Der bliver god mulighed for at møde en af LO’s toppolitikere, når arbejdernes internationale kampdag løber af stablen fredag. Igen i år får en lang række af landets mange 1. maj-arrangementer besøg, når de fire medlemmer af LO’s ledelse drager på tur i landet.

Således indleder formand Harald Børsting sin sidste 1. maj i spidsen for LO i fødebyen Skive, inden han fortsætter til arrangementer i Herning, Århus, Vejle og Odense.

På Sjælland når næstformand Lizette Risgaard både forbi Helsingør, Slagelse og Hillerød på sin rundtur, der også går forbi scenen i Fælledparken og Arbejdermuseet i København.

De to LO-sekretærer Ejner K. Holst og Marie-Louise Knuppert taler i henholdsvis Sønderjylland og på Samsø.

Kontakt: Pressekonsulent Troels Gadegaard Frølich, tlf. 26 58 80 43.