Der er ingen tvivl om, at det er nødvendigt og rigtig set af regeringen, at der er behov for at regulere optaget på de videregående uddannelser, så der sikres en bedre sammenhæng mellem uddannelser og arbejdsmarkedets behov.
Det er imidlertid ikke helt lige til at strikke den rigtige model for dimensionering sammen, hvilket de sidste måneders diskussioner klart afspejler.
Den model, som ministeren nu har drøftet med uddannelsesinstitutionerne, er derfor heller ikke optimal på alle punkter, men den er her og nu et godt udgangspunkt for det videre arbejde, og det er vigtigt, at der nu kommer ro på. Både af hensyn til de kommende studerende, så de ved hvad de kan regne med, og for at institutionerne kan få klarhed over det grundlag, de skal planlægge ud fra.
Mulighed for at tage kandidat senere er vigtig 
I videreudvikling af modellen vil det være relevant, at få inddraget de fremadrettede behov for arbejdskraft indenfor de næste 5-10 år.
Selvom det kan være vanskeligt at forudse, er vi nødt til at tage det med som parameter. Det er ikke nok blot at kigge bagud på ledighedstallene.
Der er også brug for at se på, om det er muligt at tage højde for de regionale forskelle i behovet for forskellige type uddannede faggrupper. Hovedstaden kan have et behov, der er forskelligt fra Nordjyllands.
På samme måde er der behov for at få fokus på, at professionsbachelorernes mulighed for at videreuddanne sig på universiteter ikke bliver unødigt begrænset.
Det vil vi gerne drøfte videre med uddannelsesministeren og de øvrige interessenter på området, så vi i de kommende år kan komme tættere på den optimale model.