KL har just afholdt sit årlige møde om den kommunale økonomi (KØF), og flygtningesituationen og integration fyldte naturligvis meget på dagsordenen og i debatten. I forhold til flygtningene står kommunerne overfor en kæmpe udfordring, der vil presse deres økonomi og muligheder for at fastholde velfærdsniveauet. Samtidig er kommunerne pålagt at finde én procent af budgettet til omprioriteringsbidraget.
I diskussionen blev både kommende topartsforhandlinger og trepartsforhandlinger nævnt som steder, hvor der kan og skal findes løsninger på udfordringerne. I FTF har vi da også meldt positivt ind i de kommende trepartsforhandlinger i forhold til at bidrage til løsninger.
Vi står med store samfundsmæssige udfordringer, hvor ensidige løsninger ikke er svaret. Det store antal nytilkomne flygtninge kalder på fælles løsninger. Det kræver, at arbejdsgiverne tager et større ansvar, men også at lønmodtagerne tager godt imod dem på arbejdspladserne.
Hurtig integration kræver også økonomiske midler fra regeringen til hurtig kompetenceafklaring, danskundervisning, flere pædagoger, sundhedsfaglige, lærere og jobkonsulenter til at udføre indsatsen i praksis. Staten kan ikke overlade opgaven til kommunerne, uden at der følger ressourcer med.
Misteren har lovet genforhandling
KL havde inviteret finansminister Claus Hjort Frederiksen til at tale om regeringens forhold til de økonomiske rammer for kommunerne i de kommende år. I den forbindelse pegede kommunerne selv på, at regeringen i september sidste år havde lovet at genforhandle økonomien vedrørende kommunernes opgave med integration. Det skete i forbindelse med en aftale om opfølgning på kommuneaftalen fra sommeren 2015.
Men på KL’s økonomiske årsmøde afviste finansministeren pludselig blankt muligheden for forhandlinger om økonomien – på trods af aftalen om "eftersyn af den samlede økonomi på integrationsområdet". Økonomiforhandlinger sker kun én gang årligt, understregede han.
Topartsforhandlinger skulle ifølge finansministeren nok handle om kommunernes muligheder for integration, men der ville ikke være mulighed for flere penge. Tværtimod var budskabet, at både kommunerne og andre dele af den offentlige sektor måtte løfte denne opgave – for med ministerens ord var der tale om "én offentlig sektor, ét Danmark."
Det klinger imidlertid hult at tale om én offentlig sektor og ét Danmark, hvis topartsforhandlinger og trepartsforhandlingerne skal bruges til integrationsudfordringen, mens regeringen via omprioriteringsbidraget samler penge ind til skattelettelser.
Claus Hjort bør snarest få indkaldt kommunerne til de forhandlinger – også om økonomi – som han lovede i aftalen fra september, så kommunerne får mulighed for at varetage deres integrationsindsats, uden at det går ud over velfærden.