkedet, så er der stigende mangel på arbejdskraft med specifikke kvalifikationer, herunder ikke mindst faglært arbejdskraft. Det er derfor vigtigt, at der bliver investeret i opkvalificering og uddannelse her og nu, så arbejdsstyrken har de kvalifikationer, der efterspørges af virksomhederne. En forsømt indsats kan koste dyrt i mistet produktion, siger Mette Hørdum Larsen.

Kontakt: LO?s pressetelefon 26 11 97 10.