En enig LO-kongres har i dag givet LO?s hovedbestyrelse og FTF?s forretningsudvalg mandat til at fortsætte arbejdet mod en mulig fusion med FTF.
Mandatet opererer med to spor: Det første handler om at etablere et strategisk samarbejde på det uddannelsespolitiske område. Dette samarbejde træder i kraft til nytår og vil som minimum løbe to år.
Det andet spor drejer sig om, hvorvidt LO og FTF skal slå sig sammen. Her består opgaven i at afklare grundlaget for en helt ny hovedorganisation. Det arbejde lægges i hænderne på en styregruppe, som blandt andet skal formulere mission og vision for den nye hovedorganisation, komme med udspil til fagpolitisk grundlag, indsatsområder, love og struktur ? og finde på et navn til den nye hovedorganisation.
Styregruppens arbejde skal være færdigt ved udgangen af 2017. Herefter bliver der taget stilling til den fortsatte proces.
Vi får større muskelkraft
LO?s afgående formand Harald Børsting fremhævede i sin anbefaling af forslaget, at der er tale om ?væsentligt historisk skridt for lønmodtagerne?.
? Vi ved fra 2020-projektet, at vi tænker stort, kigger langt og skaber konkrete resultater, når vi samarbejder med FTF. Det er kampagnen ?Sammen skaber vi værdi? fra foråret et godt eksempel på, sagde Harald Børsting.
Han pegede også på, hvorfor fusionen ? i hans øjne ? er en nødvendighed:
? Tidens udfordringer presser os. Vi er presset ressourcemæssigt af faldende medlemstal, vi er udfordret på vores legitimitet, og vi er presset på indflydelse og politisk interessevaretagelse. En ny hovedorganisation vil fastholde og styrke samarbejdet mellem offentlige og private lønmodtagere. Vi får større muskelkraft. En ny hovedorganisation kommer til at tælle 90 procent af de overenskomstdækkede lønmodtagere, sagde Harald Børsting og tilføjede:
? Det kan blive en ny start for fagbevægelsen.
Samtidig anerkendte Harald Børsting også den skepsis, der har været ? og er ? over for tanken.
? Derfor er det godt, at vi nu ? som det er foreslået af en række forbund ? afprøver det strategiske samarbejde yderligere, fastslog Harald Børsting.
Sorgenfrey: Uambitiøst ikke at prøve
Da kongressen efter en kort debat havde vedtaget forslaget, blev FTF?s formand Bente Sorgenfrey inviteret på talerstolen. Og hun kvitterede med en stor tak til LO-kongressen for det ?markante ja?:
? Det er ikke sikkert, vi kan løfte opgaven og finde et fælles grundlag. Men lad os nu se, hvor langt vi kan komme. Jeg tror på det, og det vil simpelt hen være uambitiøst, hvis vi ikke gør forsøget, sagde Bente Sorgenfrey.
Hun fremhævede erfaringerne fra de seneste to års samarbejde mellem LO og FTF ? eksempelvis i Jørgen Søndergaard-udvalget og i Dagpengekommissionen.
? Det er somme tider vanskeligt, men vi kan godt. Især hvis vi hele tiden tænker på det, der er allervigtigst. Og det er at finde løsninger til gavn og glæde for medlemmerne.
FTF holder kongres om tre uger. Her skal forslaget også til afstemning, før arbejdet for alvor går i gang.
Kontakt pressekonsulent Anette Bindslev, tlf. 2338 4214.