Det begynder kl. 9.30 ved Grønningen og slutter med en stor fest på Christiansborg Slotsplads. Optoget er en genopførelse af det historiske valgretsoptog i 1915, hvor cirka 20.000 kvinder gik fra Kastellet til Amalienborg for at fejre, at kvinder endelig havde fået valgret. LO og FTF vil være rigt repræsenteret i optoget i morgen og LO’s næstformand Lizette Risgaard og FTF’s formand Bente Sorgenfrey deltager i festen på Slotspladsen. Dronning Margrethe og forkvinden for Dansk Kvindesamfund Lisa Holmfjord holder tale, der vil være masser af musik, svømning i kanalerne, Danmarks største fødselsdagskagebord m.m..

Kontakt konsulent i FTF, Martin Møland Nielsen på tlf. 4045 8827  eller pressekonsulent i LO Anette Bindslev på tlf. 23 38 42 14.