Regeringen har hidtil haft det synspunkt, at parterne bag aftalen om modernisering af den offentlige sektor IKKE hæfter for de 12 mia. kr., som den offentlige sektor skal moderniseres for iflg. vækstplan.dk – og at HVIS der findes besparelser i forbindelse med Tillidsreformen, så bliver pengene i den offentlige sektor. Er det fortsat regeringens holdning?

”I en moderne offentlig sektor anvendes ressourcerne, så borgerne får velfærd af høj kvalitet fra veluddannede og velmotiverede medarbejdere på en måde, så bevillingerne rækker længst muligt. Det gør vi ved at tænke nyt og udvikle den offentlige sektor.

Regeringen har en målsætning om at ville frigøre 12 mia. kr. ved at modernisere den offentlige sektor. De penge, som bliver frigjort, skal bruges andre steder i den offentlige sektor til at skabe endnu bedre velfærd på de højest prioriterede områder i vores samfund. Vi vil hellere spare penge ved at gøre den offentlige post digital, bruge velfærdsteknologi og afbureaukratisere, og i stedet prioritere penge til sygehuse, folkeskoler og i ældreplejen.

Hvis man i stat, regioner og kommuner kan bidrage til at frigøre ressourcer til omprioritering ved at omsætte de 7 principper for samarbejde om modernisering, er der intet i vejen for, at det arbejde indgår i realiseringen af moderniseringsmålsætningen. Men det er regeringens mål – ikke en del af aftalen om modernisering af den offentlige sektor med parterne.”

Forsker Rasmus Willig mener, at ytringsfriheden for offentligt ansatte er afgørende for, at Tillidsreformen rykker for alvor. For at gøre den offentlige sektor bedre, må de ansatte turde fortælle, hvad der ikke er godt nok i dag, mener han. Hvad er din kommentar til det?

”At medarbejderne kommer til orde er en hjørnesten i Tillidsreformen. Det er jo medarbejderne, der ofte har fingeren på pulsen på deres arbejdsplads. Det er sygeplejersken og politibetjenten, som kan være med til at påpege problematikker og med deres viden fra hverdagen samtidig være med til at finde løsninger på udfordringerne. Det er den type af tavs viden, som er en kæmpe ressource, når vi skal skabe reelle forandringer. Derfor er det essentielt, at medarbejderne kan komme til orde og blive hørt.

I regeringen er vi samtidig optagede af, at også offentligt ansatte oplever, at de har mulighed for at ytre sig offentligt, hvis forholdene ikke er i orden – også uden negative konsekvenser for den enkelte. Derfor nedsatte vi sidste år et udvalg om offentlig ansattes ytringsfrihed, som FTF også sidder med i, og hvor de inden længe skal afgive deres betænkning.

Både reglerne og kulturen på arbejdspladsen skal spille sammen, så medarbejdere og ledere både har ret til og finder det naturligt at give deres mening til kende. Det er jo netop også sådan, at mange gode idéer til forandringer opstår. Det har de f.eks. fokus på i Silkeborg Kommune, hvor man opfordrer medarbejderne til at holde øje med nye og gode tiltag udefra og kopiere dem. Går det rigtig godt for de idéer, kan medarbejdere sågar blive indstillet til en årlig Copycat-pris. Et lignende initiativ findes i Region Nordjyllands ”idéklink”, hvor medarbejderne kan stille forslag om at gøre arbejdet lettere, smartere og bedre.”


På hvilken måde ser du tillidsreformen som vigtig for at udvikle kvaliteten i den offentlige sektor?

”Kvalitet er et omdrejningspunkt for Tillidsreformen. Den handler om at styrke kvaliteten af den velfærd, borgerne møder f.eks. ved at bruge ny teknologi. Samtidig handler det om at højne kvaliteten af medarbejdernes arbejdsgange, så man f.eks. ikke er bundet op af ulogisk regeltyranni eller meningsløs dokumentation. Men når vi ser på, hvordan vi skal udvikle den offentlige sektor, så er det vigtigt, at vi bruger hinandens erfaringer og viden om, hvad der virker. Og her spiller forskning og forsøg en stor rolle.”

Hvordan kan man både som leder og medarbejder holde fokus på tillidsreformen, når der er så mange andre konkurrerende dagsordner i form af lokale besparelser, krav om effektiviseringer, udliciteringer etc.?

”Jeg er forstående overfor, at der er mange dagsordner og nogle steder økonomiske udfordringer. Det er vigtigt at forstå, at Tillidsreformen ikke er en ”tillægsreform”, men er et afsæt for andre reformer og dagsordner og dermed den måde man går til arbejdet på – også når man fx skal effektivisere, udlicitere osv. Et godt afsæt for hvordan man som offentlig ansat kan udbrede tillidsreformen er at gå i dialog med kollegaer og diskutere, hvordan man får omsat de 7 principper. Man kan hente den startpakke, som vi udsendte i foråret, på hjemmesiden I startpakken er der vedhæftet en række gode debatterende spørgsmål til hvert princip. Den lokale dialog om, hvordan I arbejder med fornyelse, kan også tages i samarbejds- og MED-udvalg. I prioriterer lokalt, hvad der er vigtigst for jer, og hvad I konkret vil gøre.

Jeg ser også mange af de andre aktuelle dagsordner som oplagte anledninger til at bruge de 7 principper aktivt og gøre dem nærværende. I juni måned var jeg fx på Aalborg Universitetshospital til et inspirationsarrangement om offentlig fornyelse. Her fortalte Rebild Kommune om, hvordan de med Folkeskolereformen som anledning havde lavet en bred og seriøs inddragelse af bl.a. elever og medarbejderrepræsentanter om bl.a. de faglige udfordringer, som kommunens skoler skulle håndtere.

Deres udgangspunkt for udviklings- og implementeringsprocessen havde været at holde fokus på det, der kunne flyttes. Den inddragende proces var med til at skabe ejerskab til implementeringsarbejdet, og det er blevet taget med ud på de enkelte skoler.”