En af tidens store sager i EU er revisionen af udstationeringsdirektivet.
Det har fået bølgerne til at gå højt særligt mellem øst og vest i EU men også med de nordiske arbejdsmarkeder i en central rolle. Kommissionen kom i foråret med et udkast til en revision af det oprindelige direktiv, der har tyve år på bagen.
Målet med det nye direktiv fra Kommissionens side er at stille udstationerede ansatte mere lige med lokalt ansatte. Blandt andet ved at slå fast, at der skal være samme aflønning i bred forstand af udstationerede og lokalt ansatte. Altså ikke kun samme timeløn men også lighed i forhold til tillæg mv.
For eksempel skal en østeuropæisk bygningsarbejder have den samme aflønning som hans danske kollager på samme danske byggeplads, når alt tælles med. Sådan er det ikke i det nuværende gældende udstationeringsdirektiv, hvor den udstationerede arbejdstager kun er garanteret, hvad der isoleret gælder som en mindsteløn i snæver forstand, som defineret i det nuværende direktiv.
Østlande meget kritiske over for direktiv
Kommissionens forslag har fået en noget blandet modtagelse. Fra flere vesteuropæiske lande og faglige organisationer ses direktivet som et nødvendigt bolværk mod social dumping og som en måde at styrke rettigheder også for arbejdstagere i østlande.
Fra flere østeuropæiske lande opfattes det derimod som en måde at begrænse den frie bevægelighed og anses herfra for at hæmme deres arbejdstageres konkurrenceevne, når de tilbyder deres arbejdskraft i EU-landene mod vest eller nord. Fra de nordiske lande har bekymringen været en anden.
Her er man optaget af, at en klar formulering i det oprindelige direktiv om at selve lønfastsættelsen er et nationalt anliggende, er blevet taget ud i teksten i det nye udkast. Det er problematisk, da lønnen i blandt andet Danmark fastsættes gennem kollektive aftaler af arbejdsmarkedets parter som en del af den danske model. De andre nordiske lande har lignende udfordringer.
Fra faglig side i Danmark – hvor man overordnet hilser forslaget om et nyt direktiv velkommen – er dette et spørgsmål, man er meget optaget af. Desuden ønsker man en række andre ændringer i udkastet – blandt andet at også udstationerede vikarer klart skal have samme rettigheder som vikarer i værtslandet.
Derfor støttede den danske fagbevægelse også, da Danmark i foråret sammen med en række andre lande gennem at rejse et såkaldt gult kort forsøgte at få Kommissionen til at sørge for at direktivet blev rettet til, så det tog hensyn til den nationale kompetence på løn. Det ønskede Kommissionen dog ikke, og derfor forsætter udkastet med at blive behandlet med henblik på endelig vedtagelse. Lige nu drøftes forslaget således i Ministerrådet.
Langsom fremdrift i Ministerrådet
Foreløbigt skrider det dog langsomt frem i Ministerrådet. En række østeuropæiske lande er stadig stærke modstandere af forslaget og en række kompromistekster, som skulle forsøge at tilfredsstille de forskellige ønsker, har der ikke kunnet mønstres stor nok opbakning til.
På torsdag i denne uge drøftes spørgsmålet igen i Ministerrådet, men der er ikke forventning om, at et kompromis landes på dette møde. De fleste forudser, at det kommende formandskab Malta kommer til at drible sagen videre.
Europa-Parlamentet skal snart i gang med drøftelser
Det er ikke kun Ministerrådet men også Europa-Parlamentet, der som en del af EU’s beslutningsprocedure skal behandle sagen og i sidste ende være med til at vedtage et nyt revideret direktiv.
Her har to ordførere i Beskæftigelsesudvalget – den franske kristendemokrat Elisabeth Morin-Chartier og den hollandske socialdemokrat Agnes Jongerius – gennem de seneste måneder arbejdet på et udkast til en rapport om direktivet.
Dette udkast til en rapport, som behandlingen af direktivet i parlamentet vil tage udgangspunkt i, blev endelig færdig i sidste uge og er nu på vej til at blive sendt til oversættelse. Det forlyder fra visse sider, at det nordiske ønske om at få slået helt fast, at løndannelse er national kompetence, skulle være indeholdt i rapporten som et af parlamentets centrale prioriteter.
Men hvorvidt dette rent faktisk holder hele vejen til målstregen er stadig for tidligt at sige og vil kræve et forsat politisk ønske og pres for dette. Hele Beskæftigelsesudvalget skal behandle rapporten og direktivet i januar.
Danske medlemmer slår ring om den danske model
Fagligt.eu har i forbindelse med den snarlige behandling talt med de tre danske medlemmer af Beskæftigelsesudvalget for at høre, hvordan de stiller sig til revisionen af direktivet, hvad de har af forventninger til rapporten og drøftelsen i udvalget samt hvordan den øst-vest-konflikt, som revisionen af direktivet, har fået til at blusse op, kan håndteres.
Alle tre medlemmer af udvalget har – deres meget forskellige politiske ståsteder til trods – tænkt sig at kæmpe for at fastholde løn som national kompetence.
Til gengæld er der forskel på, hvordan de mener at øst-vest-konflikten kan og skal håndteres.